FTF mener, at der er behov for en reform af EUD. Der er samtidig behov for at skabe et mere sammenhængende ungdomsuddannelsessystem, med fokus på en styrket overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. 
Adgang til erhvervsuddannelserne
·         Der skal indføres motiverende optagelsessamtaler på erhvervsskolerne, brug af
          betinget optag samt en tidligere, mere intensiv, tydelig og præcis vejledning og
          uddannelsesparathedsvurdering. 
FTF lægger vægt på, at udgangspunktet er et helhedssyn på de unge. Eleverne skal først og fremmest være motiverede og uddannelsesparate. En tydelig og præcis vejledning om, hvad de unge går ind til, og hvad der kræves på de forskellige uddannelser skal være et centralt krav. 
Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) vurdering af de unges uddannelsesparathed bør bruges mere intensivt i samarbejde med de unge, lærere og forældre. En uddannelsesparathedsvurdering som allerede indledes i 8. klasse, og som afprøves på flere folkeskoler, skal være et obligatorisk krav, således at vejledningen bruges til at fremhæve elevens potentialer med fokus på såvel de stærke som svage sider. 
UU’ernes samarbejde med grundskolerne, erhvervsskolerne, produktionsskolerne, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og øvrige uddannelsestilbud skal også intensiveres. Samarbejdet kan også indeholde en tilbagemelding til folkeskolen om elevens videre færd et år efter, at eleven har forladt skolen, så der bliver mulighed for at ændre eventuelle uhensigtsmæssige forhold i selve skolen. 
Motiverende optagelsessamtaler på erhvervsskolerne ville også have en god virkning.  Det kan et betinget optag for visse unge på erhvervsuddannelserne også være. Optagelsesperiode kunne være på 3-6 måneder, hvor eleven her vil blive fulgt og vejledt grundigt. 
FTF tillægger ikke karaktererne fra afgangsprøven stor vægt, som adgangskrav til EUD. 
Afgangsprøven er ikke en eksamen, der kan bruges som adgangsgivende til X-uddannelse. Eleven kan ikke dumpe eller bestå prøven. Der er ikke pensum eller pensumkrav. Hvis afgangsprøven skal have et andet formål end i dag, skal prøvens indhold, form, brug af hjælpemidler og afvikling herunder tidspunkt på skoleåret ændres. 
I dag er afgangsprøverne konstrueret på en sådan måde, at ca. 10 % får de laveste karakterer (00 og minus 3) 
Det er desuden væsentligt, at forskningen har vist at ca. 1/3 af de unge, der gennemfører en EUD ikke har opnået karakteren 2 i dansk og matematik. Drengenes karakterer i folkeskolen ligger i gennemsnit under pigernes. Skærpede karakterkrav vil dermed gøre det yderligere vanskeligt for drengene at begynde på en EUD. 
For de unge, der ikke anses for uddannelsesparate, skal problemerne løses i kommunerne, med de mange forskellige tiltag de råder over. FTF ser her gerne, at kommunerne i højere grad bruger den store vifte af muligheder, de råder over. 
Der bør ikke være økonomiske incitamenter, der styrer eller påvirker kommunernes afgørelser om behov og relevante tilbud til de unge. 
Kvalitet i erhvervsuddannelserne 
·         Der skal ske en løbende udvikling af lærernes kompetencer. En aktiv inddragelse af
          lærerne er nødvendig f.eks. ved systematiske og strategiske udviklingsplaner. 
·         De almene fag på EUD skal opprioriteres (især på de tekniske uddannelser). 
·         EUX (Kombination af EUD og gymnasiale fag) er et spændende tiltag, der kan løse
          problemet for de unge, der både ønsker en faglig uddannelse og en gymnasial
          uddannelse. 
·         FTF støtter et talentspor indenfor områder, hvor der er behov for et meget højt
          fagligt niveau. 
