Fagligt.eu har i en længere artikel en status på flere emner:
– Arbejdskraftens fri bevægelighed
– Pres på sociale systemer eller velfærdsturisme
– Social dumping
– Udstationering.
Den fri bevægelighed i EU er på en række dagsordener i EU den kommende uge og præger debatten i flere lande med ny frygt for øget indvandring og pres på løn- og arbejdsforhold og også sociale systemer. Anledningen til den ny debat er åbningen af grænserne for arbejdskraft fra rumænere og bulgarere fra 1. januar, efter de to landes lønmodtagere har haft begrænsninger i den fri bevægelighed i flere lande med Storbritannien i spidsen, siden landene blev medlemmer af EU i 2007. Dertil kommer, at flere lande finder, at de sociale systemer presses af det, de kalder velfærdsturisme.
På justits- og indenrigsministrenes rådsmøde i morgen vil landenes ministre diskutere EU-Kommissionens rapport om den fri bevægelighed, efter Storbritannien, Tyskland, Holland og Østrig i foråret sendte et brev til det daværende irske EU-formandskab. Landene fandt, at velfærdssystemerne i en række lande var under pres, fordi EU-borgere benyttede sig af retten til fri bevægelighed og retten til sociale ydelser.
I næste uge har beskæftigelses- og socialministrene opstramninger af udstationeredes forhold på dagsordenen, når de diskuterer håndhævelsen af EU-direktivet om udstationering. Ministrene har samtidig allerede gang i drøftelserne med Europa-Parlamentet om et direktiv, der skal fremme arbejdstagernes ret til at bevæge sig frit. Forslaget forsøger at skabe større klarhed hos offentlige og private arbejdsgivere om lønmodtagernes rettigheder, så forskelsbehandling mellem landenes egne lønmodtagere og EU-borgeres undgås.
EU-Kommissionen og flere undersøgelser har slået fast, at den såkaldte velfærdsturisme ikke er udbredt. Få mennesker tager til et andet land for at udnytte de sociale systemer. De har til gengæld en ret til ydelser på bestemte betingelser, når de bliver arbejdsløse eller kommer i social nød eller ellers falder ind under sociale ydelser, der gælder i landet, de er søgt til.
Tysk regering tager pres på sociale systemer op
I brevet fra Storbritannien, Tyskland, Holland og Østrig hedder det, at velfærdsydelser er under pres i EU-lande, og at EU-borgere benytter sig at retten til den fri bevægelighed og får støtte fra velfærdssystemerne uden at have ret til dem. De fire landes ministre lægger op til en debat og en kamp mod svig og ønsker, at EU-Kommissionen spiller ud med forslag. EU-Kommissionen har siden bedt medlemslande se på, om der var problemer i landene og et uforholdsmæssigt stort pres på velfærdssystemet fra borgere fra andre EU-lande.
Storbritannien har været bannerfører i kampen for at få sat grænser for den fri bevægelighed. Selv om det også i Storbritannien er erkendt, at problemet med pres på velfærdsydelserne ikke er stort, fik premierminister David Cameron lidt vind i sejlene, da nye opgørelser i sidste måned viste, at der i den senere tid var sket et skifte, og presset var øget. Tal fra Departementet for Arbejde og Pension viste, at der var registeret 40 procent flere spaniere, 31 procent flere grækere, 52 procent flere italienere og 45 procent flere portugisere i årets første otte måneder.
Storbritannien har haft flere sager i EU om landets manglende betalinger til udlændinge af blandt andet børnepenge og har nu andre problemer med varmehjælp, som Storbritannien ikke vil betale til folk, der er flyttet til milde strøg som Sydspanien.
Presset på de sociale myndigheder er også oppe i Tyskland ikke mindst efter, at en rumæner fik medhold i, at Tyskland måtte betale arbejdsløshedsunderstøttelse. Socialretten i Niedersachsen-Bremen meddelte imidlertid i går, at der ikke automatisk er nogen hjælp at hente og understregede dermed, at der er tvivl om rettighederne. Den tvivl blev styrket, da socialretten i Sachsen samtidig fastslog, at en rumænsk familie i en tilsvarende sag ikke fik nogen hjælp. Både socialretten i Sachsen og en pressemeddelelse fra Landessozialgericht Niedersachsen-Bremen fastslår, at man vil undgå socialturisme. Det skal efter socialrettens opfattelse være muligt at integrere folk, der får støtte.
Frygt for EU-modstand ved valget til EU-Parlamentet
I juni var 37.000 borgere fra Bulgarien og Rumænien på de særlige tyske hjælpeprogrammer Hartz-IV. Det var ti procent af alle registre borgere fra de to lande og dermed noget højere end for arbejdsløsheden blandt tyskere. Men borgerne fra Rumænien og Bulgarien belastede imidlertid systemerne mindre end borgerne fra andre dele af Østeuropa, understreger indvandrerforskeren Herbert Brücker overfor Frankfurter Allgemeine.
