Generalsekretær Bernadette Ségol fra den europæiske faglige EFS afviste ikke at diskutere minimumslønninger. Der var imidlertid efter hendes opfattelse ikke tale om en minimumsløn, men ordninger i en række lande med forskellige minimumslønninger.
De skal op, sagde Bernadette Ségol, der fandt, at det var et problem, at minimumslønnen i en række lande var for lav.
Det sociale topmøde blev holdt forud for, at EU-landenes stats- og regeringsledere mødes i Det Europæiske Råd, DER, senere på dagen og i morgen. Parterne havde underskrevet et fælles oplæg til mødet, der især lagde vægt på, at der kom gang i investeringer i EU og herunder støtte til de små og mellemstore virksomheder. Både formanden for DER, Herman Van Rompuy, og EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, hilste oplægget velkomment, men de noterede sig også, at parterne på andre områder var uenige.
Barroso angreb de nationale regeringer for ikke at gøre nok for de små og mellemstore virksomheder, der havde problemer med at få penge til investeringer, selv om de var bæredygtige.
Arbejdsgivere satser på konkurrenceevnen
Markus J. Beyrer lagde på pressemødet ikke skjul på, at parterne især havde forskelligt syn på udviklingen på arbejdsmarkedet. Selv om de var enige om, at der skulle skabes vækst, og den skulle give flere job, så stod BusinessEurope fast på, at der samtidig måtte gennemføres reformer i de enkelte lande. Markus J. Beyrer så positivt på de reformer, der var vedtaget i en række lande som blandt andre Spanien og mente, at der nu var tegn på, at reformerne virkede. Væksten var kommet i gang og også jobskabelsen.
Reformerne gjorde landene mere konkurrencedygtige, og det var netop det, at politikken drejede sig om.
Der er intet alternativ til at blive mere konkurrencedygtig, sagde Markus J. Beyrer, der fremhævede, at det samme var tilfældet med de tilpasninger af budgetter, der var nødvendige ligesom tilpasning af strukturer på arbejdsmarkedet.
Generaldirektører efterlyste større fleksibilitet på arbejdsmarkederne og afviste netop i den forbindelse en mindsteløn.
EFS afviser dereguleringer
Bernadette Ségol understregede, at en kamp for bedre konkurrenceevne ikke måtte betyde dårligere løn- og arbejdsforhold. Hun fandt, at det var tilfældet i en lang række tilfælde med de dereguleringer, der var fundet sted. I stedet var det nødvendigt at se på de sociale rettigheder.
EU-Kommissionens formand roste parterne for at ønske flere penge til EU, og at der var enighed om, at der skulle skabes bæredygtig vækst. Men han erkendte, at parterne var delt i andre spørgsmål. Barroso hæftede sig imidlertid ved, at EU-Kommissionen havde vedtaget sit udspil til en social dimension i den økonomiske og monetære union.
Også Herman Van Rompuy pegede på udspillet til den sociale dimension og sagde, at det var noget af det, der ville blive drøftet på mødet i DER. Det hele drejede sig ikke om økonomi.
En styrket økonomi er et middel til en social forbedring, sagde Herman Van Rompuy.
Han påpegede samtidig, at det også var nødvendigt at få investeret i arbejdsmarkedet og herunder uddannelser og uddannelser i den digitale økonomi, der også kommer op på mødet i DER. Der venter 900.000 job i den digitale økonomi, sagde Van Rompuy. Stillingerne er ubesatte først og fremmest, fordi der ikke er arbejdskraft med de rette uddannelser.
Kilde: fagligt.eu
Parterne på det europæiske arbejdsmarked er uenige om en minimumsløn i EU. Generaldirektør i BusinessEurope, Markus J. Beyrer advarede på et pressemøde i Bruxelles i dag mod at gå ind på tanken om minimumslønninger i EU. En minimumsløn ville være en yderligere hindring for at skabe vækst og beskæftigelse, understregede Markus J. Beyrer . Han påpegede efter et socialt topmøde, at opgaven i stedet var at komme af med de hindringer, der ødelagde vejen frem mod ny vækst og flere job.