Halvdelen af landets kommuner følger ikke op på, om deres retningslinjer mod vold er effektive og virker i praksis. Det viser en ny FTF-undersøgelse. Kommunerne skal ellers følge op på, om de fælles retningslinjer om vold, chikane og mobning er effektive.
Halsnæs Kommune er en af de kommuner, hvor man aktivt brugt de fælles regler om forebyggelse af vold. Det har medført, at de ansatte er langt mere bevidste om at få anmeldt voldstilfælde og i samarbejde med ledelsen få gjort noget ved problemet, forklarer Eva Falk Winther, sundhedsplejerske og næstformand i Hoved-MED i Halsnæs kommune. Hoved-MED er det øverste medindflydelsesudvalg i kommunen, som består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter.

Alt skal anmeldes og registreres
Fra 2010 til 2012 er antallet af registrerede voldulykker steget fra fem til 13 i Halsnæs Kommune. Men årsagen skal ikke findes i en manglende indsats mod vold. Årsagen er ifølge Eva Falk Winther, at kommunen arbejder målrettet mod vold, og at både ansatte og ledere er enige om, at alle voldtilfælde skal anmeldes. Kommunen har samtidig haft succes med at tilpasse de fælles retningslinjer om vold til hver enkelt arbejdsplads, forklarer Eva Falk Winter. 
”At der er sket en stigning i anmeldelserne skyldes, at vi er blevet bedre til at tale om og handle ud fra vores fælles nultolerance-politik overfor vold. Vi har vedtaget en meget overordnet retningslinje mod vold, som efterfølgende er blevet tilpasset den individuelle arbejdsplads. Hoved-MEDs rolle har været at vise, hvor arbejdspladserne kunne finde inspiration – eksempelvis i Arbejdstilsynets brancheanbefalinger og på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside”, siger Eva Falk Winther.
Regler vedtages lokalt på arbejdspladsen
”Det har været helt essentielt, at retningslinjerne ikke er kommet oppefra, men er blevet udviklet lokalt ude på skolerne, på plejecentrene og i børnehaverne. Hvis retningslinjerne skal virke, skal de være målrettet netop den slags risici, som den enkelte arbejdsplads er præget af,” siger Eva Falk Winther. Winther.
Hun fortæller at arbejdet med retningslinjerne har haft en stor effekt ved bare at sætte vold, mobning og chikane på dagsorden, men at arbejdspladserne også har været rigtig gode til at tage initiativ til, hvordan de kan blive bedre til ar forebygge og håndtere eksempelvis vold.
”Nogle arbejdspladser har valgt at sende medarbejdere på kursus i, hvordan man undgår, at en konflikt med en borger udvikler sig til vold, mens andre har lavet rollespil eller arbejdet med, hvordan medarbejderne kan hjælpe hinanden med at nedtrappe konfliktsituationer”.
”En anden arbejdsplads har valgt at lave en mappe, der nu står i alle rum på arbejdspladsen, og hvor medarbejderne kan beskrive specifikke konflikter, og hvordan man i fremtiden kan undgå lignende situationer. Bare det gør, at man bliver mere bevidst om, hvordan man selv skal agere i situationer, der eksempelvis kan udvikle sig til vold eller trusler”, fastslår Eva Falk Winther.