Et væsentligt element i kvalitetsudviklingen af EUD er, at der sker en løbende udvikling af lærernes kompetencer. 
Der er fokus på, at udvikle lærernes kompetencer i relation til den meget differentierede elevgruppe på EUD. Det er dog et stort problem, at lærerne på de forskellige erhvervsuddannelser ikke i særlig høj grad tages med i kompetenceudviklingsprocessen. 
En aktiv inddragelse af lærergruppen er en nødvendighed, fx ved systematiske og strategiske kompetenceudviklingsplaner, som beskrevet i statens cirkulære om kompetenceudvikling. 
Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik har givet lærernes kompetenceudvikling et løft, men der er behov for efter- og videreuddannelsestiltag for den erfarne lærergruppe, der fagligt og pædagogisk retter sig mod den meget uensartede elevgruppe. 
Forringelserne på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i forslaget til finanslov 2014 vil udgøre en fremtidig alvorlig hindring for udvikling af lærernes kompetencer. 
Der er også behov for at sikre, at lederne pædagogisk og ledelsesmæssigt kompetenceudvikles, hvilket også kræver en øget efter- og videreuddannelsesindsats. 
Det er væsentligt at inddrage vækst- og innovationsorienterede virksomheder og deres medarbejdere i undervisningen som led i skolens generelle kompetenceudvikling, som også har med dannelsesprocesser i uddannelse at gøre. 
EUD er en ungdomsuddannelse, som stiller øgede krav til almene og personlige kompetencer. Manglen på almene fag hindrer de unges socialisering og mobilitet senere på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. 
De almene fag på EUD bør opprioriteres. En udvidelse af grundforløbet, og dermed en mulighed for større alment fokus, kan løse dette problem, men det er dog væsentligt, at de faglige og almene fag balancerer, herunder at der også kommer fokus på dannelseselementer så den unge bliver bedre rustet til at kunne indgå aktivt i samfundet og fællesskabet. 
De hidtidige gode erfaringer på erhvervsskolerne med integration af faglige og almene fag og udviklingen af de almene og personlige kompetencer som praksisrettede færdigheder skal udnyttes og videreudvikles. 
Kravet om almene færdigheder og længere grundforløb gælder især for de tekniske erhvervsuddannelser. De merkantile erhvervsuddannelser har lange grundforløb med almene fag, og her er problemet modsat. FTF advarer imod, at man i forbindelse med en reform halverer det merkantile grundforløb. 
Kvaliteten på erhvervsuddannelserne vil også forbedres ved systematisk brug af vejledere, socialrådgivere, mentorer etc. for de unge, der har svært ved at fuldføre en uddannelse. 
EUX kan løse problemet for de unge, der både ønsker en faglig uddannelse samt en kompetencegivende uddannelse. Det er vigtigt at EUX: 
·         er en adgangsvej for erhvervsuddannede til de videregående uddannelser 
·         er et stærkt og synligt forløb, der indeholder og signalerer et tilbud af høj kvalitet,
          højt niveau og gode muligheder for karriere og videreuddannelse 
·         forøger erhvervsuddannelsernes almindelige status og rekrutteringsflade, især i 
          forhold til teoretisk stærke elever, der vil trække niveau og omdømme op. 
FTF støtter også EUX forløb på SOSU og det merkantile område. På det merkantile område må EUX ikke blive en ny HHX (Højere Handelseksamen). EUX må dog ikke tage økonomiske midler og opmærksomhed fra den merkantile uddannelse. Det er afgørende, at lærernes kompetencer på dette område også er funderet i den merkantile praksis. 
Det giver god mening at have talentspor indenfor de områder, hvor det er behov for et meget højt fagligt niveau. Talentsporet skal udvikles af de faglige udvalg. 
Den primære adgangsvej til en erhvervsakademiuddannelse for mange tekniske uddannelser er erhvervsuddannelsesvejen (bortset fra IT-uddannelserne). Det kræver, at flere elever får tilbudt fag med studierettede kompetencer, så eleverne bliver i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. 
