40 praktikere og forskere var 22.-23. januar 2013 samlet i Krakow for at diskutere kvinders muligheder som self-employed worker og hvad fagforeningerne kan gøre for denne gruppe, der ikke traditionelt er medlem af en fagforening, men som ikke desto mindre har behov for interessevaretagelse og repræsentation.
Situationen i Polen
Konferencen holdes i Krakow som en manifestation. Indtil for ganske nyligt havde fagforeninger i Polen nemlig ikke mulighed for til at organisere personer i self-imployment, det var i strid med lovgivningen. Den polske fagforening Solidarność bad derfor Eurocadres være med til at lægge pres på den polske regering ved at drøfte netop dette emne i Polen. Solidarność er optaget af, at mere end 1/3 af de polske unge arbejder under alternative ansættelsesformer bl.a. self-employment og sidste år kæmpede ca. 2 mio. arbejdsløse polakker om de 33.000 job, der sidste år blev opslået officielt i Polen, en kamp der presser mange ud i self-employment.
Solidarność rejste også i 2012 sagen om retten for self-employed workers til at organisere sig i ILO, og her fik man medhold i, at også mennesker i self-employment har frihed til at organisere sig. Regeringen ændrede derfor i efteråret 2012 lovgivningen i Polen, og nu kan de polske fagforeninger organisere både ansatte og grupper af self-employed workers. Man valgte dog at tage et meget lille skridt lovgivningsmæssigt, så kun en mindre gruppe af self-employed workers kan slutte sig sammen i interesseforeninger eller melde sig i fagforeninger, nemlig de self-employed workers, der har hjemmearbejde, som fx strikning, syning, samling af kuglepenne, klemmer etc. Solidarność presser fortsat den polske regering for at de øvrige self-employment-grupperinger kan organisere sig, og blive repræsenteret fuldt ud på linje med øvrige arbejdstagere. Som det er nu, er der ingen i Polen, der arbejder for self-employed workers ret til fx barsel eller løn under sygdom, rettigheder de ikke har i dag.
Organiseringen i resten af Europa
I det øvrige Europa kan fagforeninger organisere de borgere, der er interesserede, uanset hvilken type beskæftigelse de er i. Alle europæiske fagforeninger har imidlertid meget få medlemmer der er self-employed workers og arbejder derfor meget lidt med hvilke vilkår, der gælder i self-employment. Som det eneste land har Holland en fagforening for self-employed workers, som bl.a. forhandler overenskomst/kontrakter for nogle af medlemmerne. I Danmark har vi ikke mange self-employed workers, men dem vi har, er ofte medlem af fagforeninger (fodterapeuter, musikere, sygeplejersker, arkitekter, praktiserende læger m.fl) og de har en række af de lovfastsatte rettigheder som også gælder for ordinært ansatte, fx ret til barselsorlov, så vi har ikke samme udfordringer som fx Polen. I FTF er vi særligt opmærksomme på self-employment-problematikker på beskæftigelsesområdet i forhold til fx musikere, skuespillere, autoriserede fodterapeuter, turistførere etc., som ikke passer ind i det gængse beskæftigelsessystem. Vi har også i Danmark fagforeninger der på self-employed workers vegne forhandler med det offentlige, der fastsætter betalingen for en ydelse, fx for de selvstændige fodterapeuter. I Sverige har man i Vårdsforbundet (sygeplejersker) også organiseret de sygeplejersker, der er selvstændige.
I flere fagforeninger i Europa er der blandede følelser ift. at organisere self-employed workers, fordi det er en arbejdsform man som fagforening ikke ønsker at styrke, fordi det udhuler de rettigheder man mener arbejdstagere skal være omfattet af. Men de selvstændige, frie grupper, er der alligevel, og derfor er det Eurocadres’ tilgang, at man er nødt til at forholde sig til disse arbejdsformer og borgere, og at det er en opgave for fagforeningerne.
Hvilken ny viden er genereret?
Forskningen består af indsamling af allerede tilgængelig viden, survey, interviews og fokusgruppeinterviews og er gennemført fra januar 2012 til januar 2013. Det har været en udfordring at data ikke umiddelbart er sammenlignelige landene imellem, de dækker forskellige perioder, bruger forskellige definitioner mv. Så at få opbygget data der er sammenligneligt på europæisk plan ville være et stort fremskridt.
