Højesteret godkender dermed det system med almengøring af kollektive aftaler, som det norske folketing, Stortinget, indledte i 1993 med en lov om almengøring af kollektive aftaler. Loven blev første gang anvendt i 2004 inden for byggeriet, hvor udstationerede fra andre lande pressede løn- og arbejdsforhold. Siden har loven været omdiskuteret, og arbejdsgivere og den norske arbejdsgivere NHO har stillet spørgsmål ved metoden og senest bragt en sag om almengøring af løn- og arbejdsforhold på skibsværfter for domstolene.
Norsk LO betegner Højesterets afgørelse som en klar sejr, der kan bekæmpe den sociale dumping og sikre, at udlændinge arbejder under samme løn- og arbejdsforhold som nordmænd. Norge har de seneste mange år modtaget et betydeligt antal udenlandske arbejdere, og over 13 procent af indbyggerne i Norge har nu indvandrerbaggrund mod blot to procent for et par årtier siden.
Vi er meget, meget tilfredse med, at Højesteret med denne dom har slået fast, at almengøringen fortsat kan benyttes som effektivt middel mod social dumping, siger LO’s formand, Roar Flåthen.
Særligt overenskomstnævn
Han understreger, at alle de vigtige bestemmelser i de kollektive aftaler nu bliver gyldige for alle og peger især på mindstelønninger og arbejdstider og også bestemmelser om overtid.
Efter den norske lov træffer et særligt overenskomstnævn (tariffnemnd) afgørelser om almengøring af overenskomster. Nævnet har fem medlemmer, tre neutrale, en repræsentant fra arbejdsgiverne og en fra lønmodtagerne. Afgørelserne træffes på baggrund af indstillinger fra en af overenskomstparterne, og der må være tale om landsoverenskomster på et område. Det skal samtidig være et område, hvor der udlændinge arbejder, og det skal fremgå, at udlændingene har dårligere løn- og arbejdsforhold end nordmændene.
Da EU åbnede for fri bevægelighed for lønmodtagere i Øst- og Centraleuropa, søgte mange til Norge, hvor der var masser af arbejde. Olieindustrien var den første, der benyttede sig af muligheden for at almengøre overenskomsterne, og overenskomster for byggefolkene, elektrofagsoverenskomster og værkstedsoverenskomster blev almengjort.
Senere kom andre områder til især inden for byggefagene og også landbruget og senest i 2011 også rengøringsbranchen.
EU-domme skabt tvivl om udstationering og retsregler
Efter to afgørende domme ved EF-Domstolen – Laval- og Rüffertsagerne – blev der sået tvivl om den norske lov almengøring af overenskomster. Det norske justitsministerium siger, at det må være muligt herefter med en vis differentiering af arbejdsforhold ud fra de særlige forhold i de forskellige sektorer. Ministeriet påpeger, at overenskomstnævnet har en selvstændighed, men inden for de rammer, den særlige aftale for EØS-landene.
Det ansvar kom til debat, da nævnet i 2008 almengjorde dele af værkstedsoverenskomsten for skibs- og offshoreindustrien. NHO og Norsk Industri indledte en sag mod overenskomstnævnet efter klager fra ni værfter.
Oslo tingsret frikendte i 2010 nævnet, men arbejdsgiverne ankede dommen og ønskede en fortolkning ved den særlige EFTA-domstol – EØS-landenes parallel til EU-Domstolen.
Loven var allerede da til politisk debat, da nævnet ikke ville almengøre elektrofagsoverenskomsten til hele Norge. Men en overenskomst inden for landbruget kom til gengæld til at omfatte hele landet.
Grænser for almengøringen
Det organ, der overvåger EØS-landenes overholdelse af EU-regler for det indre marked, ESA, afviste på samme tid, at almengøringen generelt var imod EU-regler.
Almengøringen var tema i overenskomstforhandlinger både i 2010 og 2011 og også 2012. LO og LO-forbund ville have det gjort lettere at få almengjort overenskomster.
EFTA-domstolen sagde imidlertid i sagen om værfts- og skibsoverenskomtsten, at der er grænser for, hvad der kan lægges ind i en almengøring. Domstolen fandt i januar sidste år, at det var i orden at kræve en arbejdstid overholdt, men ikke regler for natophold i eget hjem og rejseomkostninger og omkostninger til kost og logi.
Den norske lagmandsret til ikke hensyn til EFTA-domstolens anbefalinger, men arbejdsgiverne ankede afgørelsen til Højesteret. Den siger nu, at udenlandske arbejdere skal have samme løn- og arbejdsforhold som de norske værftsarbejdere og går dermed imod arbejdsgivernes anke.
Kilde: fagligt.eu