Regeringen og oppositionen med undtagelse af Enhedslisten er blevet enige om en aftale for den finansielle sektor. Aftalen indeholder tre hovedelementer. For det første indføres de større krav for SIFI’erne, for det andet implementeres det nye kapitalkravsdirektiv, CRD 4 fra EU, og for det tredje ønskes en styrkelse af Finanstilsynet. Aftalen indebærer også oprettelsen af en whistleblowerordning. 
Aftalen om SIFI følger stort set de anbefalinger, som det såkaldte SIFI udvalg fremlagde i en rapport i marts 2013. Udvalget skulle blandt andet identificere SIFI penge- eller realkreditinstitutter (systemically important financial institution oversat til systemisk vigtig finansielle institutter). Et SIFI er særlig vigtigt, da disse finansielle institutter er så store, at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for borgere, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis et institut kommer i problemer. 
Som baggrund for aftalen angiver forligspartierne, at den danske finansielle sektor i dag generelt er sund og stabil, og at den styrkede regulering har bidraget til at genoprette tilliden til den danske finansielle sektor, men at det imidlertid er nødvendigt med yderligere tiltag, der kan understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for fremtidige kriser. 
Skærpede krav til institutternes kapital og likviditet 
Aftalen indebærer, at der for danske penge- og realkreditinstitutter generelt vil gælde et kapitalkrav på minimum 10,5 pct. af de risikovægtede poster dvs. poster med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutakursrisiko, råvarerisiko mv. Samt at en væsentligt større andel af kapitalen skal være egenkapital. For SIFI’er kommer der til at gælde et højere kapitalkrav på minimum 11,5-13,5 pct. af de risikovægtede poster afhængig af, hvor systemisk vigtige institutterne er. Hertil kommer for alle institutter et muligt yderligere individuelt solvenskrav, der afhænger af det enkelte instituts risikoprofil. 
SIFI’er skal opfylde EU’s kapitalkravsdirektiv CRD4, som indebærer, at der indføres et krav til kortsigtet likviditetsdækning (LCR), der skal sikre, at SIFI’ere altid har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver. Den endelige udformning af LCR-kravet afventer EU-kommissionens beslutning i 2014 om, hvilke elementer (fx om realkreditobligationer) der kan indgå i beregningen af LCR-Kravet. Udgangspunktet er, at danske SIFI’er skal opfylde LCR kravet fra 2015. Vanskeliggør EU kommissionens beslutning, at danske SIFI’er kan leve op til kravene, vil der ske en gradvis indfasning frem til 2018. For de øvrige penge- og realkreditinstitutter indfases LCR i overensstemmelse med minimumskravet i CRD gradvist i perioden 2015 – 2018. 
Udpegningen af de første SIFI’er sker første gang i 2014, men med de foreliggende data vil følgende finansielle institutter blive identificeret som SIFI’er pr. 30. juni 2014: Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske bank, BRF kredit, Sydbank og DLR kredit. 
Det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav er på niveau med kravene i andre sammenlignelige europæiske lande. Der vil senest i 2017 blive gjort status for slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav. Såfremt det viser sig, at slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav ikke er på linje med slutniveauet i sammenlignelige europæiske lande (Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og Schweiz), vil slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav blive tilpasset. 
FTF vurdering 
Den finansielle sektor er gennemreguleret og har desuden i de seneste år oplevet en bølge af yderligere regulerings- og kapitalkrav. De øgede krav kan begrænse bankernes mulighed for at understøtte en hensigtsmæssig kreditgivning og ønskede samfundsøkonomisk vækst. En for hård regulering af banksektoren kan også skabe et øget pres mod andre kreditkanaler (skyggebanksektoren) og derved have uønsket effekt på den finansielle stabilitet. Dog skal reguleringen ses i sammenhæng med den præmie, samfundet får ved at have en øget finansiel stabilitet. FTF er enige i, at der skal stilles skærpede krav til SIFI-institutterne i forhold til sektorens øvrige virksomheder, og at der skal skabes rimelige og ensartede vilkår i forhold til sammenlignelige europæiske lande, så sektorens konkurrenceevne til dels sikres. FTF værdsætter, at der gøres status i 2017. At inkludere DLR som SIFI giver god mening pga. dets centrale betydning for landbrugsfinansiering. 
Whistleblowerordning 
Aftalen indebærer, at der stilles krav om, at der skal etableres interne whistleblowerordninger. Ansatte skal kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal. Interne whistleblowerordninger kan tillige etableres via en kollektiv overenskomst. Finansielle virksomheder med 5 ansatte eller derunder undtages fra kravet om etablering af whistleblowerordninger, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne. Der etableres endvidere en whistleblowerordning i regi af Finanstilsynet. For at sikre den fornødne godkendelse af datatilsynet og give tid til etablering er erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at fastsætte ikrafttrædelsesdatoen. 
FTF vurdering 
Med aftalen implementeres en særskilt whistleblowerordning i den finansielle sektor. FTF finder det meget positivt, at der omsider indføres en ordning, der omfatter ytringsfrihed og meddeleret, da FTF længe har anbefalet, at der etableres en ansættelsesretlig beskyttelse i lovgivningen, som både omfatter såvel privat som offentligt ansatte. 
Selve indholdet af whistleblowerordningen beskrives ikke nærgående i aftalen. FTF anbefaler derfor, at der i den kommende lovgivning sikres et beskyttelsesniveau, der svarer til det, der gælder i henhold til arbejdsmiljøloven, hvoraf det blandt andet fremgår af § 79, stk. 2 ”Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiver eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage”.  Og at godtgørelse til ansatte, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger af brug af ordningen, fastsættes i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingslovens § 16, stk. 3, eller fx mindst 24 måneders løn, og bevisbyrden skal som udgangspunkt være omvendt i henhold til lovens § 16, stk. 4. Det er FTF’s opfattelse, at en regel med omvendt bevisbyrde vil have den stærkeste og mest præventive effekt, og sikring af anonymitet for brugere af ordningen meget vigtig. 
Styrkelse af Finanstilsynet 
Der skal etableres en bestyrelse for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Bestyrelsen vil overtage det Det Finansielle Råds nuværende opgaver og skal derudover give faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig sparring til Finanstilsynets direktion. Bestyrelsen skal udpeges af ministeren og bestå af 3 akademiske medlemmer, 2 med ledelsesmæssig baggrund fra sektoren, 1 med baggrund fra det øvrige erhvervsliv og 1 fra Nationalbanken. 
FTF vurdering 
Der er gennem årene sket en del regelændringer og tilføjelse af ressourcer for at skærpe Finanstilsynets arbejde. Om en bestyrelse vil forbedre tilsynets arbejde, må tiden vise.