I det nye tyske regeringsgrundlag tager CDU/CSU og SPD velfærdsturismen op og erkender, at der er pres på systemerne ikke mindst i visse byer. Partierne vil sikre, at der sker ændringer, så EU tager problemet op, og den nationale ret er sikret. Problemet med sort arbejde og illegalt arbejde skal tages alvorligt og også problemer med manglende integration.
Partierne forsøger dermed at gribe ind i den offentlige debat, hvor der er betydelig modvilje mod dem øgede indvandring og EU er kommet til at stå for skud kun godt et halvt år før valgene til Europa-Parlamentet.
Frankrig indleder kamp mod social dumping med krav om mindstelønninger
I Holland siger den socialdemokratiske socialminister, Lodewijk Asscher, at han vil tage spørgsmålet op på ministrenes rådsmøde i Bruxelles på mandag. Ifølge britiske Times er baggrunden, at en ny meningsmåling viser, at 80 procent af hollænderne er imod, at rumænere og bulgarer får fri indrejse fra 1. januar.
Også i Frankrig er der bekymring for, at befolkningens frygt for pres på løn- og arbejdsforhold og sociale systemer øger modstanden mod EU og skaber fremmedhad. I meningsmålinger står det indvandrerfjendtlige, højrepopulistiske Front National til at vinde valget til Europa-Parlamentet, mens socialisterne bliver den store taber med et stærkt pro-europæisk program.
Centrum-venstreregeringen forsøger med nogle nye forslag at tage brodden af kritikken af EU og den fri bevægelighed ved at styrke kampen mod social dumping. Den fri bevægelighed skal ikke begrænses, men der skal være større sikkerhed for, at der ikke sker dumping af løn- og arbejdsforhold.
Den nuværende fri bevægelighed møder således modstand både blandt ikke mindst mindre arbejdsgivere, lønmodtagere og bønder. Ikke mindst i de fattigere regioner i Frankrig er modstanden stor og her især i Bretagne, hvor det er kommet til voldelige demonstrationer anført af bønder og vognmænd og chauffører.
Arbejdsminister Michel Sapin ser en mindsteløn i EU som et af midlerne til, at løndumpingen bliver mindsket. Der skal være sikkerhed for, at der er en løn, som udenlandske lønmodtagere skal have. Samtidig skal arbejdstilsynene styrkes og samarbejde over landegrænser, som Europa-Parlamentet netop har vedtaget i en egen betænkning som omtalt på fagligt.eu. Arbejdsmarkedets parter skal med i arbejdet med at sikre, at arbejdsregler bliver overholdt, og der skal være større ansvar også over for underleverandører.
De faglige organisationer skal samtidig have ret til at indklage arbejdsgivere, der ikke følger reglerne.
Franske faglige peger på problemerne i artikler i Le Monde i går. Det kan dels være vanskeligt at lokalisere dem, der arbejder, dels vanskeligt at finde de ansvarlige. De kan være registreret i et firma i et land, men få udbetalt løn i et helt andet. Og når de faglige henvender sig til de udstationerede, frygter de, at de mister deres arbejde og bliver sendt hjem. De ønsker ikke, at deres sager forfølges.
De små virksomheder peger samtidig på, at en mindsteløn måske er ok, men når deres afgifter er på 45 procent af mindstelønnen, og arbejdsgiverne i Rumænien kun betaler 13 procent og de polske 21 procent, så er der stadig ulige konkurrence i kampen om arbejdet i Frankrig.
Forsøg på kompromis om udstationering
Europa-Parlamentet er klar til at forhandle med ministrene om håndhævelsen af udstationering og har indledt slaget om den fri bevægelighed, hvor der er møde i næste uge igen.
Ministrene var stærkt uenige, da de drøftede udstationering i oktober, men vil denne gang forsøge at nærme sig kompromiser. Der har været kontakter til Europa-Parlamentet, der har stået samlet i beskæftigelses- og socialudvalget, som har vedtaget Parlamentets oplæg. Ordføreren, Danuta Jazlowiecka, fra det Europæiske Folkeparti, var imod væsentlige dele af det, der blev Parlamentets oplæg og først og fremmest, at virksomheder er ansvarlige for underleverandører og støttede heller ikke, at fagforeninger kunne føre sager for lønmodtagere uden deres støtte.
I Jazlowieckas kontor lyder det over for fagligt.eu, at man forsøger at få opblødt holdningen, så der er grundlag for kompromiser, som hele Europa-Parlamentet vil kunne støtte, selv om folk fra beskæftigelses- og socialudvalget vil være skeptiske.
Kompromiserne vil efter fagligt.eu’s oplysninger være inden for kædeansvar, så det eventuelt blot bliver inden for byggeriet, arbejdsgiverne vil være ansvarlige for underleverandører – og at arbejdsgivere ellers skal sikre, at underleverandører registrerer ansatte, som skulle være et ubetinget dansk krav.
Den franske regering er ivrig efter at få et kompromis, fordi det er vigtigt for regeringen at få noget igennem, der viser, at den gør noget mod social dumping. Det skinner ifølge fagligt.eu’s oplysninger igennem i forhandlingerne internt i parlamentet, så Jazlowiecka kan få opbakning til at få et bredere mandat i forhandlingerne.
Kilde: fagligt.eu