Finanslovsforslaget for 2014 betyder en massiv reduktion i efter- og videreuddannelsesmulighederne for blandt andet sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger, it- og finansfolk.
Alle med mellemlange videregående uddannelser i både den offentlige og den private sektor vil ifølge forslaget blive udelukket fra at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) fremover.
Det samme gælder folk med lange videregående uddannelser.
Den årlige besparelse er opgjort til 120 millioner kroner på SVU. Hertil kommer besparelser på 5 millioner kroner til statslige taxametre til diplomuddannelser. Det svarer efter Finansministeriets skøn til knap 1.000 færre helårsstuderende på diplomuddannelserne – og til et fald på godt 10 procent i den samlede aktivitet.
De 1.000 helårsstuderende svarer til ca. 6.500 berørte personer.
Der er ikke sammenhæng mellem denne besparelse og ønsket fra både offentlige og private arbejdsgivere om større effektivitet og højere kvalitet og produktivitet. Det er tværtimod indlysende, at de nødvendige omstillinger og øgede krav til medarbejderne skal understøttes med målrettet efter- og videreuddannelse af kompetente medarbejdere.
Det er stort set alle enige om.
Undersøgelser dokumenterer dog tydeligt, at især manglende tid og økonomi er de største barrierer for den nødvendige kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet. 55 procent af alle FTF’ere vurderer, at der er for få penge til efter- og videreuddannelse på deres arbejdsplads.
Konsekvenserne af spareforslaget vil derfor med rimelig sandsynlighed være et større fald i aktiviteten end forudsat på finanslovsforslaget. For en kommune kan forslaget nemt betyde, at systematisk opkvalificering af en personalegruppe giver millionudgifter ud over det forventede, alene fordi adgangen til SVU forsvinder.
Det vil i mange kommuner betyde, at efter- og videreuddannelsen nødvendigvis må prioriteres endnu hårdere end i dag. Og det kan betyde en udvikling i retning af flere korte discount-uddannelser, som ikke giver de ansatte formelle kompetencer at bygge videre på.
Men ikke nok med det. SVU-bortfaldet vil nemlig også forringe mulighederne for jobrotation. SVU indgår som en væsentlig måde at finansiere mange jobrotationsprojekter. Det gælder de jobrotationsforløb, hvor ansatte er på efteruddannelse med SVU samtidig med, at ledige ansættes med løntilskud i deres fravær.
Jobrotation er et af de vigtigste redskaber i en aktiv beskæftigelsespolitik, og der er stor risiko for et væsentligt fald i aktiviteten, hvis der ikke længere vil være mulighed for at gennemføre jobrotation med SVU som en del af finansieringen.
SVU-forslaget er altså i direkte modsætning til ønsket om at fremme den nødvendige udvikling i både den offentlige og private sektor og et angreb på et af de bedste redskaber i beskæftigelsespolitikken.
Forslaget bør derfor tages af bordet i de kommende finanslovsforhandlinger.
Vi har ikke råd til at spare på kompetenceudvikling til de mange professionsuddannede, som skal sørge for forsat kvalitet og fornyelse midt i en sparetid.