Hvilke bøger har haft betydning i dit arbejde som leder?
De to bøger, jeg vil fremhæve, er to meget forskellige. De beskriver forskellige temaer, men understøtter alligevel hinanden. De drejer sig om henholdsvis "Personlig karma" af Sofia Manning og Christian N. Stadil og "Distanceledelse" af Helle Søndergaard.

Hvad har personlig karma med ledelse at gøre?
De fleste ledere mærker ligesom mig, at arbejdslivet forandrer sig med enorm hastighed lige nu, både i form og indhold. Grænsen for, hvor længe og hvornår vi arbejder, er blevet flydende. Og jeg klapper ikke computeren sammen, bare fordi klokken bliver 17. Arbejdet flytter med hjem i stuen, og hvis man ligesom mig er gerne vil yde sit bedste, så kommer arbejdet hurtigt til at hænge over en døgnet rundt, også selvom familien kalder og vennerne inviterer.

Jeg har erfaret på egen krop, hvordan det moderne arbejdsliv rejser helt nye krav til det at være leder. Vi skal være tilgængelige hele tiden samtidig med, at vi fysisk bliver flyttet væk fra de sociale netværk på arbejdspladsen. Udfordringerne er store, og jeg tror det er utrolig vigtigt, at man finder balancen mellem familieliv og arbejdsliv inden læsset vælter. "Personlig karma" har fokus på lederen som menneske og beskriver, hvordan du kan arbejde med dig selv og finde balancen mellem arbejde og fritid. Bogen forholder sig til en række personlige og professionelle problemer, som jeg har haft let ved at spejle mig i, og dens helt klare styrke er, at hvert kapitel giver små øvelser til, hvordan man udvikler sig selv.
Hvad er det for livsudfordringer, man kan støde ind i som leder?
Som sagt er arbejdsmarkedet blevet flydende, og det gør også, at grænsen for, hvor meget man arbejder, bliver flydende. I mit arbejdsliv har jeg ramt zoner, hvor jeg har været tæt på at brænde ud, og derfor har jeg selv mærket, hvor vigtigt det er at være nærværende over for sin familie og ikke mindst sig selv. Jeg har fundet ud af, hvor nemt det at blive suget ind i en verden, hvor arbejde er alt. Og tit er man allerede kommet langt ud, når man bliver klar over, at der er noget galt. Vi undertrykker signalerne, fordi vi gerne vil præstere. Men det kan i yderste konsekvens betyde, at vi mister vores arbejdsevne, og det er der jo ingen, der er interesserede i.
Hvis man vil undgå at ramme muren, skal man lære at følge sit hjerte og turde sige nej til arbejdet. I stedet skal man pleje sine sociale relationer – sine venner og familie. Gennem bogens øvelser bliver man opmærksom på, hvordan man bruger sin energi på de mennesker, der faktisk betyder noget. Og når man bliver god til at følge op, er det virkelig sjovt at se, at forfatterne faktisk har ret i det, de skriver.
Hvis vi ser nærmere på din anden anbefaling. Hvad er distanceledelse?
Distanceledelse er et nyt fænomen, der har udviklet sig i takt med de nye elektroniske muligheder. I bogens indledning beskriver forfatteren Helle Søndergaard fremtiden, hvor lederne befinder sig fysisk længere væk fra deres ansatte. Helle Søndergaard griber fat i forskning fra udlandet, og hun peger på de dårlige og gode erfaringer med distanceledelse, samtidig bliver bogen krydret med en række indlæg fra personer, der har prøvet at lede på distancen, langt væk fra den fysiske arbejdsplads.

Hvorfor er det vigtigt at kunne lede fra distancen?
Distanceledelse er stadig i sin vorden, og der er mange, som ikke har kendskab til fænomenet. Helle Søndergaard giver en indføring i de problemer, der kan være forbundet med at lede fra distancen, og hun præsenterer en lang række værktøjer til, hvordan man som leder kan tackle sine medarbejdere, når man ikke går op og ned af dem hver dag.
Et af de gode råd hun giver er, at lederen jævnligt skal evaluere sine medarbejderes trivsel og sin egen indsats som leder. Det kan eksempelvis være, at de ansatte ugentligt skal skrive ti linjer til lederen, om hvordan det går med arbejdet, og hvad lederen kan gøre for, at den ansatte præsterer bedre. Ved at spørge ind og have personlig kontakt, kan man modvirke den fremmedgørelse, som ellers normalt vil være en konsekvens af manglende daglig kontakt.

Helle Søndergaard fremhæver også, at ledelse fra distancen kræver, at lederen er i stand til at give sine ansatte frihed. De skal have lov at administrerer deres arbejde og samtidig føle, at lederes har tillid til, det de gør. Hvis man ikke er i stand til at håndtere de ansattes indflydelse og frihed, er det meget svært at lede fra distancen. Selvom der er udfordringer ved distanceledelse, skal man også huske, at der er mange gode muligheder ved at arbejde på den måde. Den enkelte får lov til at passe job og privatliv ind i ny rammer, man får en fleksibel dagligdag med plads til kreativitet, større ejerskab over opgaveløsningen, og lederen får skærpet sit blik for den enkelte og de behov, der er nødvendige for fortsat trivsel og udvikling.
Du startede med at sige, at der er en sammenhæng mellem de to bøger, hvilken?
Fælles for bøgerne er, at vi – i en verden i hastig udvikling – skal holde fast i os selv som mennesker og til stadighed arbejde med at være nærværende og leve i nuet uanset arbejdspres, teknologi og krav.

Hvis du har fået lyst til at læse mere:

"Personlig karma" , Sofia Manning og Christian N. Stadil , 2011

"Distanceledelse", Helle Søndergaard, 2012.