EU-Kommissionen lagde oprindeligt op til, at EU over den syvårige periode forpligtede sig til at betale 1.091 milliarder euro. Det blev allerede i juli sidste år skåret til 1.033 milliarder euro efter hårde forhandlinger under det danske EU-formandskab. I efteråret stod det klart, at der måtte skæres yderligere, da stats- og regeringslederne ikke blev enige på et topmøde. Nu ventes det, at Van Rompuy skærer yderligere over 20 milliarder euro, så budgetrammen kommer ned på omkring 1.000 milliarder euro.
Danmark har hidtil stået fast på, at landet skal have en rabat lige som andre lande, der betaler forholdsmæssigt meget til EU-systemet. Regeringen ønsker ikke at være med til at betale andre landes rabatordninger. Ifølge European Voice lægger Van Rompuy imidlertid op til at fastholde rabatter til Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige, men fratage Østrig sin rabat. Dermed kan Danmark komme i samme bås som Østrig og være et land, der betaler uforholdsmæssigt meget til EU-kassen uden at få rabat, men stadig må bidrage til betalingen af store landes rabatter.
I 2011 betalte Danmark 6,2 milliarder kroner mere til EU’s kasser, end der kom tilbage. Østrig betalte 6,0 milliarder kroner mere.
De nye forslag til besparelser i budgetrammen ventes at ramme flere områder. Det kan også blive områder, som Danmark lægger vægt på som forskning og udvikling og også de strukturfonde, der støtter blandt andet en Femern-forbindelse.
Modstand fra EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet
Forslaget til yderligere besparelser vil møde modstand i både EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. EU-kommissær Janusz Levandowski, sagde under denne uges debat med medlemmer af nationale parlamenter, at der var behov for ”mere Europa”, og at det kostede. Men det var ikke omkostninger for landene, for de fik en ”merværdi” af samarbejdet og EU-indsatsen.
Den opfattelse deles i Europa-Parlamentet, som ønsker, at EU får flere egne indtægter, der er uafhængige af forhandlinger mellem landenes stats- og regeringsledere. Europa-Parlamentets formand, tyskeren Martin Schulz har understreget, at jo længere, landenes ledere bevæger sig fra EU-Kommissionens forslag, desto vanskeligere bliver det for Europa-Parlamentet at indgå et kompromis.
Angela Merkel optimist
Også fra EU-lande er der protester mod nedskæringer. De kommer især fra lande, der modtager store beløb fra EU’s kasser. Som tidligere omtalt, og som det også kom frem under møderne mellem nationale og europæiske parlamentarikere, er der EU-lande, hvor over 70 procent af de offentlige investeringer kommer fra EU. Lande som Polen henter 3-4 procent af landenes BNP fra EU’s kasser.
Men også lande, der har klare underskud på betalingerne til og fra EU, protesterer. Italien havde i 2011 et underskud på 44,2 milliarder kroner. Men italienerne modtager store beløb, som de ikke vil se mindsket. Premierminister Mario Monti vogter tilskud til svage, italienske regioner i syd og advarer mod at skære i noget, der rammer væksten. Monti ønsker at bevare samhørigheden i budgettet for EU.
Monti mødes i dag med den tyske kansler, Angela Merkel. Forud for mødet siger Merkel ifølge Reuters, at hun er optimist og tror, at der bliver en aftale om EU’s budget. Hun mente samtidig, at Italien og Tyskland havde en fælles interesse, fordi begge lande var store nettobetalere.
Tyskland betalte i 2011 hele 67, 1 milliarder kroner mere til EU, end landet fik tilbage.
Kilde: fagligt.eu