Få dage før det tyske valg griber den franske socialminister, Benoit Hamon, ind i valgkampen og anklager den tyske kansler, Angela Merkel, for at føre Tyskland gennem krisen på lave lønninger og ikke indføre en mindsteløn på arbejdsmarkedet. I et interview med BBC siger Benoit Hamon, at han ønsker fairness i den europæiske konkurrence og ikke en økonomisk model, der er baseret på en konkurrence om lave lønninger.
Tyskland har i modsætning til langt hovedparter af EU-landene ikke en mindsteløn. Ligesom Danmark og andre nordiske lande har Tyskland et udviklet arbejdsmarked, hvor arbejdsmarked fører hovedrollen, og det historisk har været dem, der fastsætter lønningerne gennem kollektive aftaler.

I en række brancher er der de senere år indført en mindsteløn. SPD ønsker i valgkampen en mindsteløn på 8,5 euro i timen, mens det venstreorienterede Die Linke kræver en mindsteløn på 10 euro. I fagbevægelsen er der også bred tilslutning, at der indføres en mindsteløn, fordi flere og flere arbejder til lønninger, der er under de lønninger, der er fastsat i kollektive aftaler.
Større åbenhed om mindsteløn
Angela Merkel har holdt fast ved, at det er arbejdsmarkedets parter, der fastlægger lønningerne. Arbejdsmarkedets parter tilpasser på den måde lønudviklingen efter udviklingen på deres områder. Men også i den nuværende regering er der større åbenhed overfor at tage spørgsmålet om en mindsteløn op. Både Den Internationale Valutafond og OECD har diskuteret lønudviklingen op påpeget, at de tyske lønstigninger i en årrække var minimale.
EU-Kommissionen har til gengæld angrebet den franske centrum-venstreregering for straks at hæve mindstelønnen, efter den kom til magten sidste sommer. I Frankrig fastsætter politikerne, hvad mindstelønnen skal være. Arbejdsmarkedets parter aftaler lønninger i brancher. Da kun 7-8 procent af de franske lønmodtagere er medlem af en fagforening, bliver aftalerne ophøjet, så de gælder for alle i brancherne. De bliver til gengæld ikke fulgt af alle arbejdsgivere, og den svage fagbevægelser følger sjældent op. Derfor er der en række eksempler på, at folk arbejder til de lønninger, som Benoit Hamon anklager Tyskland for at føre konkurrence på.
Benoit Hamon kom ikke ind på de forskellige situationer på det tyske og franske arbejdsmarked, men sagde, at han ikke ønskede, at Tyskland har en arbejdsmarkedspolitik, som bygger på job til 400 euro om måneden (3.000 kr.).
Jeg ønsker ikke, at Tyskland bygger sit landbrug på lønninger på 7 euro i timen, sagde Benoit Hamon, den mente, at den kommende tyske regering burde tage det spørgsmål op.
Store problemer med fransk manglende konkurrenceevne
Frankrig har både underskud på statsbudgettet og også en stigende gæld plus en betydeligt under skud på handelsbalancen. EU-Kommissionen har peget på, at Frankrig må forbedre sin konkurrenceevne, mens Benoit Hamon mener, at højere tyske lønninger vil føre til, at tyskerne køber franske varer.
Alle undersøgelser af landes konkurrenceevne viser, at Frankrig har stigende problemer, mens Tyskland står stærkt. World Economic Forums undersøgelser viser, at Frankrig er faldt til en plads som nummer 23, men var oppe som nummer 11 i 2005. Tyskland er til gengæld gået fra en plads som nummer 6 til nu en plads som nummer fire.
Kilde: fagligt.eu