Regeringen har præsenteret sin innovationsstrategi ”Danmark – løsningernes land”. Afsættet for strategien er, at innovation er en central drivkraft for vækst og jobskabelse, og at Danmark har færre innovative virksomheder end flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det på trods af, at det offentlige investerer ca. 20 mia. kr. årligt i forskning og innovation.
Visionen for strategien er, at Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse. Målet med strategien er, at Danmark frem mod 2020 skal være blandt de fem mest innovative OECD-lande i Europa. Desuden skal de private investeringer i forskning og udvikling og andelen af højtuddannede i private virksomheder øges, så vi kommer i OECD’s top-5.

Strategien indeholder i alt 27 initiativer, der er inddelt i tre områder: Samfundsudfordringer skal drive innovation, mere viden skal omsættes til værdi og uddannelser skal øge innovationskapaciteten.
I det følgende beskrives udvalgte initiativer under de tre områder.
Samfundsudfordringer skal drive innovation
Der er en række komplekse og globale samfundsudfordringer, der kræver innovative løsninger og brede partnerskaber. Regeringen vil derfor etablere ”INNO+”, som skal være et solidt, fagligt grundlag for prioritering af fremtidens innovationsindsats. INNO+ får bred inddragelse af erhvervsliv og organisationer og skal i første omgang udpege konkrete samfundsudfordringer, hvor Danmark har særligt potentiale til at skabe nye løsninger. Der skal også etableres en model for samfundspartnerskaber om innovation, som skal bygge på erfaringer fra fire pilotpartnerskaber i 2013. De kommer til at handle om effektiv svineproduktion, alternative vandkilder, klimatilpasningsløsninger og intelligent energisystem.
Der skal iflg. regeringen også gennemføres en revision af rådsstrukturen med sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Højteknologifonden. Det nye råd for strategisk forskning, innovation og højteknologi kommer til at råde over 2,2 mia. kr., hvoraf en tredjedel målrettes de nye samfundspartnerskaber om innovation. Der vil blive indkaldt til politiske forhandlinger i 2013 om rådsstrukturen.

FTF vurdering
Det er overordnet klogt at fokusere innovationsindsatsen på løsningen af udvalgte samfundsmæssige udfordringer og på brede samfundspartnerskaber. Det ligger således i forlængelse af både EU-evalueringen fra dette efterår, regeringens vækstteams samt FTF’s eget vækstoplæg fra 2011, der med udgangspunkt i det dynamiske samspil mellem offentlig og privat gav forslag til styrkelse af vækstbetingelserne inden for særlige danske styrkepositioner. FTF ser frem til at samarbejde med ministeriet om udarbejdelsen af INNO+-oplægget, som bliver et centralt redskab i fremtidens innovationspolitik.
Den foreslåede sammenlægning af de tre nuværende råd kan der også være god fornuft i. De forskellige råd med dertil hørende fonde og støtteordninger har været med til at øge kompleksiteten i innovationssystemet, så det har været vanskeligt at vide for fx mindre virksomheder, hvor man skulle henvende sig. Det er her vigtigt, at det nye råd også bliver bredt i både sit område og repræsentation. Rådet bør afspejle, at innovation er andet og mere end forskning og teknologi men også inddragelse af medarbejdere og brugere.
Sammenlægning af de tre råd må ikke betyde, at det bliver endnu sværere at opnå en politisk prioritering af de forskningsområder, der er relevante for FTF-professionerne og deres uddannelser.
Sammenlægningen må heller ikke fjerne fokus fra, at der er et stort behov for at styrke samarbejdet mellem forskning, uddannelse og professioner. Fremadrettet bør der lægges endnu større vægt på inddragelse af praktikere i forskningen og på en effektiv og relevant formidling af forskningsresultater til både uddannelser, professioner og virksomheder.
Mere viden skal omsættes til værdi
Forenkling af innovationsordninger
Der er mange forskellige støtteordninger i det danske innovationssystem, og EU-evalueringen påpegede uhensigtsmæssige overlap. Derfor skal der bl.a. etableres en samlet indgang til innovationsprogrammer for små og mellemstore virksomheder (DK-SMV), som skal tage afsæt i nuværende ordninger som videnkupon og videnpilot. Samtlige offentlige innovationsordninger skal også forenkles og forbedres med afsæt i principper om klar arbejdsdeling, forenklet administration og større effektfokus.
FTF vurdering
FTF har gennem lang tid foreslået færre og større ordninger til innovation. En undersøgelse viste for et par år siden, at der alene i staten var 88 forskellige ordninger fordelt på ni forskellige ministerier. En gennemgribende forenkling er derfor tiltrængt. De principper, der skal lægges til grund for forenklingen, forekommer dog ret vage. FTF vil opfodre til, at der i det videre arbejde opsættes klare målsætninger for forenklingen.

