Rådsmødet gjorde status for arbejdet med EU-regler for, hvordan et EU-direktiv om udstationering af arbejdstagere kan håndhæves bedre. EU-Kommissionen erkender, at der er en række problemer med den måde, direktivet er omsat i landene. Der er masser af eksempler på firmaers svindel, firmaer, der udfører arbejder uden at være registreret som firmaer, og firmaer, der ikke eksisterer, når nogen forsøger at kontrollere dem og deres forhold over for ansatte.
EU-kommissær László Andor erkendte, at området er følsomt, og at landene har forskellige opfattelser af problemet. Han slog på mødet fast, at der må være et system, der respekterer forskellige arbejdsmarkedssystemer i landene, men samtidig ikke pålægger virksomheder for store byrder og ikke hindrer en fri bevægelighed. Balance og ligevægt var afgørende.
Der er især problemer i byggesektoren med underleverandører, der ikke udbetaler løn eller kun en del af den løn, de skal betale. Virksomheder forsvinder eller har måske aldrig eksisteret, erkendte László Andor.
Det cypriotiske EU-formandskab lagde op til, at rådsmødet koncentrerede sig op de måske to vanskeligste forslag i EU-Kommissionens udspil, nemlig den kontrol, lande kunne føre med virksomheder og udstationerede i andre EU-lande, og hvorvidt der kunne indføres et solidarisk ansvar, så virksomheder stod til ansvar for, om også underleverandører overholdt regler for løn- og arbejdsforhold i det land, de udførte opgaver i.
Ønsker højest frivillige ordninger med øget ansvar
Problemer med udstationering opstår især, hvor lønmodtagere fra lande med lave lønninger bliver udstationeret i lande med høje lønninger og skatter. Virksomheder indregner de lave lønninger og skatter, når de byder på opgaver og følger ikke reglerne i det land, de udfører arbejdet i.
Ministre fra lavtlønslande fandt på rådsmødet, at EU ville pålægge ikke mindst små og mellemstore virksomheder store byrder, hvis der blev øget kontrol med deres virksomheders arbejde i andre lande, og at det kunne føre til ulige konkurrence, hvor deres firmaer fik ekstra papirarbejde.
Den ungarske minister sagde direkte, at der måtte være en lukket liste over for den kontrol, et land kunne føre med virksomheder. Et land kunne ikke bare selv bestemme, hvordan det ville kontrollere virksomhederne og deres udstationerede. Ministeren pegede på, at det ville være direkte mod Ungarns forfatning, hvis der blev et såkaldt kædeansvar, hvor en virksomhed kunne drages til ansvar for andre virksomheders gøren og laden.
Den polske minister fandt, at der ville indføres forskelsbehandling, hvis der blev en solidarisk hæftelse. Litauens Audrius Bitinas sagde tilsvarende, at solidarisk hæftelse ville give problemer for serviceindustrien, mens den rumænske minister stod fast på, at landene ikke bare selv kunne indføre regler for kontrol, som de ønskede det.
Fleksibilitet i en verden, der ændrer sig
Andre ministre fra Øst- og Centraleuropa var tilsvarende imod at stramme forhold for udstationerede og virksomhederne bag dem. På den anden side stod en række ministre fra lande, der modtager mange udstationerede.
Den franske arbejds- og beskæftigelsesminister Michel Sapin sagde, at det nok var vigtigt med den fri bevægelse, men man oplevede mere og mere svig, og det var principper, der blev undermineret. Derfor var arbejdet med de to spørgsmål, der var til diskussion, de væsentligste.
Michel Sapin understregede, at der var masser af virksomheder, der fik udført arbejde af underleverandører til priser, der var så lave, at der måtte forekomme social dumping.
Man lukker øjnene ved overdragelse af arbejder, hvor man ved, at det er umuligt at udføre, hvis regler overholdes, sagde Michel Sapin.
Derved udnyttede man efter den franske ministers opfattelse ikke kun arbejdskraft, men virksomheder i værtslandet var ofre for den ulige konkurrence. Efter Sapins opfattelse måtte der derfor være kontrol med virksomhederne, og reglerne for kontrollen måtte være smidige, så de kunne ændres efter forholdene og i takt med, at forhold ændrede sig.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen støttede Michel Sapins synspunkter og påpegede, at det var vigtigt med åbne arbejdsmarkeder. Forudsætningen var imidlertid, at blev udført efter gældende regler.
Vi oplever stigende social dumping. Det er et problem for de udsendte, men også et problem for et lands egne arbejdere og virksomheder. Det er ulige konkurrence, sagde Mette Frederiksen.
Ministeren pegede på, at der fandtes uhæderlige virksomheder i alle lande.
Vi har en interesse i at komme de uhæderlige virksomheder til livs, bekæmpe postboksfirmaer, men ikke skabe barrierer for dem, der opfører sig ordentligt, sagde Mette Frederiksen.
Ligesom den franske minister understregede også hun, at forholdene hele tiden ændrede sig, og det derfor måtte være tilladt at indføre egne regler for kontrol med virksomhederne.
Europa-Parlamentet også splittet i syn på udstationering
Europa-Parlamentet behandler for tiden også forslaget. Beskæftigelseskomiteen har haft den første drøftelse af et udspil, og det viser en stort set parallel debat som den, der finder sted blandt ministrene. En række medlemmer ønsker indgreb mod social dumping i forbindelse med udstationering, mens andre og især medlemmer fra Øst- og Centraleuropa ønsker frie forhold for deres virksomheder og udstationerede.
Socialdemokraternes Ole Christensen forventer, at der bliver en hård debat med en række ændringsforslag, efter det første udspil hverken lægger op til det omdiskuterede princip med kædeansvar eller ret til egne regler for kontrol. Også han peger på stigende problemer med social dumping i forbindelse med udstationering og frygter, der bliver en hetz mod udenlandske lønmodtagere, hvis de arbejder til dumpingpriser og ikke følger spilleregler.
Vi kan ikke have, at reglerne på arbejdsmarkedet ikke følges. Vi kan ikke have ulige konkurrence, og derfor må der være kontrol og også et ansvar for, at underleverandører følger reglerne, siger Ole Christensen.
Forslag om, at kontrollen først kan finde sted, når en virksomhed har været i landet en periode, finder han latterlige.
Ja, for så er virksomhederne jo ude af landet i en række tilfælde. Der skal være regler, der kan håndhæves. Det skal kunne sikres, at virksomhederne følger de danske regler, siger Ole Christensen.
Det kommende irske EU-formandskab kommer til at arbejde videre med forslaget og måske med en ny strategi, hvor formandskabet ikke taget fat på de vanskeligste områder først, men venter, til de mindre problemer er løst.
Kilde: fagligt.eu