Reglerne for udstationering af lønmodtagere i EU skaber splittelse mellem EU-lande i Øst- og Vesteuropa. På et møde i Europa-Parlamentets social- og beskæftigelsesudvalg i dag forsvarede medlemmer fra Østeuropa retten til fri bevægelighed også, hvis den betød former for social dumping. En række af de 838 ændringsforslag til polakken Danuta Jazlowieckas betænkning til EU-Kommissionens forslag til ”håndhævelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser” forsøger imidlertid at inddrage det sociale aspekt og sikre, at de udstationerede har rettigheder og ikke dumper arbejdsforhold i de lande, de arbejder i.

Socialdemokraternes Ole Christensen er tilfreds med den første debat i udvalget, hvor den viste opbakning til en række ændringsforslag, der går imod Jazlowieckas forslag og giver mere balance. Ole Christensen er dog usikker på, hvor langt modstanden går, og om der vil være støtte til det såkaldte kædeansvar, så et firma også får ansvaret for forholdene i underleverandørers virksomheder.
Det er for tidligt at sige, hvor langt man vil gå. Men det er helt sikkert, at kommer Europa-Parlamentet ikke frem til et socialt godt forslag, der går imod social dumping, så vil Europa-Parlamentet blive husket for det i mange, mange år, siger Ole Christensen.
Han er med i en række forslag fra medlemmer af den socialistiske og demokratiske S&D-gruppe. De går blandt andet imod forslag om, at der skal være faste krav i alle landene – lister af krav. Sådanne faste krav er det efter Ole Christensens opfattelse ikke muligt at opstille. Der må være en fleksibilitet, så man kan ændre dem, hvis arbejdsgivere finder smuthuller.
Vi ved jo godt, at regler altid bliver søgt omgået. Det er umuligt at ændre et direktiv hver gang. Derfor må der være muligheder for landene til at ændre krav, siger Ole Christensen.
Grundlæggende sociale rettigheder
Hans gruppe af forslagsstillere ønsker også at det bliver sikret, at sådanne direktiver som reglerne for stationerede ikke bliver brugt til at omgå eller blande sig i nationale, kollektive aftaler. De økonomiske rettigheder må ikke gå forud de grundlæggende sociale rettigheder, og landene må overholde principperne i den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO’s konventioner.
Det bemærkes, at flere afgørelser ved EU-Domstolen netop har skabt en usikkerhed. Derfor må medlemslandene have mulighed for at fastsætte obligatoriske arbejdsstandarder og arbejdsvilkår for alle arbejdstagere, så længe de ikke er protektionistiske og fører til forskelsbehandling. Det må blandt andet også sikres, at der ikke bruges såkaldt falske selvstændige, og at regler omgås ved at bruge vikarer, hvis ansættelser er svære at gennemskue.
Vi vil sikre, at der ikke er frit spil for firmaer, der udstationerer arbejdstagere. Vi ved, at der er snydere og bedragere, og det vil vi komme til livs. Derfor må det være muligt til tilpasse regler, så vi sikrer, det er muligt at komme ondet til livs, siger Ole Christensen.
Ikke enig borgerlig lejr
Han finder det positivt, at der var normalt betydningsfulde medlemmer af den største gruppe i Europa-Parlamentet fra den polske ordførers EPP-gruppe, der viste forståelse for en række af de afgørende ændringsforslag og problemstillinger.
Men vi ser også, at det er et følsomt emne. Vi må virkelig tale forsigtigt, for der er en række fra østlandene, der virkelig er oppe i det høje stemmeleje. De ser det som angreb på deres arbejdspladser, hvis de udstationerede skal følge et arbejdssteds regler, siger Ole Christensen.
Udvalget vil først senere stemme om de mange ændringsforslag. Ole Christensen mener, at der inden næste møde vil blive en række kompromiser.
Kilde: fagligt.eu