Strukturen i EUD 
·         Der skal være længere, bredere og mere fleksible grundforløb på en række
          erhvervsuddannelser. 
·         Der er behov for en fornyet drøftelse af hvor mange indgange til EUD, der er 
          hensigtsmæssig. 
·         Der bør være en uddannelsesgaranti 
Det er FTF´s opfattelse, at længere, bredere og mere fleksible grundforløb – i hvert fald inden for nogle af de tekniske uddannelser – er en god løsning. Det giver eleven berøring med flere fag, og det sociale miljø på skolen forbedres. 
Grundforløbet på det merkantile område er ikke nødvendig at ændre. 
FTF vil ikke pege på hvor mange indgange, der skal være i et ændret EUD. Men det må tages op til nærmere drøftelse hvilke fag, der hænger naturligt sammen i en indgang. Om dette medfører færre indgange må drøftelserne vise. 
EUD uddannelserne er meget forskellige – nogle er meget korte (trin 1) og nogle er lange. M.h.t. de meget korte uddannelser, er det de faglige udvalg, som selv bør afgøre om uddannelserne skal være trindelte, og om trin 1 skal videreføres som en selvstændig uddannelse. 
En reel uddannelsesgaranti, hvor de unge er garanteret, at de kan færdiggøre den erhvervsuddannelse de er påbegyndt i hovedforløbet er alfa og omega for erhvervsuddannelsernes i mange og fastholdelse af eleverne. 
10. klasse problematikken 
·         10. klasse skal fortsat være et almindeligt grundskoletilbud, og ikke alene et
          overgangstilbud til EUD. 
·         10. klasse skal fortsat bestå på efterskoler, frie grundskoler, folkeskolen,
          ungdomsskole og frie fagskoler 
·         Kombinationen af 10. klasse med EUD skal justeres 
10. klasse skal fortsat være et almindeligt grundskoletilbud, som også retter sig mod de unge, der har brug for et ekstra år for at blive modne og afklarede om hvilken ungdomsuddannelse, de skal vælge. Der skal fortsat være et kommunalt tilbud om 10. klasse, og at 10. klasse på efterskoler, frie grundskoler og frie fagskoler bevares som et særligt tilbud. 
FTF er dermed uenig med det forslag KL, DI og Dansk Metal er fremkommet med, hvor 10. klasse ændres til et fleksibelt overgangstilbud til EUD. 
Erfaringerne med at kombinere 10. klasse med EUD skal bruges til at justere ordningen. Den nuværende model med 20 uger i 10. klasse og 20 uger på EUD fungerer ikke optimalt. Strukturen kunne tilpasses mere efter de unges behov fx i en 40/20 model, eller en model der kombinerer fx 2 dage i 10. klasse og 3 på EUD. 
Muligheder for de ikke uddannelsesparate og ikke motiverede unge 
·         Der skal udvikles en fleksuddannelse. 
·         Kommunerne skal styrke og bedre anvende den række af muligheder, som
          kommunerne allerede råder over. 
·         Finanslovsforslag 14, som begrænser anvendelsen af produktionsskolen og dennes
          samarbejde med EUD skal fjernes. 
FTF foreslår, at der udvikles en fleksuddannelse, hvor målgruppen både er unge, som er bedømt ikke uddannelsesparate, samt unge der ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg. 
De muligheder kommunerne allerede har for denne målgruppe, skal styrkes og bruges bedre. Det gælder f.eks. produktionsskole, daghøjskoler, Erhvervs Grund Uddannelse (EGU), Ungdomsskole, efterskole, frie fagskoler og brobygningsforløb og STU, hvor dette tilbud er relevant. Kommunal kassetænkning på dette felt er i høj grad uhensigtsmæssig. 
