FTF har modtaget lov om erstatning m.v. til veteraner med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion i høring og har følgende bemærkninger:
Samlet set mener FTF:
- At lovforslaget bør indrettes, således at de objektive krav, der kendes fra arbejdsskadelovgivningen opretholdes, således at personer udsat for samme hændelse og samme dokumentationsvanskeligheder stilles lige uanset om der er tale om soldater, politifolk, brandfolk eller andre faggrupper.
- At regeringen bør overveje, hvorvidt andre diagnoser end PTSD, bør kunne anerkendes med samme lave krav til dokumentationsniveauet for symptomdebut, som der i lovforslaget lægges op til for PTSD. Herunder særligt PTSD delayed onset, personlighedsændring efter katastrofeoplevelse og depression.
Generelle bemærkninger:
Positivt med ordning for veteraner
FTF mener, at det er positivt, at der er fundet en løsning for de veteraner, som i dag har følger efter udsendelse tilbage i 1990’erne. Denne gruppe har været udsat for helt særlige belastninger kombineret med, at der desværre gennem mange år ikke har været tilstrækkelig fokus på de behov, som hjemvendte soldater mv. naturligt har, herunder en generelt mangelfuld screening af udsendte soldater mv. Det er derfor vanskeligt for denne gruppe at dokumentere tidlige symptomer på PTSD eller PTSD delayed onset indenfor tidsgrænserne i forhold til Erhvervssygdomsfortegnelsen.
Særlovgivning for enkelte faggrupper ikke løsningen
Grundlæggende finder FTF, at det ikke er hensigtsmæssigt at indrette særordninger i forbindelse med arbejdsskadesystemet, som stiller varierende krav til dokumentation eller belastning for særlige faggrupper. Systematikken i Erhvervssygdomsfortegnelsen er bygget op over diagnose og belastning og er neutralt i forhold til faggrupper. Det er FTF’s ønske, at denne systematik opretholdes, idet FTF mener at politiske ønsker om særordninger mv. meget let kan føre til en vilkårlighed, der på længere sigt kan være til skade for de mindre stærke grupper i samfundet.
Belastningen bør være afgørende for anerkendelsen
Idet FTF anerkender, at der med veteranerne er tale om en gruppe, som har været udsat for alvorlige traumer og en gruppe, som har haft sociale udfordringer i forbindelse med hjemkomsten til Danmark, mener FTF, at det er problematisk at en række andre grupper med lignende belastninger fortsat er henvist til at løfte dokumentationskravet i lov om arbejdsskadesikring. Sygeplejersker, bioanalytikere og andre faggrupper udsendt i forbindelse med nødhjælpsarbejde er ikke dækket af ordningen på trods af, at disse mennesker oplever belastninger som truer både andres og deres eget liv og er på linje med de belastninger, veteranerne har været udsat for under udsendelse.
Her ud over er det efter FTF’s vurdering ikke rimeligt, at politifolk, som har været involveret i de meget voldsomme aktioner omkring 18. maj 1993, BZ bevægelsen i 1980’erne og aktioner på Christiania, fortsat skal kunne dokumentere henvendelser hos lægen med symptomer på PTSD i fuldt omfang inden for 6 mdr. eller ca. 1-2 år efter traumet for at få anerkendt PTSD eller PTSD delayed onset. For politifolkene involveret i disse aktioner gælder samme problematik omkring manglende screening og debriefinger, som for de hjemvendte soldater. Det er derfor i disse tilfælde forbundet med samme vanskeligheder at dokumentere tidlige symptomer som hos hjemvendte soldater.
Den foreslåede ordning medfører således allerede inden implementeringen en vilkårlighed og en indbygget urimelighed i forhold til faggrupper, der i forhold til såvel belastning, som symptomer og dokumentationsvanskeligheder kan sammenlignes fuldt ud med soldaterne. Loven bør derfor naturligt også omfatte andre faggrupper, der har været udsat for sådanne særligt traumatiserende hændelser og har udviklet samme symptomer med videre.
Samlet finder FTF det uhensigtsmæssigt at bryde med systematikken i arbejdsskadelovgivningen. FTF finder det dog særligt problematisk, at regeringen med lovgivningen tilgodeser en helt særlig gruppe, derfor er det FTF’s holdning at lovforslaget bør indrettes, således at de objektive krav, der kendes fra arbejdsskadelovgivningen opretholdes således, at personer udsat for samme hændelse og samme dokumentations vanskeligheder stilles lige uanset om der er tale om soldater, politifolk, brandfolk eller andre faggrupper.
Dækker ikke alle relevante psykiske diagnoser
I lovforslaget er der fokuseret på PTSD som den eneste diagnose, der kan anerkendes efter ordningen. Denne smalle løsning er efter FTF’s vurdering ikke tilstrækkelig, hvis regeringen vil være sikker på at hjælpe alle de veteraner, der er kommet i klemme i forhold til dokumentationskravene i arbejdsskadelovgivningen.
Det fremgår ikke klart af lovforslagets bemærkninger om forslaget udelukkende dækker PTSD eller om PTSD delayed onset, hvor nogle symptomer opstår inden for 6 måneder, men hvor PTSD opstår i sin fulde form i løbet af længere tid, også er omfattet. Det er bør præciseres, at ordningen ikke kun dækker sent diagnosticeret PTSD, men også sent diagnosticeret PTSD med sen symptomdebut. Dette bør tydeliggøres i bemærkningerne.
Det er naturligt, at det er PTSD, der er i fokus, da praksis omkring denne sygdom har særligt rigide krav omkring tidsmæssig sammenhæng, og da sygdommen er på Erhvervssygdomsfortegnelsen. Det er dog kendt og dokumenteret, at traumatiske begivenheder af katastrofe lignende karakter ofte kan være årsag til udvikling af andre psykiske lidelser end PTSD. Diagnoser som personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (F62.0) og depression (F32 og 33) er blot eksempler på dette. Disse diagnoser anerkendes i dag i Erhvervssygdomsudvalget efter lov om arbejdsskadesikring §7, stk. 1, nr. 2., om arbejdet særlige art. For disse sager kræves ligeledes dokumentation for tidsmæssig sammenhæng for symptomdebut og traumet. Kravene til dokumentationsniveauet for symptomer i tidsmæssig sammenhæng med udsættelsen er efter praksis i Erhvervssygdomsudvalget på linje med kravene til dokumentationen for anerkendelse af PTSD efter Erhvervssygdomsfortegnelsen. Da det absolut ikke er givet, at det er PTSD en veteran eller andre udvikler som følge af udsendelse til krigszoner eller lignende, er det FTF’ s indstilling, at regeringen bør overveje, hvorvidt andre diagnoser end PTSD, bør kunne anerkendes med samme lave krav til dokumentationsniveauet for symptomdebut, som der i lovforslaget lægges op til for PTSD.
Konkrete bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget § 1, lovforslagets side 9 at, " Ansættelsesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse indenfor Forsvarsministeriets ressort, herunder for eksempel Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret." FTF finder, at det er helt uacceptabelt og usagligt, at eksempelvis politifolk udsendt under Rigspolitiet-Justitsministeriets ressort, som er udsat for samme traumer, som veteranerne, ikke er omfattet af ordningen, blot fordi de er udsendt af en anden arbejdsgiver under staten. FTF er opmærksom på at finansieringen af forslaget sker fra Forsvarets budget. Økonomien bør dog ikke være styrende for, hvem der kan få anerkendt sammenlignelige skader.