Regeringen har med udspillet til SU-reform foreslået en række initiativer, som skal bringe unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og indbringe besparelser i størrelsesordenen 2 mia. kr. Samtidig skal en stadig større andel af alle unge gennemføre en videregående uddannelse.
Af regeringsgrundlaget oktober 2011 fremgår det, at det er regeringens mål, at 95 % af 2015‐ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 60 % af 2020‐ungdomsårgangen skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 % en lang videregående uddannelse.
Den seneste profilmodel baseret på forventninger om årgang 2011’s uddannelsesadfærd viser, at efter 25 år har 92,1 pct. gennemført mindst en ungdomsuddannelse og 59,1 pct. en videregående uddannelse, heraf 26,8 pct. en lang videregående uddannelse.
Der er hermed udsigt til væsentlig højere uddannelsesfrekvenser og uddannelseslængder i det danske uddannelsessystem i de kommende år. Finansiering af drift og forsørgelse (SU) vil derfor alt andet lige være stigende. Samtidig vil ungdomsårgangene som søger ind på videregående uddannelser, være stigende endnu nogle år.
Omstillingsreserven reserveres til uddannelsesformål
Både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser er genstand for yderligere effektiviseringer i de kommende år. Fra 2014 indfases en ny omstillingsreserve på 2 pct. årligt frem til og med 2016, som akkumuleres, svarende til en samlet besparelse på 6 pct. i 2016. Besparelserne placeres på omstillingsreserver.
Det er ikke afklaret, hvad omstillingsreserven skal anvendes til, eller om omstillingsreserven skal vokse yderligere i årene efter 2016. Af FL 2013 fremgår alene, at de er afsat til finansiering af nye initiativer.
Omstillingsreserven er på Børne- og Undervisningsministeriets område opgjort samlet til 451 mio. kr. i 2014, 896 mio. kr. i 2015 og 1,36 mia. kr. i 2016. På Uddannelsesministeriets område er omstillingsreserven for de korte og mellemlange videregående uddannelser opgjort til 94 mio. kr. i 2014, 203 mio. kr. i 2015 og 313 mio. kr. i 2016.
Det skal sikres, at omstillingsreserven anvendes til sikring af kvalitet og udvikling af uddannelserne (både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser), og ikke anvendes til at finansiere øget studieaktivitet eller en fremtidig bevilling til forsknings- og udvikling efter 2015, hvor den nuværende bevilling udløber.
Styrket planlægningshorisont for forskning og udvikling
Med FL 2013 har erhvervsakademier og professionshøjskoler fået en treårig bevilling til udvikling af ny viden på erhvervsakademier og professionshøjskoler, på i alt 320 mio. kr. årligt i 2013-2015. Der er brug for at sikre en fortsættelse af bevillingen i 2016 og frem, så institutionerne får mulighed for at planlægge og opbygge kvalificerede videnmiljøer.
FTF vil arbejde for en permanent bevilling til sektorens arbejde med udvikling af ny viden på mindst samme niveau som den nuværende, og foreslår derfor, at der på FL 2014 afsættes ressourcer til formålet i budgetoverslagsårene fra 2016 og frem. Det er et krav, at den viden, der udvikles, bringes i anvendelse både i uddannelser, professioner og virksomheder.
SVU til fagspecifikke kurser
Efter trepartsforhandlingernes sammenbrud i foråret 2012 står efter- og videreuddannelsen på videregående niveau tilbage med store udfordringer. Der er et generelt behov for at sikre bedre rammebetingelser for efter- og videreuddannelse på videregående niveau, men vurderingen er, at der ikke politisk er mulighed for at komme igennem med større udgiftsdrivende forslag lige nu. Et mindre initiativ som vil forbedre rammebetingelserne for efter- og videreuddannelse er genindførelse af <stockticker w:st="on">SVU</stockticker> til fagspecifikke kurser. Muligheden bortfaldt med udgangen af 2011. De fagspecifikke kurser er en relevant og kvalificeret efteruddannelsesmulighed for de mange professionelle, der ikke har mulighed eller behov for at deltage i fx diplomuddannelse, men har brug for faglig specifik opkvalificering. Kurserne er af 1-4 ugers varighed, og udgiften til genindførelse af muligheden for at søge SVU til kurserne skønnes at være på mellem 35-40 mio. kr. årligt.
Sikring af uddannede praktikvejledere/kliniske vejledere
En styrket uddannelsesindsats på praktikvejlederområdet vil medvirke til at styrke kvaliteten i uddannelserne. Samtidig vil kvalificerede praktikvejledere være bedre i stand til at sætte ind overfor de studerende, der oplever praktikforløbet som svært og medvirke til at øge gennemførelsen på uddannelserne.
Der er ikke fastsat en generel forpligtelse til at uddanne praktikvejledere på akademi- og professionsbacheloruddannelserne. På enkeltuddannelser som f.eks. sygeplejerske, lærer- og socialrådgiveruddannelsen er det ved bekendtgørelse fastlagt, hvordan praktikvejlederne uddannes. Hvor uddannelsen er bekendtgørelsesfastlagt er det typisk efter en model, hvor uddannelsen udgør et modul af en diplomuddannelse udbudt under lov om åben uddannelse, dvs. med brugerbetaling, der afholdes af arbejdsgiveren.
Der skal fastsættes et generelt krav om, at alle praktik- og kliniske vejledere på akademi- og professionsbacheloruddannelserne som minimum skal gennemføre en uddannelse på diplomniveau til praktik- eller klinisk vejleder svarende til 1/6 årsværk. Kravet kan fastsættes i de bestemmelser, der regulerer undervisernes kvalifikationer på akademi- og professionsbacheloruddannelserne og indgå i akkrediteringskriterierne.
Det vides ikke, hvor mange af de fungerende praktikvejledere der har uddannelse til at fungerer som sådan, og derfor heller ikke, hvor stort uddannelsesbehovet faktisk er. Udgiften til forslaget kan derfor ikke beregnes. Ud fra et groft skøn vurderes uddannelsesbehovet at være på yderligere 3000 – 5000 vejledere. Hvis uddannelsesindsatsen gennemføres over en periode hvor ca. 1000 praktikvejledere uddannes årligt, vil den årlige udgift beløbe sig til omkring 15 mio. kr. i deltagerbetaling og statslige tilskud. Hertil kommer udgifter til evt. vikardækning og SVU.