Det er fuldstændig mod intentionen om at skabe bedre muligheder for de ikke uddannelsesparate, at der fx i forbindelse med finanslovforslag og nye love skabes ringere økonomi og muligheder på nogle af disse uddannelser. 
Det gælder besparelsen på finanslovsforslaget i relation til produktionsskolernes driftstilskud på 135 mio. kr., hvilket vil give en nedgang i elevtallet på ca. 1.300 årelever. Det samme gælder det perspektivrige samarbejde mellem produktionsskole og EUD, som beskæres med 4,8 mio. kr. 
Det er ikke hensigtsmæssigt, at man i forbindelse med nedlæggelsen af præmie- og bonusordningen til EUD praktikpladser fjernede løntilskuddet på 30. kr. i timen til ”EGU-arbejdsgivere”, hvilket næsten har nulstillet denne ordning. FTF finder, at EGU-ordningen bør skrues tilbage til det tidligere system. 
Det er et problem, at der ingen alternative tilbud er til unge i denne gruppe, som kan være interesseret i en merkantil uddannelse. Produktionsskolerne opfylder ikke deres ønsker, og EGU´en er med de overnævnte økonomiske vilkår heller ikke et alternativ (selv om man kan tage en merkantil EGU). 
Et ungespor og et voksenspor på EUD 
·         FTF støtter ideen om et ungespor og et voksenspor, men der skal være plads til
          individuelle og specielle løsninger. 
·         Realkompetencevurdering (RKV) skal bruges systematisk og lødigt i relation til
          voksne på EUD. 
·         Grundlæggende Voksen Uddannelse (GVU) trænger til en revitalisering. 
FTF finder, at der er muligheder i forslaget om et voksenspor og ungdomsspor på EUD. 
Dette må blot ikke opfattes for rigidt. De to spor må ikke opfattes som en fastsat aldersgrænse fx 25 år, hvor de der er over denne alder automatisk hører til voksensporet. Der bør her være plads til individuelle og specielle løsninger, men disse må ikke være udformet således, at det ene spor er en discountudgave. 
Det er vigtigt, at en systematisk og lødig brug af RKV bliver udgangspunktet for at placere de voksne på EUD. RKV skal være en mulighed, så voksne med erfaring ikke bringes tilbage til uddannelsens udgangspunkt. 
Det er væsentligt, at opdelingen i et voksen- og ungespor – især på grundforløbet – ikke ændrer ved, at der skal være den samme mulighed for at tage den samme uddannelse. 
Det må forventes, at hovedforløbet kan være blandet unge/voksne, da de her kan bruge hinandens erfaringer. For små uddannelser og uddannelser på mindre skoler må det være et krav, at eleverne samles på hovedforløbet, ellers kan økonomien ikke hænge sammen. 
FTF vil endvidere pege på, at i denne diskussion må GVU også inddrages. GVU har på flere områder vist sig som en lødig løsning. 
Overgangen fra EUD til videregående uddannelse 
·         Der må ikke være blindgyder fra EUD til videregående uddannelse 
·         Studievalg skal være bedre til at vejlede og rådgive faglærte om videregående
          uddannelse 
·         GSK skal åbnes for erhvervsuddannede 
Det er et absolut krav, at der ikke er blindgyder fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelse. Det skal sikres, at et afsluttet uddannelsesniveau automatisk giver adgang til det næste uden supplerende uddannelseskrav. 
Dermed sikrer systemet, at den studerende uanset hvilket uddannelse han eller hun måtte vælge ikke oplever gentagelser af fag og eksamener. 
Landets syv Studievalgscentre skal være bedre til at informere og vejlede faglærte om mulighederne for efter- og videreuddannelse. 
FTF foreslår, at de gymnasiale suppleringskurser (GSK), som i dag kun er for studenter fra en af de 4 gymnasieuddannelser, skifter navn, og fremover også er et tilbud til alle de unge med en erhvervsuddannelse, som skal bruge et bestemt fag på et bestemt niveau for at komme videre i uddannelsessystemet.