Desuden bør yderligere kriterier være, at ordningerne skal tilpasses en større kreds af offentlige og private virksomheder og institutioner. FTF’s analyse af professionshøjskolernes innovationspotentiale viste fx at højskolerne er afkoblet det nuværende system i forhold til universiteterne. Endvidere bør ordningerne i højere grad sigte mod, at det er mennesker, der er innovative, som det også fremgår andetsteds i strategien. Det vil bl.a. sige, at ordningerne skal være bedre til at inddrage medarbejder- og brugerperspektivet. I dag er de fleste ordninger meget fokuseret på forskning og teknologi som innovationskilder. De er stadig vigtige, men som OECD også har peget på, så er det medarbejdere og brugere, der skal være innovative – fx med brug af ny viden og teknologi.

I dag er det primært vidensinstitutioner og virksomheder, der må søge midler i ordningerne. Men udover at indgå i innovative partnerskaber med private har de offentlige velfærdsinstitutioner også behov for mere innovation ”indefra”. En innovativ og effektiv offentlig sektor er nemlig en del af forudsætningen for, at private virksomheder kan være innovative og skabe vækst og jobs. Det perspektiv burde have stået klarere i strategien.

Innovation i fokus på videninstitutionerne
Ifølge strategien skal de offentlige videninstitutioner spille en stærkere rolle for at fremme innovation. Det forudsætter  et stærkere samarbejde  med erhvervsliv, myndigheder og interesseorganisationer  og bedre måder at dokumentere innovationsindsatsen på.  Der peges særligt på behovet for en gennemgribende kulturændring i uddannelsessystemet  – ikke mindst på universiteterne, hvor forventningen er en markant styrkelse af samarbejdet og videnudveksling med virksomheder.

Fremme af innovation på videninstitutionerne skal også ske ved at skabe attraktive karriereveje for underviserne, der involverer sig i vidensamarbejde og fremme af innovation i uddannelserne. Derfor skal stillingsstrukturen og stillingsbeskrivelser ændres i dialog med institutionerne.
Der lægges vægt på at inddrage de studerende i konkrete innovationsprojekter og samarbejder, som en del af deres uddannelse. De studerende skal ses som en selvstændig ressource, der kan styrke koblingen mellem videninstitutionerne og virksomheder.

Endelig fremhæves det, at der i finansloven for 2013 er afsat midler til kapacitetsopbygning og videnudvikling. Derudover indgår det i strategien, at der afsættes 40 mio. kr. rettet mod akademier og professionshøjskoler. De skal anvendes til konkrete innovationsprojekter mellem institutioner og offentlige og private virksomheder.

FTF vurdering
Det er positivt at alle typer af videninstitutioner, herunder akademier og professionshøjskoler indgår i innovationsstrategien. FTF har peget på – med baggrund i analysen udført af Damvad – at der er et stort potentiale for innovation i de erhvervsrettede videregående uddannelser, et potentiale der ikke hidtil er udnyttet godt nok.

Det er vigtigt at innovationsstrategien sætter som mål at fjerne barrierer for videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder. Det er der i høj grad behov for i relation til akademier og professionshøjskoler.

Udstillingsstruktur og stillingsbeskrivelser kan være et middel til at fremme fokus hos underviserne på innovation, men andre hensyn må naturligvis også spille ind ved tilrettelæggelsen af incitamentsstrukturer, der skal fremme karriereveje og anerkendelse, bl.a. den løbende efter- og videreuddannelse indenfor underviserens faglige område.

