Den hollandske økonomi har indtil den seneste tid klaret sig rimeligt gennem krisen, selv om flere af landets store banker var blandt de første, der løb ind i problemer, da finanskrisen satte ind. Nu kæmper Holland imidlertid med budgetunderskud, og selv om arbejdsløsheden er blandt de laveste i EU, stiger også den.
Premierminister Mark Rutte holder imidlertid fast på, at det politisk først og fremmest gælder om at få styr på budgettet og få underskuddet ned under tre procent til næste år. Mark Rutte foreslår fastfrysning af lønninger og øgede skatter, og den politik møder modstand. Ton Heerts finder, at den i stedet for at styrke landets økonomi giver et yderligere bidrag til krisen i EU, hvor væksten er forsvundet, og arbejdsløsheden ventes at stige yderligere i år.
Trepartsforhandinger
Regeringen lægger op til forhandlinger med arbejdsgiverne og fagbevægelsen om dele af pakken, der berører arbejdsmarkedet. I weekenden sagde vicepremierminister Lodewijk Asscher fra Socialdemokratiet, at man ville være parat til at diskutere tilpasninger af pakken. Finansminister Jeroen Dijsselbloem – også fra Socialdemokratiet – skrev ifølge Reuter et brev til parlamentet, at det var nødvendigt med en bred, social tilslutning, og at man ville være åben for alternativer.
Mens nu også Holland diskuterer indgreb i økonomien, bliver der stillet spørgsmålstegn ved krisepolitikken fra flere og flere sider. De sociale sider med øget arbejdsløshed og større og bredere fattigdom ses som et problem, der også kan udvikle sig til politisk ustabilitet.
I en Reuter-artikel skriver Paul Tayler, at de europæiske politikere skulle spørge dem selv, hvem ”der tabte Italien”, efter de italienske vælgere sidste weekend stemte italienske protestpolitikere ind i parlamentet og lagde grunden til ny, politisk ustabilitet i landet, der får ikke mange år siden skiftede regeringer, som danske ministre skifter spadseredragter.
Kommissionen står fast – Frankrig giver efter
Selv om de seneste økonomiske spådomme fra EU-Kommissionen taler om økonomisk tilbagegang eller stagnation, så holder de fleste regeringer fast ved den vedtagne krisepolitik. Poul Tayler citerer EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, for ordene: ”Krisen er ikke ovre, og bestræbelserne må ikke svækkes.” Han sagde videre på et Reuter-seminar, at den politiske kurs måtte holdes, og man måtte ikke slå ind på en populistisk kurs.
Zsolt Darvas fra Bruegel-tænketanken i Bruxelles gav dog Barroso delvist medhold. De sydeuropæiske lande er fanget i en nedadgående spiral og stigende gæld for en uvis periode, men der er ikke noget alternativ til en finanspolitisk opstramning, mente han.
Den franske finansminister, Pierre Moscovici, var dog en af dem, der advarede mod udviklingen og mente, at nedskæringspolitikkerne er gået for langt, og at det nu var tiden at satse på vækst. Netop den franske regering kæmper for tiden med stigende underskud og har udsat tidspunktet, hvor landet vil vælge spillereglerne i vækst- og stabilitetspagten.
Kilde: fagligt.eu