Dansk økonomi skrumper i 2012
Regeringen har i deres Økonomiske Redegørelse, december 2012 nedjusteret skønnet for BNP-væksten ret betydeligt i forhold til deres skøn fra Økonomisk Redegørelse, August 2012. Nu regner Regeringen med at dansk økonomi i 2012 skrumper med 0,4 pct., hvor den i august regnede med en vækst på 0,9 pct. af BNP. Regeringens nye skøn er i øvrigt på linje med Nationalbankens skøn for væksten i 2012, som offentliggøres samtidigt. Det økonomisk Råd skønnede i oktober at BNP-væksten ville falde i 2012 med 0,3 pct.
Vækst igen i 2013
Ifølge prognosen i Økonomisk Redegørelse kommer der dog gang i væksten igen i 2013 og 2014 om end væksten bliver behersket. Regeringen regner med en vækst i BNP på 1,2 pct. i 2013 stigende til 1,6 pct. i 2014. I august regnede regeringen med en stigning i BNP på 1,7 pct., så ligesom det er tilfældet med 2012 vækstskønnet, har regeringen nedjusteret forventninger betydeligt. Regeringen er samtidig mere forsigtigt i deres vækstskøn end Nationalbanken, der for 2013 venter en vækst på 1,3 pct. og 1,8 pct. 2014. Det økonomiske Råd så med deres seneste prognose åbenbart en anden udvikling i økonomien, idet de kun regnede med en vækst på 0,6 pct. i 2013, for så til gengæld at regne med 1,9 pct. i 2014.
Offentlige underskud falder i 2013
Det offentlige underskud for 2012 ventes at blive på 3,9 pct. af BNP, hvilket er over grænsen for budgetunderskud ifølge kriterierne i den Økonomisk-Monetære Union. Det skyldes blandt andet de ekstraordinære udbetalinger af efterlønsbidragene, der beløb sig til over 28 mia. kr.
EU har givet en henstilling til Danmark om at nedbringe det offentlige underskud, og det kan regeringen efterleve fra 2013 og frem. Underskuddet i 2013 ventes således kun at blive på 2,5 pct. og 2,8 pct. i 2014. Der er dog usikkerhed om skønnet for underskuddet i 2013, idet fremrykningen af skattebetalingen på kapitalpensioner muligvis vil give et større provenu end de 5 mia. kr. regeringen har indregnet i finansloven som følge af skattereformen.
Ledigheden stiger indtil midten af 2013
Ledigheden vil fortsat stige, men fra midten af 2013 forventer regeringen, at den begynder at falde igen. Nettoledigheden forventes således at stige med 11.000 personer i 2012 og 13.000 personer i 2013, for så at vendes til et fald i 2014. Regeringen havde i august forventet at bruttoledigheden ville falde i 2013 med 6.000 personer, men regner nu med en stigning på 1.000 personer. Faldet i bruttoledigheden indtræffer først i 2014, hvor ledigheden forventes at falde med 10.000 personer. Regeringens skøn for ledighedes udviklingen er helt parallelle med både Nationalbankens og Det økonomiske Råds.
I tråd med ledighedsudviklingen vil beskæftigelsen fortsat falde i 2012 og 2013, men stige igen i 2014. Det vil ifølge regeringen udvikle sig forskelligt for den offentlige og den private sektor, idet regeringen regner med at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil stige allerede fra 2013, mens den private sektors beskæftigelse først stiger fra 2014, ligesom den samlede beskæftigelse.
Offentligt forbrug vil stige
Regeringen har nedjusteret forventningen til væksten i offentligt forbrug i 2012 fra 1,5 i augustskønnet til nu 0,3 pct. Det har sin baggrund i, at det allerede nu står klart, at forbruget i den offentlige sektor bliver mindre end budgetteret. På nuværende tidspunkt regner regeringen med et underforbrug i forhold til budgetterne på 8 mia. kr. Til gengæld forventer regeringen, at den offentlige sektor i 2013 vil leve op til budgetterne og forbruget derfor vil stige 1,6 pct. i 2013. I august skønnede regeringen, at det offentlige forbrug i 2013 kun vil stige 0,1. For 2014 forventes en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. hvilket er i overensstemmelse med regeringens 2020-plan.
Det private forbrug halter…
I augustprognosen havde regeringen forventninger til, at det var det private forbrug, der ville drive væksten i økonomien. Men det ser ud til at skuffe. Skønnet for privatforbruget i 2013 er således nedjusteret fra 2,3 pct. i augustskønnet til 1,5 pct. i december-skønnet. Det ligger endda over Nationalbankens skøn, som kun er på 1,2 pct. for 2013.
… så eksporten skal trække
Regeringen forventer at eksporten vil vokse med 1,6 pct. i 2012, hvilket er mere end skønnet på 1,0 pct. fra august. Selv om eksportvæksten opjusteres i 2012 nedjusteres det i 2013 fra 2,9 pct. til 2,2 pct. Til gengæld forventer regeringen at eksporten vil vokse med ikke mindre end 3,9 pct. i 2014. Regeringen regner således med at eksporten er det, der vil trække økonomien i gang i 2014, og regeringen vurderer vækstfremgangen er stærk i en række af de lande Danmark handler mest med. Nationalbanken deler regeringens optimisme med hensyn til eksporten, faktisk er Nationalbanken mere optimistiske hvad angår eksportvæksten i både 2012 og 2013.
FTF vurdering
FTF vurderede i forbindelse med prognosen fra august, at regeringen var for optimistisk i sit syn på økonomien. Selvom regeringen har justeret forventningerne ned, er der stadig tegn på at skønnene har præg af ønsketænkning. Således forventes pludseligt at den offentlige sektors forbrug vil stige meget, fordi der faktisk vil blive forbrugt det, der er aftalt i budgetterne. De seneste par år har imidlertid vist, at den regnskabssanktion, som kommunerne er underlagt, betyder at de ikke tør anvende budgettet fuldt ud. Og der er jo intet der tyder på, at der ændres i regnskabssanktionen i 2013.
FTF har sammen med OAO gennemført konsultationer med medarbejdersiden i 36 kommuners MED-udvalg om deres budgetter. Heller ikke her tydede det på, at kommunerne letter bremsen på deres økonomi. Skal regeringens skøn blive til virkelighed kræver det derfor, at regeringen meget tydeligt får signaleret til kommuner og regioner, at de ikke skal underpræstere i forhold til budgettet igen i 2013, samt at der vil blive ført en mere lempelig finanspolitik i 2014.
Regeringen har også en stor og hastende opgave i at reparere forbrugernes tillid til økonomien, så der kan komme gang i det private forbrug. En FTF-undersøgelse viser, at danskerne udsætter deres forbrug, og det gør sig specielt gældende for personer, der føler sig ledighedstruede. Derfor haster det med at regeringen tilkendegiver, at den bremser fyringerne i den offentlige sektor og er parat til at igangsætte økonomiske initiativer, hvis økonomien ikke retter sig så hurtigt som de forventer.