Eurozonen kom i dag et betydeligt skridt frem mod målet om at have en bankunion i eurozonen på plads inden årets udgang, så den kan komme i gang i løbet af næste år. Efter et forlig med Den Europæiske Centralbank, ECB, stemte et stort flertal i Europa-Parlamentet i dag ja til forslag om at oprette et centralt banktilsyn for eurozonen og lande udenfor, der tilslutter sig bankunionen.
Tidligere på ugen var der optræk til, at afstemningen ville blive udskudt på ubestemt tid, da Den Europæiske Centralbank og forhandlere fra Europa-Parlamentet ikke var enige om reglerne for overvågning. Parlamentarikere stod fast på, at der skulle være betydelighed åbenhed om resultater af overvågningen, mens ECB frygtede, at følsomme oplysninger dermed kom ud og kunne hindre en redning af kriseramte banker.
Et forlig betyder, at der bliver en betydelig åbenhed. Det forlig er SF’s Margrete Auken tilfreds med, da hendes grønne gruppe hørte til dem, der klarest kæmpede for åbenhed. Margrete Auken mener, at det er fuldstændig afgørende med åbenhed, hvis tilliden til de finansielle institutioner skal genskabes. Hun er samtidig glad for, at Europa-Parlamentet sagde god for, at spørgsmålet om banktilsynene nu er på plads.
Det vil sikre, at almindelige mennesker ikke kommer til at betale regningen, næste gang en stor bank skal reddes og samtidig mindske sandsynligheden for, at det overhovedet bliver aktuelt igen, siger Margrete Auken.
Også formanden for ECB, Mario Draghi, beregner forliget og Europa-Parlamentets afstemning som et stort skridt fremad mod en bankunion. Centralbanken kan nu komme i gang med at ansætte folk til at overvåge bankerne. I foråret hed det, at der skulle ansættes 800 mennesker. Nu er tallet oppe på over 1000 nyansættelser.
Tyskland har hidtil modsat sig, at der blev en omfattende overvågning af bankerne i eurozonen. Opfattelsen har blandt andet været, at opbygningen af et centralt banktilsyn med betydelige beføjelser gik ud over, hvad der var retligt grundlag for. Et fortroligt papir fra Rådets juridiske tjeneste, som FT har fået fingrene i, siger imidlertid, at der ikke er hold i de tyske betragtninger.
Den tyske regering mener imidlertid, at der er andre juridiske analyser, der giver Tyskland ret. Tyskland frygter blandt andet, at en central myndighed får mulighed for at redde banker med lånte penge, som igen vil koste Tyskland store beløb som den største bidrager til fællesskabet.
Kilde: fagligt.eu