Turen til at møde kritik fra EU-Kommissionen er nu nået Tyskland. Mens kriselande tidligere er mødt med krav om barske nedskæringer, giver EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, en løftet pegefinder til eurozonen motor for at være skyld i de betydelige ubalancer i eurozonen. Den tyske økonomiske politik, der har bragt landet helskindet gennem krisen, har givet Tyskland store overskud på handels og betalingsbalancen, og det bidrager til ustabiliteten i eurozonen. Tyskland må trykke på den økonomiske speeder og øge forbruget, så udviklingen også kommer andre lande til gode.
Efter EU-Kommissionen i går lagde sin økonomiske efterårsprognose frem og nedtonede forventningerne til 2014 sagde José Manuel Barroso, at en situation, hvor stærkere økonomier spillede på de svage, ikke var svaret på krisen.
Hvad vi derimod har behov for, er korrektioner af de eksisterende makroøkonomiske ubalancer, især i eurozonen. Det er, hvor Tyskland med sin egen legitime interesse kan give et bidrag, sagde EU-Kommissionens formand.
Svaret var at åbne for servicemarkedet for andre landes udbydere af tjenesteydelser og samtidig åbne for højere lønninger, så det tyske forbrug gik op.
Mere åbne markeder i de stærkere økonomier ville være et vigtigt bidrag til en genopretning af de svagere økonomier, sagde José Manuel Barroso. Der mente, at lønningerne skulle stige i takt med udviklingen i produktiviteten.
EU-Kommissionens økonomiske efterårsprognose venter en stigning i væksten i eurozonen på 1,1 procent til næste år. I maj skønnede Kommissionen, at væksten blev på 1,2 procent. I år ventes et fald på 0,4 procent. I hele EU ventes en vækst på 1,4 procent til næste år og 1,9 procent i 2015 mod 1,7 procent i eurozonen. Kun på Cypern og i Slovakiet ventes det, at der stadig vil være fald i væksten til næste år.
Arbejdsløsheden ventes ikke at falde i eurozonen til næste år. Den vil som i år være på 12,2 procent og stige i Italien til 12,4 procent og i Frankrig til 11,2 procent, mens både Spanien og Grækenland vil opleve mindre fald i arbejdsløsheden, men stadig på rekordniveauer.
Øget gæld – lavere statsunderskud
Ubalancen i eurozonen understreges af forskelle på betalingsbalancen. Tyskland og Holland har store overskud, mens andre lande har underskud eller mindre overskud. For Spanien gælder, at der ventes et overskud i år og stigende de kommende år, mens Frankrig stadig vil have underskud på grund af sine manglende eksportindtægter.
Kun Tyskland ventes at have overskud på budgettet i 2014 i eurozonen, mens otte lande vil have underskud på over tre procent og Spanien på 5,9 procent.
Gælden vil stadig øges og i eurozonen være på 95,9 procent af BNP i 2014 mod 90,2 procent i hele EU.
Den græske gæld ventes at komme ned på 175,9 procent af BNP, mens Italiens ventes at stige til 134,0 procent, mens Estlands falder til 9,7 procent. Fire lande ventes at overholde kravet om, at gælden ikke må være over 60 procent af BNP. Den tyske gæld er i år på 79,6 procent af det tyske BNP og understreger dermed, at også Tyskland har problemer med at overholde kriterierne for deltagelse i eurozonen.
Kilde: fagligt.eu