Produktiviteten i samfundet hænger traditionelt tæt sammen med vækst og jobskabelse. I FTF ser vi derfor med stor alvor på de problemer, der tilsyneladende har været med den danske produktivitetsudvikling gennem de seneste 15-20 år. Det var sammen med de beskedne vækstprognoser netop afsættet for det vækstudspil, Vækst2, som FTF udgav sidste år.
Udspillet fokuserer på det dynamiske samspil mellem offentlig og privat og indeholder en lang række konkrete forslag til, hvordan man kan styrke væksten.
Den lave danske produktivitetsvækst er et stort mysterium. Tidligere analyser fra bl.a. DØR og Nationalbanken er ikke nået frem til entydige konklusioner på årsagerne til den lave produktivitetsvækst.
Mysteriet består desuden i, at der sideløbende med den svage produktivitetsudvikling har været en forholdsvis gunstig udvikling i dansk eksport. Fx har AE-rådet vist, at Danmarks markedsandele inden for OECD har ligget stabilt over de seneste 10 år, og bedre end en række af vore nære nabolande.
Det indikerer både, at konkurrenceevne er langt mere end løn og produktivitet, samt at de nuværende produktivitetsopgørelser ikke synes specielt valide.
Behov for viden og analyser
Derfor ser FTF frem til, at Produktivitetskommissionen med sit arbejde kan bidrage med ny viden og nye løsninger, som kan være med til at styrke væksten i Danmark. Overordnet mener vi, at uddannelse, innovation, medarbejdernes engagement og faglighed samt en effektiv offentlig sektor er nogle af de vigtigste drivkræfter for produktivitet og vækst. Derfor er der brug for viden og analyser om de barrierer, der hindrer disse drivkræfter i at folde sig ud. Samtidig er usikkerheden ved produktivitetsmålinger også et forhold, som må adresseres.
Eksempelvis viste Det Økonomiske Råds efterårsrapport fra 2010 en klar sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet, og noget af det sikreste, vi ved om produktivitet, er, at videregående uddannelse gavner produktiviteten. Disse temaer bør indgå i kommissionens arbejde og analyser.
De videregående uddannede udgør i dag ca. 35 procent af den samlede arbejdsstyrke, og den andel vil kun stige i årene frem i takt med regeringens 60 procents målsætning og globaliseringen med udflytning af job mv. Men ikke alle ender med en akademisk uddannelse. Mange har og vil få en erhvervsrettet videregående uddannelse i form af en professionsbachelor- eller erhvervs-akademiuddannelse. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan og hvor meget disse grupper bidrager til produktiviteten, især fordi de ofte er beskæftiget inden for offentlig sektor og privat service, hvor det er vanskeligt at måle produktivitet.
Der kan også være behov for mere viden om hvordan uddannelse påvirker produktivitet. Hvilke betingelser på arbejdspladsen er fx med til at gøre uddannede medarbejdere på arbejdspladsen mere produktive? Har det noget at gøre med ledelse, samarbejdskultur, eller organisering af arbejdet?
Større fokus på innovation
En anden kilde, som der er rimelig dokumentation for gavner produktivitet, er innovation. Den nye konkurrenceevneredegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser fx, at innovative virksomheder har ca. 20 % højere produktivitet end ikke-innovative virksomheder. Samtidig viser de internationale målinger, at Danmark kun placerer sig i midterfeltet, hvad angår andelen af innovative virksomheder.
FTF har gennem flere år haft et stærkt fokus på innovation, især den bruger- og medarbejderdrevne innovation, som iflg. OECD’s anbefalinger er fremtidens vigtigste innovationskilde. Tidligere danske og internationale undersøgelser har også vist, at medarbejderinddragelse har en positiv effekt på innovation, produktivitet, motivation mv.
I forbindelse med regeringens arbejde med en ny innovationsstrategi har FTF spillet ind med en række forslag, der kan styrke innovationskapaciteten. Det gælder bl.a. mere systematisk inddragelse af medarbejdere og brugere. FTF har sammen med DEA og Professionshøjskolernes Rektorkollegium fået udarbejdet en analyse af professionshøjskolernes innovationspotentiale.
I Produktivitetskommissionen kunne det derfor være relevant at analysere, hvordan innovation bedst omsættes til øget produktivitet på private og offentlige virksomheder. Hvilke betingelser skal være til stede? Er der fx én type innovation, der er mere produktivitetsfremmende end andre?
Mange "sorte pletter"
Der er allerede foretaget en del analyser af produktivitetsudviklingen. Alligevel er der stadig mange "sorte pletter" i vores viden om produktivitet og årsagerne til den sløje danske udvikling. Jeg vil derfor opfordre til, at Kommissionen tænker i nye baner og inddrager forhold i analyserne, der har manglet i de hidtidige og overvejende økonomisk inspirerede analyser om produktivitet.
Der er blandt andet behov for mere viden om, hvordan virksomhedsinterne forhold som medarbejdernes motivation, engagement, ledelse og faglighed påvirker produktiviteten. Dette vil formentlig kræve indsamling af survey- og kvalitative data som supplement til de nuværende registerdata om produktivitet.
Det vil samtidig flugte godt med økonomi- og indenrigsministerens udmelding op til Produktivitetskommissionens nedsættelse, hvor hun udtalte, at Kommissionen også skulle se på "den sorte boks" – nemlig medarbejdernes engagement, faglighed og motivation.
Ligeledes kunne det være interessant at analysere, hvordan tillid mellem medarbejdere og ledere på arbejdspladserne har indflydelse på produktivitet, jf. regeringens arbejde med en moderniserings- og tillidsreform i den offentlige sektor.
Den anerkendte amerikanske management-ekspert, Stephen M.R. Covey, har fx skrevet om, hvordan tillid ikke blot er en blød værdi men også en konkret økonomisk driver i virksomheder. Hans basale argument er, at tillid øger hastigheden i transaktioner og dialog mellem mennesker og derfor også sænker omkostningerne.
Svært at måle på den offentlige sektor
Personalet i sundhedsvæsenet har præsteret en stor produktivitetsstigning gennem flere år. Men generelt er den offentlige sektors ydelser en kompleks størrelse og ikke-markedsudsatte og derfor svære at måle.
Danmarks Statistiks forsøgsprojekt med outputbaseret produktivitetsmåling i den offentlige sektor er et udmærket udgangspunkt. Men forsøget har også vist, at det på mange områder er vanskeligt at identificere egnede outputbaserede mål, især hvis kvalitetsdimensionen også skal indfanges.
Derfor er der brug for, at Kommissionen udvikler solid viden om, hvordan vi opgør produktivitet i den offentlige sektor på en retvisende måde, herunder om det overhovedet giver mening at anvende et klassisk produktivitetsbegreb i den offentlige sektor.
Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at følge kommissionens arbejde og ser frem til diskussionen om de kommende anbefalinger.