Regeringen har den 19.2.2013 fremlagt deres reform af SU-systemet. Det fremgår, at regeringen vil målrette SU-systemet i forhold til de udfordringer, som Danmark står overfor. Det drejer sig om, at de unge bliver sent færdige med deres uddannelser og dermed kommer sent ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan tjene penge og klare sig selv. Det skyldes bl.a. at mange studerende starter sent, og at mange universitetsstuderende overskrider den normerede studietid. 
Også barrierer og blindgyder i uddannelsessystemet forsinker ofte de studerende.
Det fremgår, at forslagene til SU-omlægninger vil forbedre de offentlige finanser i 2020 med 2 mia.kr.. Regeringen foreslår, at råderummet anvendes til, at vi får styrket den danske økonomi og Danmarks konkurrenceevne.
Regeringen fremlægger 8 forslag. Forslagene er en blanding af initiativer i SU-systemet og i uddannelsessystemet.
SU i normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelser mere end 2 år efter adgangsgivende eksamen.
Regeringen foreslår, at studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen kun kan modtage SU på deres videregående uddannelse svarende til den normerede studietid. Det skal bemærkes, at der ved studieskift fortsat vil være op til i alt 12 måneders ekstra SU. Studerende, der starter senere får adgang til en udvidet lånemulighed ud over den kortere SU-periode. Det foreslår samtidig, at reglen om karakterbonus på 1,08 afskaffes.
Begrænsningen i SU træder i kraft ved sommer optaget 2014.
FTF-vurdering
FTF er grundliggende enig i målsætningen om, af flere unge skal starte tidligere på deres videregående uddannelse, og det konkrete forslag vil sandsynligvis have en vis effekt i forhold til en del unge,, der i dag udskyder uddannelsesstarten til tre til fire år efter adgangsgivende eksamen.
Samtidig er der taget højde for, at SU for studieskiftere ikke bliver påvirket af ordningen. Dermed vil der fortsat være fleksible muligheder for at de studerende kan justere deres studievalg.
På en række uddannelser – og ikke mindst på professionsbachelor- og akademiuddannelserne må forslaget imidlertid forventes at få negative konsekvenser, idet en del studerende påbegynder deres uddannelse efter en længere periode på arbejdsmarkedet. På professionshøjskolerne er andelen af studerende over 25 år ved studiestart over 30 pct. Der er derfor behov for nærmere at vurdere konsekvenserne for den gruppe studerende, som først efter en længere årrække påbegynder en videregående uddannelse.
Hertil kommer, at forslaget på en række områder vil kunne have en negativ effekt i forhold til grupper på arbejdsmarkedet, som ønsker at videreuddanne sig. Det gælder bl.a. de studerende, som først efter en årrække som f.eks. SOSU-assistent påbegynder en videreuddannelse til sygeplejerske eller som murer påbegynder en videreuddannelse til bygningskonstruktør. Risikoen er, at det for disse grupper kan blive vanskeligere at gennemføre den videreuddannelse, som ellers både samfundsmæssigt og individuelt er fornuftig.
FTF kan derfor ikke i den foreliggende form støtte forslaget. FTF kan tilslutte sig, at den hidtidige karakterbonus nu afskaffes.
Øgede krav til de studerende om fremdrift på studierne på de videregående uddannelser.
For at sikre, at SU kun gives til de studerende, der er studieaktive, foreslår Regeringen med virkning fra sommeren 2016, at studerende kun kan være 6 måneder forsinket før SU-udbetalingerne stoppes, og at vurderingen af studieaktivet fremover vil ske automatisk på grundlag af optjente ECTS-point. I dag kan studerende være forsinket i 12 måneder, før det får konsekvenser i forhold til SU.
Regeringen foreslår også, at det fra sommeren 2014, skal være obligatorisk, at alle studerende tilmelder sig fag og prøver svarende til fuld studieår, og at muligheden for at melde fra afskaffes.
Det fremgår af oplægget, at det på universiteterne kun er omkring 1 ud af 10, der færdiggør deres uddannelse på 5 år. På visse uddannelser er 10-17 % af de studerende mere end 2 år ekstra om at blive færdige. Problemet med at gennemføre på normeret tid er især et problem på de lange videregående uddannelser.
FTF vurdering
Forslaget kan medføre at de studerende kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, men der er også en fare for et stigende frafald. Det er derfor afgørende, at uddannelsesinstitutionerne yderligere skærper indsatsen over for at nedbringe frafaldet på de videregående uddannelser.
Det fremgår dog, at der kan være særlige tilfælde, hvor man ser bort fra studieaktivitet. Det er vigtigt at få præciseret hvilke særlige grunde, der kan være tale om. Det kunne være sygdom, rådsarbejde eller fordi der er særlige grunde til, at man har dumpet eksaminer.
Nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktiv studiegennemførelse.
