Sygeplejerskerne skal løbe hurtigere, lærerne skal undervise mere, og pædagogerne får stadig flere børn i SFO’er og børnehaver. FTF-områdets kvinder er pressede, og nu er det ikke kun stress, de skal være bekymrede for.
Ifølge en svensk undersøgelse kan langvarig stress føre til demens senere i livet, skriver Dagens Medicin. Den fysiske sammenhæng mellem stress og demens er imidlertid stadig uklar, fremhæver Neuropsykolog Kasper Jørgensen fra Nationalt Videnscenter for Demens.
"Vi er endnu ikke helt sikre på sammenhængen mellem stress og demens. En af forklaringerne på, at langvarig stress øger risikoen for demens, er at hjernen udskiller stresshormoner, som svækker vores immunforsvar på længere sigt. Herudover kan stress medføre forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme, hvilket også påvirker hjernen. Og i det lange løb kan det betyde, at nogle bliver demente," siger Kasper Jørgensen.
Selvom det endnu ikke er fysiologisk bevist, at stress giver demens, tyder forsøg med rotter på, at der er en sammenhæng, påpeger Kasper Jørgensen
"Forsøg med rotter, der over længere tid bliver udsat for stress-hormon, ophober to proteiner i hjernen, som giver Alzheimers sygdom," siger han.
Forebyg med motion og hjernegymnastik
Ifølge den svenske undersøgelse er symptomerne på den skadelige stress, søvnforstyrrelser, spænding, irritation, belastning og ubehag, dårlig humør og angst i længere tid. Samtidig er kvinder med bestemte personlighedstræk er mere disponerede end andre, fremhæver Kasper Jørgensen.
"Nogle personlighedstyper bliver lettere overvældet af stress, mens andre overkommer det hele. Ifølge en undersøgelse fra det tidligere Arbejdsmiljøinstitut føler omkring 10 procent af erhvervsaktive kvinder sig ofte stressede i hverdagen," anfører han.
Men man kan selv gøre meget for ikke at udvikle demens, understreger Kasper Jørgensen og giver sit bud på, hvordan man holder demens for døren.
"Man kan selv gøre meget for at undgå eller udskyde demens. Man skal ikke ryge men til gengæld spise sundt og dyrke motion regelmæssigt. For motion er faktisk med til at beskytte de celler i hjernen, som ellers dør på grund af demens," siger han.
Men han peger på, at motion skal ses som forebyggelse og ikke en kur mod demens.
"Når Alzheimer-diagnosen først er stillet, har hjernen allerede været i forfald i flere år. Derfor skal man modvirke forfald allerede som 40, 50 og 60-årig, for det er netop her, at motion kan hjælpe," siger Kasper Jørgensen.
Han understreger også, at hjernegymnastik kan have en positiv effekt mod demens.
"En lang uddannelse og knap så meget rutinearbejde kan også betyde, at man ikke udvikler eller i hvert fald udskyder demensen. Man skal helst være mentalt aktiv, have hobbyer fx lave kryds og tværs og deltage i sociale aktiviteter," slutter han.