De offentligt ansatte, som har fået tilkendt erstatning på grund af injurier på hjemmesiden Det Sorte Register, kan få svært ved at få penge, fordi ejeren af hjemmesiden muligvis er insolvent, vurderer advokat. Samtidig kan en fjernelse af de ulovlige beskyldninger på hjemmesiden have lange udsigter, vurderer eksperter i en nyhed på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside.

Ejeren af hjemmesiden Det Sorte Register, Ole Eli Christiansen, er den 6. januar dømt for injurier mod en gruppe politikere og medarbejdere i Odsherred Kommune. Men i en pressemeddelelse fastslår Ole Eli Christiansen, at han hverken vil fjerne de grove beskyldninger eller betale erstatning til ofrene. Og meget tyder på, at Det Sorte Register fortsat kan chikanere offentligt ansatte, da hjemmesiden angiveligt er hostet i USA.

Odsherred Kommune har derfor valgt at føre sagen videre til fogedretten for på den måde få fjernet de undersider af Det Sorte Register, som retten i Holbæk har dømt ulovlige. Advokat Jens Lund Mosbek fra Kromann Reumert, der har ført sagen for Odsherred Kommune, siger, at kommunen nu har bedt fogedretten om ”bistand til fuldbyrdelse af dommen”.

FTF: KL og Justitsministeriet må på banen
FTF roser kommunen for at føre sagen videre, men retter samtidig en skarp kritik af Justitsministeriet og KL for at have sovet i timen i kampen mod netchikane af ansatte.

For to år siden lovede KL en vejledning til alle offentligt arbejdsgivere om forebyggelse og håndtering af netchikane vendt mod ansatte, men intet er sket. KL mener, at det er Justitsministeriets ansvar at se på sagen. Men det afviser ministeriet.

”Det kan ikke være rigtig, at en total lovløs tilstand på nettet skal gå ud over sagesløse mennesker, der blot passer deres job. Sagen om Det Sorte Register viser, at det er utroligt svært at få fjernet oplysninger fra nettet, selvom der fældes dom i en dansk retssal. Derfor bør Justitsministeriet se på, om den nuværende lovgivning skal ændres, og samtidig må KL se at få lavet den vejledning til arbejdsgiverne, som de lovede at udarbejde for to år siden”, siger Bente Sorgenfrey og uddyber:

”Det virker som om, at lovgivningen på det her område er sakket bagud og ikke er fuldt med den teknologiske udvikling. Derfor bør Justitsministeriet hurtigst muligt se på, om den nuværende lovgivning er fyldestgørende og beskytter borgerne godt nok mod krænkelser på internettet”.

Forebyg chikane på nettet
Sagen viser samtidig, at alle arbejdsgivere bør gøre langt mere for at undgå netchikane mod ansatte, mener FTF.

”Når først de hadefulde kommentarer er kommet på nettet, er de svære at fjerne igen. Derfor skal arbejdsgivere gøre mere for at forebygge angreb på ansatte ved at lave et klar beredskab og strategi for at undgå, at medarbejderne bliver hængt ud og chikaneret offentligt”, siger Bente Sorgenfrey.

”Arbejdsgivere, tillidsfolk og ansatte skal gå sammen og planlægge, hvordan det undgås, at utilfredshed, klager, konflikter eller truende adfærd udarter sig til chikane på nettet mv. Derfor undrer det mig meget, at KL ikke har leveret den vejledning til kommunerne om netchikane, som ellers blev varslet for to år siden af Michael Ziegler fra KL”, siger FTFs formand.

Efter FTFs henvendelse oplyser KL nu i en e-mail, at man vil kontakte Justitsministeriet igen:

“KL vil kontakte Justitsministeriet og invitere dem til at deltage i et vejledningsarbejde. Emnet berører efter KL’s mening forhold, som henhører under Justitsministeriets område – både straffeloven og datalovgivningen. Derfor er Justitsministeriets medvirken vigtig.”

FTF har netop lanceret nyt materiale om forebyggelse af netchikane målrettet tillidsfolk og faglige organisationer.

”Men vi mangler arbejdsgiverne tager det her alvorligt og handler”, siger Bente Sorgenfrey.