Tyskland og Frankrig spiller igen sammen og ser sig som den kraft, der skal trække EU og i første række eurozonen ud at krisen og frem mod en tættere integration. Med et fælles udspil, ”Frankrig og Tyskland – sammen for at stærkere Europa med stabilitet og vækst”, går de to landes ledere videre med forslag til, hvordan i første række den økonomiske og monetære union, ØMU’en, kan blive forstærket, og der inden for samarbejdet kan udvikles politikker i samarbejdet med politiske instrumenter og øget demokratisk kontrol.
Den tyske kansler, Angela Merkel, har været hovedfortaleren i EU for den stramme nedskæringspolitik med krav om hurtig afvikling af for store statsunderskud. Samtidig har hun afvist, at tyske skatteborgere kom til at betale for at sikre, at forgældede eurolande fik billige lån, så de hurtigere kunne komme på økonomisk fode. Frankrigs præsident, Francois Hollande, har siden sin tiltrædelse for godt et år siden tordnet mod krisepolitikken og ønsket en form for solidarisk samling af en del af de forgældede eurolandes gæld, så de kunne få lavere renter. Francois Hollande har også krævet nedskæringspolitikken erstattet af en politik for vækst og beskæftigelse og stod bag den pagt for vækst og job, som stats- og regeringslederne blev enige om på topmødet i juni sidste år, og som satte 120 milliarder euro af til formålet.
Begge statsledere giver sig i det fælles udspil. Angela Merkel går nu ind for, at redningskransen i eurozonen, ESM, bliver en slags bagstopper, som får mulighed for at låne til medlemslande eller direkte opruste dem økonomisk. Betingelserne for den politik skal dog stadig udvikles, hedder det i det fælles tysk-franske udspil, der ventes diskuteret på EU-topmødet i slutningen af juni.
Politik tilpasset de enkelte lande
Angela Merkel har også givet sig, så de to lande nu begge lægger betydelig vægt på, at krisepolitikken og fremtidens politik betoner vækst og beskæftigelse. Hvor den tyske kansler ikke har givet sig, er i spørgsmålet om, at lande skal overholde betingelserne for at være med i det økonomiske samarbejde og arbejde sig ud af de store budgetunderskud og få nedbragt gælden.
Det hedder i udspillet, at vækst og finanspolitisk konsolidering hænger sammen. Der skal arbejdes på at få det, der nu hedder strukturel balance på budgetter. I det ligger, at der ikke nødvendigvis behøver at være fuldstændig balance mellem udgifter og indtægter, men at omkostningerne for visse aktive politikker ikke behøver at tælle fuldt med som udgifter i regnestykket. Det kan for eksempel være bekæmpelsen af de unges arbejdsløshed.
Det fransk-tyske udspil taler samtidig om, at de enkelte lande har forskellige udgangspunkter, og at ændringerne i politikken i retning af balance på budgetter kan ske i forskellige tempi alt efter forholdene i de enkelte lande. Frankrig har således netop fået forlænget fristen for at få underskuddet på sit budget ned under tre procent.
Stærkere styring med opdeling mellem national og europæisk politik
Da EU-Kommissionen i sidste uge kom med krav til reformer i Frankrig, afviste Francois Hollande med det samme, at EU-Kommissionen kunne blande sig i landets egen politik. Det fransk-tyske papir lægger imidlertid op til, at EU og ikke mindst landene i eurozonen kan gå langt i retning af at bestemme over landenes politikker. Men papiret lægger samtidig vægt på, at det bliver de enkelte landes stats- og regeringsledere, der får øget magt. Det skal være sammen med Europa-Parlamentet, men ikke uden, at de nationale parlamenter også kommer mere med i samarbejdet.
Papiret understreger, at der på de punkter kan blive en forskellig udvikling mellem de snart 28 lande i EU og den voksende kreds i eurozonen.
Der skal være en fælles formand for eurozonen på fuldtid. At det stadig er det økonomiske samarbejde, der tæller i første række understreges af, at papiret lægger op til, at formanden kommer fra kredsen af finansministre. Eurogruppen kan få flere topmøder, hvor også andre ministre kan deltage som arbejds- og beskæftigelsesministre, ministre for forskning eller økonomiministre.
National kompetence
Europa-Parlamentet kan blive opdelt, så eurozonens beslutninger kommer op i et særligt forum for at sikre en demokratisk legitimitet. I hele dette afsnit omtales EU-Kommissionen ikke. Til gengæld lægger papiret vægt på, at de nationale parlamenter kommer med.
Frankrig og Tyskland går dermed videre med den debat, der er i gang ikke mindst i Storbritannien, hvor kravet fra flere og flere er, at der bliver en bedre opdeling mellem det, der er nationalt, og det, der er europæisk. Papiret fra Frankrig og Tyskland taler om, at der skal udvikles procedurer for, hvordan der kan opbygges en demokratisk kontrol i de enkelte lande for de beslutninger, der falder ind under national kompetence.
Det hedder også, at der er grænser for, hvor langt den fælles europæiske politik skal gå i detaljer. Nok skal samarbejdet forstærkes, og målet er også, at der indgås aftaler om kontraktlige arrangementer, der sikrer vækst og konkurrenceevne og også solidaritet. Men politikkerne skal give spillerum for de enkelte lande. ”Medlemsstaternes kompetence og nærhedsprincippet vil blive respekteret,” hedder det.
De to lande lægger samtidig vægt på den sociale dimension og ønsker arbejdsmarkedets parter med både nationalt og europæisk. På det konkrete plan ønsker de nu en mindsteløn i de enkelte lande, der giver valget mellem en politisk fastlagt mindsteløn eller en mindsteløn, som arbejdsmarkedets parter aftaler.
Kilde: fagligt.eu