Det tyske jobmirakel har en bagside: Nok har landet klaret sig gennem den økonomiske krise med lav arbejdsløshed, men deltidsarbejde og tidsbestemte arbejde er eksploderet sammen med de nye minijob, hvor folk kan tjene op til 450 euro (3.375 kr.) uden at betale skat. Omkring 7,4 millioner tyskere har et minijob. Det var tænkt som ekstrajob eller job for unge under uddannelse, men to ud af tre har det som eneste beskæftigelse.
Den tyske beskæftigelse sætter rekord netop, som tyskerne skal til stemmeurnerne om små tre uger. 41,8 millioner tyskere har et job, men langt fra alle job lever op til de krav, tyskerne stiller til et arbejde. Forholdene på arbejdsmarkedet er derfor et centralt emne i valgkampen.
Uligheden i det tyske samfund er øget gennem det seneste årti. Lønnen for et minijob er typisk på mellem 5-10 euro i timen (37,5 – 75 kroner). Da det ikke er fuldtidsjob, er det vanskeligt at klare sig med minijob.
Minijob er ideelle for folk, der kun ønsker at arbejde få timer om ugen eller få timer om måneden, siger Oliver Stettes fra Institut for Økonomisk Forskning i Køln til Wall Street Journal.
For restauranter, supermarkeder og andre erhverv med travlhed i bestemte perioder af dagen er ordninger med minijob gunstige. De blev da også indført som en del af den lovgivning, der blev sat i gang under den socialdemokratiske regering i begyndelsen af 00’erne, Hartz-reformerne, som skulle øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Den tidligere kansler Gerhard Schröder lagde sig ud med fagbevægelsen, da han tog initiativ til reformerne i 2003.
Tidsbestemt arbejde tredoblet
Reformerne, der kom i pakker, førte også til, at deltidsarbejde og tidsbestemt arbejde voksede drastisk. Fra at kun nogle få tusinde arbejdede under sådanne aftaler i begyndelsen af 1980’erne, steg det gennem 90’erne for alvor at tage fart efter Hartz-reformerne. Gennem de seneste ti år er antallet af tyskere på tidsbestemt arbejde tredoblet til nu 820.000 ifølge Financial Times og det tyske føderale beskæftigelsesagentur.
Den skæve udvikling på det tyske arbejdsmarked understreges af opgørelser over den generelle udvikling i lønninger. Mens de bedrestillede lønmodtagere, der bidrager til det sociale sikkerhedssystem, så lønstigninger på i gennemsnit 25 procent mellem 1999 og 2010, havde de lavere lønnede kun en stigning på 7,5 procent ifølge WTJ. Da priserne i gennemsnit samtidig steg med 18 procent, faldt reallønnen for folk med mindre indkomster.
Et institut for arbejdsmarkedsforskning, IAB, finder, at 25 procent af de tyske lønmodtagere kan defineres som lavtlønnede. Det betyder, at de tjener mindre end 66 procent af den typiske løn. I et studie over udviklingen i 17 europæiske lande havde kun Litauen en større del af lønmodtagere med lave indkomster ifølge FT.
Den tyske fagbevægelse bryder nu med sin tidligere politik og støtter, at der bliver en generel mindsteløn i Tyskland. Fagbevægelsen får i valgkampen støtte af både de grønne og socialdemokraternes SPD plus det venstreorienterede Die Linke.
Kilde: fagligt.eu