Det er positivt at der lægges vægt på de studerendes involvering i innovationsprojekter i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner. På akademi- og professionsbacheloruddannelserne sker det i mange tilfælde allerede. Her kan udfordringen ofte være at få anvendt de løsninger og udbredt de erfaringer mange studerende opnår gennem bachelorprojekter, der gennemføres i et samarbejde.

Den treårige finanslovsbevilling til videnudvikling på akademier og professionshøjskoler er vigtig, men den bevilges samtidig med at grunduddannelsernes økonomi er presset . Det er derfor et spørgsmål om uddannelsernes samlede økonomi skaber et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for den ønskede indsats  på innovationsområdet.

Den særlige bevilling på 40 mio. kr. til at understøtte innovationsprojekter på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er et første skridt hen mod en bedre udnyttelse af innovationspotentialet på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Uddannelser skal øge innovationskapaciteten
”Det er mennesker, der er innovative”. Det er afsættet for strategiens initiativer i relation til uddannelserne. Det er medarbejdere og iværksættere med de rette kompetencer, der er afgørende for innovation i virksomheder, organisationer og myndigheder.

Derfor skal uddannelserne spille en central rolle. Kompetencerne skal styrkes gennem de ordinære uddannelser, efteruddannelsesforløb eller kompetencepladslæring. En stærk faglighed og løbende opdatering af viden er afgørende.

Det er ikke tilstrækkeligt at udvikle særlige uddannelser i innovation. Det skal i stedet være et grundelement at innovation indgår i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Det skal afspejles i læringsmål som f.eks. evnen til at tænke kreativt og løsningsorienteret. Det skal komme til udtryk i nye læringsformer og prøveformer.

Der skal iværksættes en særlig indsats for talenter, der bygger på en bred talentforståelse. Konkret foreslås etablering af særlige honoursforløb og øget optjening af ECTS.

Endelig skal de private og offentlige aftagere inddrages mere direkte i udviklingen af eksisterende og nye uddannelser.

FTF vurdering
Det er meget positivt at afsættet for initiativerne på uddannelsesområdet er konstateringen af at det er medarbejderne, der er den afgørende kilde til innovation.  Uddannelserne er en afgørende vej til at styrke medarbejdere og lederes innovative kompetencer. Det er imidlertid afgørende at innovative kompetencer knyttes til og spiller sammen med stærke faglige kvalifikationer.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser har et godt grundlag for at bidrage til innovationsstrategien. De er tæt forbundet med praksis bl.a. gennem praktikken og klinikken i uddannelserne. På akademi og professionsbacheloruddannelserne er vægten lagt på at kombinere faglighed og brede kompetencer som evne til analyse, refleksion  og problemløsning og de uddanner højt kvalificerede medarbejdere til en række danske styrkepositioner indenfor bl.a. undervisning og sundhed.  Uddannelserne spiller derfor på mange måder godt sammen med innovationsstrategiens initiativer. Det er imidlertid afgørende at innovationsstrategiens nye initiativer  reelt kommer til yderligere at give afkast til udviklingen af kvaliteten af uddannelserne.

Innovationsstrategiens initiativer har i høj grad fokus på grunduddannelserne og indeholder ikke initiativer i relation til efter- og videreuddannelsessystemet. Det er en klar mangel. At ændre grunduddannelserne, her under skabe en kulturændring, er en indsats der vil virke på det lidt længere sigt i forhold til de nyuddannede. Her og nu er der behov for en indsats overfor medarbejdere og ledere, der i dag er på arbejdsmarkedet – en indsats som helt oplagt kan understøttes af efter- og videreuddannelsessystemet.

På samme måde er det skuffende at der ikke i strategien er initiativer, der kan understøtter medarbejderdreven innovation og den læring der sker på den offentlige eller private arbejdsplads, herunder sammenhængen til uddannelsessystemet. Også her er der et uudnyttet potentiale, der kan fremme innovative kompetencer hos medarbejdere og ledere.

Der sættes i strategien et særligt fokus på udvikling af talenter via uddannelserne. Det er vigtigt at initiativet bygger på en bred talentforståelse – og ikke på en snæver eliteforståelse. Samtidig skal initiativet finde en fornuftig balance i forhold til hovedmålet nemlig at styrke de innovative kompetencer i bredden og hos alle studerende.