Regeringen vil indføre en ”Fremdriftspakke” indeholdende bl.a. nye regler, der sikre bedre rammer for merit, studieskift og optag. Fag i udlandet eller fra en anden dansk uddannelsesinstitution skal, hvis de er forhåndsgodkende, sikre merit. Der skal også være bedre merit ved studieskift og praktikforløb.
Overgangen mellem relevante bacheloruddannelser på universiteter og professionshøjskoler på den ene side og kandidatuddannelser på den anden side skal gøre mere fleksibel. Dels ved at minimere krav om faglig supplering, dels at give de studerende mulighed for i højere grad at tage fat i deres kandidatuddannelse, inden bacheloruddannelsen er fuldført.
De nye regler skal – hvor det er muligt – gælde fra sommeren 2014
FTF vurdering
FTF er meget positiv overfor dette. FTF har længe talt for, at der skal udvikles bedre muligheder for videreuddannelse og sporskifte indenfor og imellem de forskellige dele af det videregående uddannelsessystem, og at der skal sikres reelle meritmuligheder mellem uddannelserne.
Det er også yderst positivt at regeringen slår fast, at man skal minimere kravet om faglig supplering.
Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietiden
Det foreslås, at universiteterne forpligter sig til frem mod 2020 at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder. For universiteter, der allerede ligger lavt i studietid, er målet at fastholde det nuværende niveau.
Hvis universiteterne ikke når målet, vil det udløse mindre bevilling, og universiteterne får dermed en økonomisk tilskyndelse til at prioritere gode uddannelsesforhold og bedre studietilrettelæggelse.
FTF vurdering
Som udgangspunkt er det vurderingen, at det kan give god mening, yderligere at forpligte universiteterne til en ekstra indsats for at begrænse studietidsforlængelserne. Forslaget kan dog også forårsage, at universiteterne slækker de interne kvalitetskrav til eksamener og prøver for at beholde den givne bevilling. Alternativt vil de have færre midler til at sikre kvalitet i uddannelserne.
Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser
Flere og flere unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse. Regeringen foreslår derfor, at det fremover kun skal være muligt at modtage SU til GSK på de såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i gang med deres videregående uddannelse. Dermed afskaffes muligheden for ubegrænset SU til deltagelse i hf og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelse.
Forslaget skal gælde fra sommeren 2014.
FTF vurdering
Baggrunden for at flere unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse ligger bl.a. i, at gymnasiereformen har betydet, at unge gymnasieelever meget tidligt skal sammensætte fag og niveauer i deres uddannelse. Det indebærer en risiko for, at de fag, der er valgt i gymnasiet, ikke svarer til kravene på den ønskede videregående uddannelse.
Det giver på den baggrund god mening at understøtte muligheden for at supplere den gymnasiale uddannelse på et turbokursus, hvis det er en forudsætning for at blive optaget på den ønskede videregående uddannelse.
Højst fem ungdomsuddannelser med SU
Regeringen foreslår at indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser. Loftet gælder også optagelse af evt. SU-lån.
Forslaget skal gælde fra sommeren 2015.
FTF vurdering
FTF kan støtte forslaget, men skal i øvrigt pege på, at, forslaget bør kombineres med en indsats for at undgå at unge skifter rundt på ungdomsuddannelserne med SU uden at gøre deres uddannelse færdig.
Det er FTF´s opfattelse, at problemet skal løses i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet i relation til denne udsatte gruppe, og at SU-ændringer kun i mindre grad kan skabe ændringer i denne gruppes adfærd.
Ændret SU til hjemmeboende
Regeringen foreslår, at reglerne til SU for alle hjemmeboende, der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse harmoniseres og ændres, så alle hjemmeboende studerende får et grundstipendium, der svarer til børne- og ungeydelsen til 15-17 årige.
Ud over grundstipendium ydes et forældreindkomstafhængigt SU-tillæg til hjemmeboende, på niveau med tillægget til de 18-19 årige hjemmeboende i ungdomsuddannelserne. Indtægtsgrænsen hæves samtidig fra 314.000 kr. til 335.000 kr.
Det foreslås endvidere, at SU-en bliver afhængig af begge forældres indkomst – uanset om forældrene bor sammen eller ej.
Forslaget skal gælde fra sommeren 2015
FTF vurdering
FTF kan tilslutte sig, at SU reglerne bliver harmoniseret på det foreslåede niveau, så reglerne for hjemmeboende under uddannelse bliver ens uanset alder og uanset om de unge er på ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Omkostningerne for hjemmeboende under eller over 18 år er næppe væsentligt forskellig.
Samme regulering af SU som af overførselsindkomster som f.eks. dagpenge og kontanthjælp.
Regeringen foreslår, at SU i perioden 2016-2023 reguleres på niveau med de øvrige overførselsindkomster. SU-reguleringen er i dag højere end andre overførselsindkomster baseret på en automatisk årlig takst regulering.
FTF vurdering
FTF kan tilslutte sig forslaget, idet der ikke er en særskilt begrundelse for, at SU reguleringen skal være højere end reguleringen af bl.a. dagpenge og kontanthjælp.