Generalsekretæren for den europæiske fagbevægelse EFS, Bernadette Ségol, sagde efter mødet, at fagbevægelsen er enig i, at der også må styr på de offentlige finanser og landenes gæld. Men det var i første omgang ikke et spørgsmål om tal. Politikerne og EU-Kommissionen havde i al for høj grad sat fokus på dem og på reformer af landenes strukturer. Det betød imidlertid nedskæringer og dårligere arbejdsforhold.
Strukturreformerne lægger byrderne på dem, der er ramt af krisen. Arbejdsløsheden går imidlertid op måned efter måned, og det vigtige nu er at give folk arbejde. Der er brug for investeringer, og er der vilje, finder man også penge til dem, sagde Bernadette Ségol.
Tvivl om den europæiske sociale model
Både formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, og den ny generaldirektør for BUSINESSEUROPE, Markus J. Beyrer, påpegede, at den sociale model i EU stadig eksisterede, og at den var en fordel for EU og skulle bevares. Bernadette Ségol mente imidlertid, at den var truet under krisen og de ændringer, nedskæringspolitikken medførte.
Vi har ikke tillid til, at den sociale model lever godt. Der er pres på lønninger og de sociale forhold og understøttelser, sagde Bernadette Ségol, der pegede på, at folk netop demonstrerede op til stats- og regeringsledernes møde i Det Europæiske Råd i aften og i morgen, fordi de var bekymrede over udviklingen.
Både formanden for DER, Herman Van Rompuy, og José Manuel Barroso pegede på, at det var nødvendigt at fastholde en stram økonomisk politik og den reformpolitik, der var planlagt. Men man måtte også se på en vækstpolitik. Barroso mente, at man havde ændret krisepolitikken i retning af at se mindre på tal, og at lande skulle bringe deres underskud på budgettet ned og få styr på gælden. Grækenland have fået udsættelse på to år og Portugal og Spanien et år. Når nye tal for udviklingen kom, ville man se på kravene til at komme ned på underskud på under tre procent af BNP igen.
Fire krav
Van Rompuy, der leder mødet i DER, holdt fast ved de fire krav, der har førsteprioritet:
1. Der skal styr på de finansielle sektorer i landene, så der igen bliver tillid til økonomierne. Det vil skabe efterspørgsel.
2. De offentlige budgetter skal være sunde og bæredygtige, og der skal gennemføres strukturelle reformer.
3. Der skal være en særlig indsats for beskæftigelsen og også den sociale sikring.
4. Der skal fortsat gøres en indsats for at fremme konkurrenceevnen i landene.
Både Van Rompuy og Barroso fremhævede, at EU rent faktisk havde gjort noget. Det kompromis om de langsigtede EU-budgetter, som landene er enige om, men Europa-Parlamentet i går afviste, viser vejen. Kompromiset indeholder en ungdomspakke med en ungdomsgaranti, og EU-Kommissionen er også kommet med forslag til sociale investeringer og blandt andet livslang læring. Samtidig arbejdede man stadig med de mål, der lå i Europa 2020-strategien.
Vi vil fortsætte diskussionerne og drøftelserne med alle parterne, sagde Van Rompuy.
Ingen kan acceptere en arbejdsløshed på 26 millioner mennesker
Barroso lagde tilsvarende vægt på, at det var vigtigt at få parterne med på løsninger. Arbejdsløsheden var socialt uacceptabel. Hvordan, man løste problemerne, var imidlertid ikke ligetil. Derfor var arbejdsmarkedets parter vigtige i debatten.
Vi tager det mede til mødet i Det Europæiske Råd, sagde Barroso.
Han pegede på, at det også var afgørende, at der blev en bedre omsætning i de enkelte lande af det, man var enige om.
Markus Beyrer var enig i, at det afgørende var at få omsat det, der var vedtaget. Arbejdsgiverne finder ikke, at tiden er inde til nye initiativer. Det er reformerne, der nu skal på plads.
Vi havde en god og livlig debat på mødet. Men vi går stadig på tynd is. Finansmarkederne kan svinge tilbage igen, hvis der bliver tvivl om reformerne, sagde Markus Beyrer efter mødet.
Han understregede, at en genopretning af finansmarkederne var afgørende. Det var ikke kun regeringer i lande, der betalte en forskellig rente på nye lån. Det gjorde de private virksomheder også, og det svækkede konkurrenceevnen og genopvæksten.
Alle må se realiteterne i øjnene. Der er ingen tid at spilde, sagde Markus Beyrer.
Irlands premierminister Enda Kenny sagde som rådsformand, at EU-formandslandet lagde op til at fortsætte den stramme økonomiske politik under krisen, men også tage sociale hensyn. Han fandt, at ingen leder i EU kunne acceptere, at der er 26 millioner arbejdsløse. Han efterlyste en mere praktisk orienteret politik, og den ville Irland slå et slag for under topmødet.
Kilde: fagligt.eu