Når sundhedsplejerskerne i Holstebro kommune første gang hilser på nye forældre, sker det ikke derhjemme. Mødet finder sted ude i byen sammen med 16-18 andre forældre, og den det hele handler om – den nye baby, måler endnu kun 32 cm, vejer under et kilo og ligger stadig lunt og godt i morens mave.
I Holstebro Kommune bliver alle førstegangsmødre og deres partnere tilbudt at deltage i en bred forældreuddannelse, der begynder allerede i 26. graviditetsuge og slutter, når barnet er mellem et og halvandet år. Deltagerne mødes i alt 16 gange og taler sammen med fagprofessionelle om alt fra budgetlægning, over børnesygdomme til forsikringer og familiedynamikker. Den tidlige og langvarige kontakt mellem forældrene og kommunen øger tilliden og har bl.a. medført, at udsatte forældre selv er begyndt at henvende sig til kommunen for at få hjælp. 

Projektet hedder Familie med Hjerte og er bygget op omkring den såkaldte Leksand-model, der stammer fra den svenske kommune Leksand. Her er kommende forældre siden 1996 blevet tilbudt et lignende forløb. Erfaringerne fra Sverige viser, at kommunens relativt lille investering i projektet har ført til fald i skilsmisser, færre socialt udsatte børn, flere forældre i arbejde og dermed også flere penge i kommunekassen. Og det er netop de gode erfaringer fra Sverige med forebyggelse overfor unge forældre, ledige og udsatte, som pensionskoncernen Skandia bygger videre på i et nyt storstilet projekt, der skal nå ud til alle danske kommuner.

Forløbet i Holstebro er blevet tilpasset danske forhold i et samarbejde mellem Holstebro kommune, Region Midtjylland, den lokale handelsstadsforening og Center for Socialt Ansvar – et privat netværk af sociale projekter heriblandt Natteravnene.
Socialt blandede hold
Pernille Almdal er leder af sundhedsplejen i Holstebro og projektleder af Familie med Hjerte. Hun forklarer modellens store succes med, at forløbet strækker sig over halvandet til to år, og at aktiviteterne allerede begynder før barnet er født. Herudover adskiller Familie med Hjerte sig fra mødre-grupper og lignende arrangementer ved, at fædrene deltager på lige fod med mødrene – og at grupperne består af forældre med forskellig social baggrund.
”For at projektet skal fungere optimalt, kræver det, at de socialt udsatte ikke bliver samlet i den samme gruppe, men derimod bliver blandet med mere ressourcestærke forældre. På den måde lærer forældrene også af hinanden, og netop det at skabe et varigt netværk mellem forældrene er et vigtigt element i modellen”, forklarer Pernille Almdal.
Når forløbet allerede begynder under graviditeten, er det lettere for sundhedsplejen og kommunen at opbygge et tillidsfuldt forhold til de forældre, der enten befinder sig i – eller risikerer at komme i en udsat position, forklarer hun. Før fremstod sundhedsplejen mere som en myndighed, mens forældrene nu oplever de ansatte som samarbejdspartnere.

”Det er lettere at forebygge, når vi kommer på banen, inden problemerne når at vokse sig store. Allerede før moren har født, ved forældrene eksempelvis, hvor de kan gå hen, hvis de har brug for mere hjælp”, siger Pernille Almdal.
Holstebro kommune har endnu ikke undersøgt effekterne af Familie med Hjerte, men her to år efter den første forældregruppe blev dannet, er Pernille Almdal ikke i tvivl. 
”Alt koster, så det har en virkning, når vi taler med forældrene om, hvornår de eksempelvis skal ringe til vagtlægen, og hvornår de med god ro i sindet kan vente med at kontakte lægen til næste dag”, siger hun.
Ligesom hun også regner med, at projektet vil nedsætte antallet af skilsmisser.
”Vi styrker forældreskabet. Skilsmisser skyldes ofte dårlig kommunikation eller dårlig økonomistyring. Vi arbejder rigtig meget med begge dele, så min fornuft siger mig, at vi nedbringer antallet af skilsmisser”, siger Pernille Almdal.

Gevinst på 34.000 kroner per mor
Der er mange penge at spare ved at investere i projekter som Familie med Hjerte. En undersøgelse fra Centre for Economic Business Research viser eksempelvis, at en investering på 5000 kroner i et projekt som Familie med Hjerte vil kunne føre til en samfundsgevinst på 34.000 kroner per mor over 10 år. Måske meget mere. Gevinsterne kommer især fra færre anbringelser, færre på kontanthjælp og mere skattebetaling.
Leif Christiansen fra Center for Socialt Ansvar har fulgt Familie med Hjerte fra begyndelsen og er nu i gang med at udbrede projektet til kommuner over hele landet. Indtil videre er 16 kommuner enten i gang med eller har indført lignende projekter – nu under navnet Familieiværksætterne.
Han forklarer, at en anbringelse af et barn uden for hjemmet i gennemsnit koster ca. 254.000 kroner om året, mens en tung kriminel i en alder af 25 år vil have kostet samfundet mellem 16 og 40 millioner kroner. Projektet behøver derfor ikke at forebygge mange anbringelser før, det har tjent sig selv hjem.
”Et af formålene med Familie med Hjerte er, at forældrene ser kommunen som samarbejdspartner. De er ikke bare en sag. Holstebro Kommune oplever eksempelvis, at forældre selv er begyndt at henvende sig til kommunen, fordi de gennem Familie med Hjerte har hørt om mulighederne for hjælp”, siger Leif Christiansen.
Familie med Hjerte er dog ikke kun til gavn for de potentielt udsatte forældre, siger Pernille Almdal. Ifølge hende får alle forældre på tværs af alder, uddannelse og beskæftigelse mange gode oplevelser og relationer ud af projektet. Eksempelvis bliver forældrene gennem kurset opmærksomme på alle kommunens tilbud til børn – også dem, der ikke retter sig specifikt mod ressourcesvage familier.

Bedre samarbejde mellem kommune og region
Leif Christiansen forklarer, at projektet også har haft den positive virkning, at Region Midtjylland og Holstebro Kommune er blevet bedre til at samarbejde. De har fået ryddet op i nogle arbejdsgange og fået frigjort tid og ressourcer. Det har mindet om en Lean-proces, forklarer han.
”Når man tænker forløbet med forældrene forfra og har dem som fokus, åbner der sig nye muligheder og et nyt tankesæt. Det har i Holstebro ført til en slags Lean-proces, da man opdagede, at man kunne gøre tingende bedre og mere effektivt. Samarbejdet mellem jordemødre og sundhedsplejersker sikrer nu i langt højere grad, at familier med særlige udfordringer eller behov kan få støtte – eksempelvis allerede under graviditeten. Tidligere var disse forhold måske først blevet opdaget langt senere, hvilket betyder, at indsatsen sandsynligvis bliver dyrere”, siger Leif Christiansen.