Mens regeringen varmer op til i løbet af de næste syv år at få hele 12 mia. ud af at modernisere den offentlige sektor, og regeringens produktivitetskommission undersøger, hvordan den sløje produktivitet i Danmark kan komme op i omdrejninger – så er medarbejderne tilsyneladende bare gået i gang ude på de offentlige arbejdspladser.

Hvis man spørger de offentligt ansatte selv, vurderer et stort flertal på næsten 90 procent, at de i et eller andet omfang har produceret mere pr. ansat inden for det seneste år.
Det viser en ny undersøgelse, som FTF har gennemført blandt 2.300 af sine offentligt ansatte medlemmer. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte – i det offentlige fx folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker, politibetjente, skattemedarbejdere og socialrådgivere.
Medarbejdere og ledere i fuld gang
Tallene viser et billede af en offentlige sektor, der er langt mere effektiv og dynamisk, end det ofte bliver fremstillet i debatten, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
”Mange parter, bl.a. Dansk Industri, prøver at mane et billede frem af en alt for ineffektiv offentlig sektor, som trænger til både hård slankekur og central styring. Men ude i virkeligheden på de offentlige arbejdspladser er medarbejdere og ledere allerede i fuld gang med at effektivisere den offentlige sektor indefra”, siger hun.
Bente Sorgenfrey, ser det øgede tempo som en klar følge af de senere års stramme økonomi i den offentlige sektor.
”Budgetterne er skåret hårdt, og tusindvis af medarbejdere er afskediget. Alligevel er der masser af vilje og evner hos medarbejdere og ledere i den offentlige sektor til at finde nye løsninger – de blokerer på ingen måde for moderniseringen. Men vi kan ikke fortsætte i det uendelige med at drive rovdrift på deres velvilje og kompetencer. FTF’s undersøgelse viser, at det er afgørende at involvere medarbejderne tæt, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten til borgerne”, siger Bente Sorgenfrey.
Mere offentlig service over disken
Undersøgelsen viser nemlig, at det godt kan lade sig gøre øge tempoet, uden at det går ud over kvaliteten – hvis der vel at mærke er en høj grad af samarbejde og tillid på arbejdspladsen.
På næsten halvdelen – 44 procent – af arbejdspladserne er det øgede tempo ikke gået ud over kvaliteten: Her har de ansatte fx behandlet flere patienter, undervist flere elever, genoptrænet flere ældre eller passet flere børn osv. samtidig med, at de enten har formået at bevare eller ligefrem forbedre kvaliteten.
Omvendt gælder det for de resterende 56 procent: De producerer godt nok mere ifølge egen vurdering, men samtidig er kvaliteten af ydelsen faldet. Det kan fx være sygeplejersken, der får behandlet flere patienter, men med mindre tid til at pleje den enkelte patient. Eller læreren, der har flere elever i klassen, men med mindre tid til den enkelte elev.

Med andre ord: Hvis kvaliteten tager for meget skade af, at man sætter tempoet op, så lykkes man ikke med at forbedre produktiviteten. Produktivitet består nemlig af samspillet mellem mængden og kvaliteten. På den måde kan en øget produktion fx godt ende med at blive ’spist op’ af en tilsvarende forringet kvalitet – så man lander på uændret produktivitet.
Tillid og samarbejde afgørende
Når en stor del af de ansatte faktisk lykkes med at værne om kvaliteten samtidig med, at de sætter tempoet op, kommer det ikke af sig selv: Tillid, retfærdighed og samarbejde på arbejdspladsen ser ud til at være afgørende brændstof. På de offentlige arbejdspladser, hvor de ansatte formår at løbe hurtigere uden at det går ud over kvaliteten, oplever medarbejderne ifølge FTF’s undersøgelse således en særlig høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejde. De tre faktorer kaldes også en virksomheds sociale kapital.
Omvendt ser det ud på arbejdspladser, hvor det øgede tempo er gået ud over kvaliteten: her er tilliden og samarbejdet i langt højere grad kun lav eller middel.

Viser en vej
Tallene viser vej i det moderniseringsprojekt, der er på tegnebrættet hos regeringen, mener FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
”Hvis man griber det rigtigt an, er det faktisk muligt at modernisere den offentlige sektor, uden at det sker på bekostning af kvaliteten til borgerne. Som tallene viser, er tillid og samarbejde på arbejdspladserne helt afgørende, hvis moderniseringen skal lykkes. Derfor er det vigtigt, at vi finder metoder, der fastholder og udvikler den sociale kapital”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun glæder sig over, at regeringen og parterne på det offentlige arbejdsmarked, heriblandt FTF, om kort tid er klar med fælles principper for, hvordan den offentlige sektor skal moderniseres frem mod år 2020 – med netop begreber som tillid, samarbejde, faglighed, ledelse, kvalitet i centrum.

Inddrag medarbejderne
Her er det helt centralt, at medarbejderne bliver inddraget i de forandringer, der vil ske på de offentlige arbejdspladser som led i moderniseringen, understreger Bente Sorgenfrey.
”Tillid og samarbejde er et vigtigt fundament for, at moderniseringen lykkes. Og her er der stadig et stykke vej igen ude på arbejdspladserne”, siger hun.
Tidligere FTF-undersøgelser har fx vist, at næsten halvdelen af tillidsfolkene på FTF-området oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det kommer til overordnede strategiske spørgsmål om budget, økonomi, besparelser og rationaliseringer.
En omfattende undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø fra 2012 viste desuden, at 56 procent  af FTF’erne ikke har haft indflydelse på den måde forandringer er blevet gennemført på.
”Det er tudetosset ikke at bruge de samarbejdsfora, der allerede findes i den offentlige sektor til at udvikle og understøtte moderniseringen. Det sker heldigvis også i et vist omfang, men jeg vil gerne opfordre til, at både politikere og forvaltninger går i tættere dialog med medarbejderne. Det betaler sig både på den korte og lange bane”, siger Bente Sorgenfrey.