Det står skidt til med ligestillingen i landets byråd. Under hver tredje danske kommunalpolitiker og kun lidt over hver tiende borgmester er en kvinde. Før kommunalvalget sidste år var hvert syvende borgmesterkontor indtaget af en kvinde. Der er altså sket et fald i antallet af kvindelige borgmestre fra 16 til 12 procent efter kommunalvalget i 2013.
Ser man over på den anden side af sundet, står det bedre til med ligestillingen i politik. I Sverige udgør kvinder 43 procent af kommunalpolitikerne, længere mod nord i Norge er andelen 38 procent, mens Danmark kommer ind på en klar skandinavisk sidsteplads med 30 procent efter sidste års kommunalvalg. Det viser en analyse, som FTF har foretaget i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts.

Kvinder er vigtige i politik
Danmark er endt med at sakke bagud, når det gælder kønsfordeling og ligestilling i lokalpolitik, og det er et problem, mener FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
”Det er afgørende, at mænd og kvinder ligestilles i samfundet. Både politisk og på arbejdsmarkedet, når det gælder emner som løn og barsel”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
”Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at danske kvinder er underrepræsenteret i lokalpolitik, når de har masser af relevant viden og erfaringer at bidrage med. Set i et ligestillingsperspektiv er det vigtigt, at kvinder deltager på lige fod i demokratiet. Vigtige beslutninger træffes i kommunerne, og her skal kvindernes også være med til at bestemme”, mener Bente Sorgenfrey. 

Flere svenske kvinder i politik
Vender man blikket mod Christiansborg, står det lidt bedre til med ligestillingen. Efter folketingsvalget i 2011 udgør kvindernes andel af folketingspladserne 39 procent, mens det i Sverige er oppe på 45 procent. Vi halter således efter broderlandet Sverige i både lokal- og landspolitik.
Andelen af kvinder i det danske folketing steg fra 33 procent til 38 procent mellem 1997 og 2008, mens andelen ude i kommunerne lå fuldkommen stille på 27 procent i samme periode.
Mens udviklingen i andelen af kvinder i svensk kommunalpolitik næsten synkront har fuldt andelen af kvinder i Riksdagen i de sidste 20 år, er andelen af kvinder i dansk kommunalpolitik stagneret på omkring 30 procent. I Folketinget er der de sidste 20 år sket en stigning i antallet af kvinder fra 33 procent til 39 procent i dag.

Dårlig tid til politik?
De kvinder, som ender med at blive valgt til kommunal- og folketingsvalg er ofte overrepræsenteret i udvalg, der handler om social- og sundhedspolitik. Det er netop de områder, som kommuner og regioner har ansvar for. Det kan derfor undre, at kvinder ikke er stærkt repræsenteret i kommunalpolitik, hvor de netop kunne få indflydelse på social- og sundhedspolitik.
”Kommunerne har ansvaret for mange af de borgernære opgaver som fx drift af folkeskoler, børnehaver, jobcentre og plejehjem. Jeg undrer mig over, hvilke strukturer der gør, at der ikke er flere kvinder, der går ind i kommunalpolitik og får indflydelse. Måske fordi arbejdet i byrådet medfører så mange ekstra arbejdstimer, at der knap er tid til familien. Der må kunne skabes bedre arbejdsvilkår for kommunalpolitikerne, så flere kvinder får lyst til at deltage og stiller op til valg”, siger Bente Sorgenfrey.