Første udfordring var at afklare, hvordan man definerer self-employment og i hvilke sektorer, der særligt er kvinder med opgaver af ledelsesmæssig eller fagprofessionel karakter. Og man endte med at måtte lade det være op til det enkelte land, hvordan man definerede det og de enkelte sektorer.
På trods af det disse udfordringer fandt man følgende trends på tværs af Europa;
– Kvinder i self-employment er højt uddannede
– Det er enkelt-persons-firmaer, der er altså ingen ansatte udover kvinden selv
– Der er diskrimination ift. mulighed for beskæftigelse (som fx at den gravide ikke hyres) og
betaling for opgaver (lønnen er lavere end mænds).
Man har afdækket hvorfor kvinder (og mænd) bliver self-employed. Og forskningen angiver, at det for kvinder ofte skyldes ønsket om at få balance i familielivet og arbejdslivet, behov for tilfredsstillelse, brug af kreativitet og krav om frihed/fleksibilitet. Mangel på andre beskæftigelsesmuligheder blev også ofte nævnt som årsag til, at man var self-employed worker (som nævnte for de polske unge ovenfor), altså et valg truffet af nød ikke af lyst.
Man har også afdækket vilkårene for self-employed workers og det viser bl.a. at få sociale rettigheder (fx ret til barsel eller sygdom) gælder for denne gruppe, ligesom social beskyttelse (fx antal arbejdstimer, pension eller overenskomst) er meget begrænset. Det betyder, at disse self-employed workers har uregelmæssig indtægt, arbejder mange timer, ikke holder ferier, ikke bliver efteruddannede og arbejder på skæve tidspunkter. Men de er oftest tilfredse i deres arbejde.
På workshoppen kom forskerne med 7 anbefalinger til fagforeninger, der kan sikre (kvinder) i self-employment rimelige vilkår:
– Skab viden om selvstændiges vilkår
– Gør det muligt for selvstændige at organisere sig og for fagforeninger at modtage dem
– Forbedring af almene lovbestemte sociale vilkår, så de også gælder selvstændige
– Få reel ligestilling for de selvstændige og kønsmainstreame de tilbud man i fagforeningen
eller i staten har til de selvstændige
– Forbedre fagforeningernes tilbud til selvstændige, fx tilbud om forsikring,
– Forbedre de selvstændiges mulighed for at danne netværk
– Have en politik om hvorledes man konsistent kan understøtte de selvstændige med de
særlige behov denne gruppe har.
Når hele forskningsrapporten offentliggøres, kan det findes her på hjemmesiden. Det gælder også den danske landerapport.
Anden forskning
Også EUROFOUND, the European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions, har forsket i self-employed workers i EU. I publikationen Industrial relations and working conditions, som sammenligner vilkår i de 27 medlemslande, kan man læse den nyeste viden på EU-niveau.
Research manager Christian Welz, Eurofound, forklarer bl.a., at forandringer i ansættelsesformer i nyere tid er en af udfordringerne ved forskning indenfor industrial relations, og netop self-employment er en ny ansættelsesform, som vinder stigende udbredelse. Derfor definerede man 5 grupper som self-employed. Der er stigende interesse fra fagforeninger (men ikke fra arbejdsgivere) for borgere i self-employment.
Det sydlige Europa (Italien, Grækenland, Spanien) og de nyere medlemslande (Albanien, Polen m.fl.) har høj grad af self-employment for både mænd og kvinder på omkring 30% af arbejdsstyrken. Mens Skandinavien herunder Danmark har også i denne forskning en meget lav grad af self-employment på under 10% af arbejdsstyrken.
Eurocadres
Eurocadres er en europæisk sammenslutning for de hovedorganisationer i Europa, der har ledere og fagprofessionelle som medlemmer. Eurocadres repræsenterer 6.000.000 medlemmer i Europa og et social partner og høringsberettiget ift EU-kommissionen. FTF har plads i både Eurocadres’ Presidium og Executive Komité.