Selv om politikken grundlæggende er rigtig, så tror jeg, den har nået sin grænse i mange henseender, sagde José Manuel Barroso i går.
Kommissionens formand mærker nu også den stigende modstand mod politikken. 14 EU-lande har nu en gæld, der er over den accepterede grænse på 60 procent af BNP. Nok har flere lande rettet op på deres budgetunderskud, end der er lande, der har forværret dem. Men væksten lader vente på sig, og arbejdsløsheden stiger fortsat. Det stiller spørgsmålstegn ved krisepolitikken.
For at en politik skal være succesfuld, skal den ikke kun være rigtigt tilrettelagt. Den skal også have et minimum af politisk og social støtte, sagde Barroso.
Nye tal understreger i dag skaber samtidig yderligere debat om krisepolitikken. Tyskland, der hidtil har klaret sig gennem krisen og bliver anklaget for ikke at bruge sin stærke økonomi til at sætte gang i udviklingen med øget efterspørgsel, oplever nu et voldsomt fald i erhvervslivets aktiviteter. Eurozonen er generelt under den grad af aktiviteter, som sætter grænsen for økonomisk tilbagegang.
Nu ser det ud til, at de lande bliver ledsaget af et fald i den største ’økonomi, Tyskland, og det vil uden tvivl lede til et fald i væksten, siger cheføkonom hos Markit, Chris Williamson til Reuters.
Eurozonens industri kørte i april i det laveste gear i år. Der er ikke udsigt til en snarlig bedring, da ordrebøgerne bliver tyndere og tyndere.
I Tyskland er der imidlertid bedringer i de offentlige budgetter. Skatteindtægterne stiger.
Faldende arbejdsløshed og højere lønninger (når folk kommer i arbejde) er den væsentligste årsag til det, siger økonom Jens Boysen-Hogrefe ved Kiel Institute.
Udviklingen kan dermed lægge et yderligere pres på Tyskland for at sætte gang i aktiviteterne med øgede investeringer.
Kilde: fagligt.eu