De europæiske lønmodtagere går trods EU-regler om information og høring stadig ofte i uvished om, hvilke store ændringer der er på vej i deres virksomhed. Krisen fører til utallige omlægninger. Peugeot-Citroën-fabrikkernes planlagte nedlægning af en fabrik og fyring af op mod 8000 ansatte bliver kaldt en krigserklæring af franske faglige ledere, der føler sig svigtede og holdt udenfor. Samtidig buldrer kritikken af Hewlett Packards bebudere fyring af 25.-30.000 ansatte. Det spanske medlem af Europa-Parlamentet Alejandro Cercas, peger på, at omlægninger i virksomheder har taget et drastisk hop under krisen, og at antallet af tabte arbejdspladser i tredje kvartal 2011 var næsten dobbelt så stort som det antal arbejdsplaser, der blev skabt.
Den måde, ændringerne af virksomhederne finder sted på, er en trussel mod det sociale Europa. Lønmodtagerne inddrages i al for beskedent omfang. Skal Europa gøre noget for at få det sociale tilbage, må der komme andre signaler fra Bruxelles. Der skal være egentlige forsvar for lønmodtagernes rettigheder i EU-lovgivningen, sagde Alejandro Cercas på et møde i det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg i Bruxelles.
Cercas er koordinator i den socialistiske og demokratiske S&D-gruppe inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken og ordfører på et initiativ om ”information og høring af arbejdstager, foregribelse og styring af omstruktureringer”. Han finder, at EU-Kommissionen har skuffet ved ikke at have fulgt op på Europa-Parlamentets tidligere beslutninger om bedre information og høring af ansatte og inddragelse, når der sker større omlægninger. Med sin rapport håber han, at Europa-Parlamentet vedtager forslag til detaljerede regler for, hvordan omlægninger i virksomheder kan følge rammer, så den sociale dialog udbygges, medarbejdernes viden inddrages, og virksomhederne i det daglige kan arbejde på, at omlægninger styrker virksomhederne også til fordel for de ansatte. Fyringer må kun være en sidste nødløsning. Arbejdet med omlægninger skal være en win-win-situation for virksomhed og medarbejdere.
Cercas erkender dog, at der er betydelig modstand mod forslaget inden for de europæiske arbejdsgivere, mens de europæiske lønmodtageres EFS støtter, at der kommer bedre regler. Dermed er også Europa-Parlamentet splittet.
BusinessEuropa har sendt et brev til medlemmer af Europa-Parlamentet og advarer mod, at der kommer regler. Vi går et hårdt slag i møde, hvor vi må overbevise borgerlige medlemmer om, at rammer for omstruktureringer er nødvendige, siger Alejandro Cercas.
Ønsker et pres på EU-Kommissionen for at komme med udspil
Faglig sekretær i EFS Judith Kirton-Darling peger på, at medarbejderne er et aktiv i virksomhederne, og at Peugeot-ansatte i lang tid havde påpeget, at der var behov for at gøre noget for at styrke bilkoncernen, mens ledelsen blot fortsatte med at udbetale dividende til aktionærer. Også hun peger på, at EU-Kommissionen kunne have gjort meget mere for at få skabt rammer om omstruktureringerne.
De kom med en grønbog, og det er ikke nok. Vi må have oplæg til egentlige forhandlinger. Lytter Kommissionen til arbejdsgivernes afvisninger af forhandlinger mellem parterne, så må de selv komme med udspil. Derfor er det godt, hvis Europa-Parlamentet kan komme med udspil og lægge et pres på Kommissionen, siger Judith Kirton-Darling.
Omstruktureringer i langsigtet perspektiv
Cercas oplæg til rapport lægger vægt på, at omstruktureringer indgår i en virksomheds langsigtede strategier. Virksomhedernes konkurrenceevne er afhængig af de ansattes kvalifikationer, og derfor spiller udviklingen af arbejdsstyrkens færdigheder er betydelig rolle. De ansatte skal have ret til uddannelse, men samtidig også en pligt til at tage den nødvendige uddannelse. De skal anerkende, at livslang læring er en del af deres og virksomhedens udvikling.
I planlægningen af uddannelserne indgår samtaler med særlige uddannelsesrådgivere, så de ansatte får individuelle uddannelsesplaner. Cercas foreslår en række initiativer og foreslår også, at der bliver adgang til uddannelsesorlov.
De særlige regler for uddannelse skal vedtages enten gennem kollektive aftaler eller love.
Lægger ledelsen op til egentlige større omstruktureringer, skal der være en dialog både med de ansatte og offentlige myndigheder. Omstruktureringerne skal begrundes ud fra langsigtede strategier.
Som alternativer til fyringer skal virksomhederne blandt andet overveje, og der i stedet kan indføres en reduktion af arbejdstiden, interne eller eksterne omrokeringer, reduktion af arbejdsintensiteten, naturlig afgang.
Skal der ske afskedigelser, må der forhandles en pakke, der hjælper ansatte til at få andre job. Det offentlige har også i den forbindelse en rolle at spille og skal kunne give støtte.
Alejandro Cercas finder, at den sociale dialog er helt afgørende for, at virksomhederne kan udvikle sig. Arbejdsgiverne må holde op med at se på medarbejderne og medarbejdernes inddragelse som omkostninger, men så muligheder for at styrke virksomhederne.
Kilde: fagligt.eu