Nord og syd, øst og vest er stadig så uenige i Europa-Parlamentet om regler for udstationering, at Parlamentets social- og beskæftigelsesudvalg igen må vente med at stemme om et forslag til en bedre håndhævelse af direktivet. På udvalgets møde i Bruxelles talte en række medlemmer imod det forslag, den polske ordfører, Danuta Jazlowiecka, fra den kristelige-konservative PPE-gruppe har lagt frem.
Socialdemokraternes Ole Christensen advarede mod, at betænkningen ikke løste problemer med grænsen mellem retten til fri bevægelighed og faglige rettigheder. Det måtte stå klart, at udstationerede skulle følge arbejdsforholdene i de lande, de arbejdede i, og at social dumping ikke måtte finde sted.
Kompromiserne har stadig mangler. Hvor der er problemer med udstationeringen, må det være traktatens princip om ligebehandling, der gælder. Så må de samme regler gælde for den udstationerede som for andre, sagde Ole Christensen.
Han understregede, at det altid måtte være forholdene i værtslandet, der talte. Og det måtte være sådan, at de faglige organisationer måtte have muligheder for at gribe ind. De måtte også kunne indlede sager. De faglige rettigheder begrænsede forslaget.
Til fagligt.eu siger Ole Christensen, at det synes, som den polske ordfører ikke rigtig forstår forskelle på de forskellige arbejdsmarkeder og også traktaterne, og at det afgørende bliver, at det er reglerne i arbejdslandet, der tæller.
Ole Christensen afviste i sit indlæg de medlemmer, der mente, at nogle ville begrænse det indre marked med den fri bevægelighed og ret til at udøve tjenester. Det var tværtimod et spørgsmål om at styrke både det indre marked, få det til at fungere ved samtidig at sikre, at der ikke skete misbrug.
Der er folk, der udnytter rettighederne. Det er uanstændigt, forkasteligt og i visse tilfælde også ulovligt, sagde Ole Christensen, der over for fagligt.eu understreger, at det ikke må blive et opgør om det indre marked, og hvem der går ind for det.
Vi ønsker jo blot, at det fungerer på ordentlige vilkår, siger Ole Christensen.
Latterligt med blot informationer på hjemmeside
Den store uenighed, der i en vis grad deler de forskellige politiske grupper, gælder især definitionen af en udstationeret og selvstændige, der ofte bliver brugt til at omgå regler for udstationerede lønmodtagere. Men også spørgsmålet om kontrol med de udstationerede deler medlemmerne. Den polske ordfører lægger vægt på, at det skal være lettere især i de nuværende krisetider at benytte sig af udstationering. Udstationeringen skal både gøres lettere og sikrere.
Ordføreren lægger op til, at hvert land har en hjemmeside, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere fra andre lande kan slå vilkår for arbejdsforhold op.
Det er jo latterligt at tro, at det er nok med nogle informationer på en hjemmeside, siger Ole Christensen.
Den tidligere formand for social- og beskæftigelsesudvalget, det britiske Labour-medlem Stephen Hughes, understregede, at det måtte være sådan, at myndigheder fik besked om udstationering nogle dage før, den fandt sted, så forhold kunne undersøges. Han gik samtidig imod ordføreren i spørgsmålet om kontrol. Ordføreren ønsker en liste, der har alt det med, der skal kontrolleres. Hughes og andre ønskede en liste, som var åben for de enkelte landes yderligere krav til en kontrol.
Flere lande har kædeansvar
Samtidig er udvalget uenig om, hvordan det skal stille sig til underleverandører. Hughes talte for, at der bliver en solidarisk hæftelse, så et firma er ansvarlig for, at forholdene er i orden blandt dem, der arbejder med dets opgave. Ordføreren mener, det griber ind i konkurrenceforhold og hæmmer udbredelsen af udstationering.
Ole Christensen mener, at der på det punkt er basis for et kompromis eller få gennemtrumfet ændringer.
Det er flere lande, der kender til det problem. De har et fælles ansvar eller såkaldt kædeansvar, siger Ole Christensen.
Kilde: fagligt.eu