Offentlige finanser og finanspolitikken
Samlet er der tale om en stram finanslov, hvor den etårige finanseffekt (et mål for hvordan finansloven påvirker BNP) bliver negativ. Målt i forhold til finanseffekten er finansloven således med til at lægge en dæmper på den økonomiske vækst.
Det sætter sig også spor i forventningerne til væksten, hvor der forventes en vækst på 0,9 pct. af BNP i 2012 og 1,7 pct. i 2013. Men der er faktisk tale om en nedjustering af væksten i 2012 fra 1,1 pct. i maj-skønnet til nu kun 0,9. Ganske vist opjusterer regeringen samtidig skønnet om 2013-vækst fra 1,5 pct. i maj-skønnet til nu 1,7 pct. selvom finanseffekten er negativ, men det sker, fordi investeringsvinduet på erhvervsområdet og kickstarten herunder fx energiaftalen, vil bidrage positivt til væksten. Disse tiltag indregnes ikke i finanseffekten.
Underskuddet på offentlige finanser reduceres fra 73,5 mia. kr. i 2012 til 36,5 mia. kr. i 2013. Det svarer til hhv. 4,0 pct. og 1,9 pct. af BNP og EU-kravet til underskuddets størrelse kan således mere end overholdes. Det strukturelle underskud i 2013 bliver på 0,0 pct. af BNP.
Realvækst i offentligt forbrug reduceres fra 1,5 pct. i 2012 til 0,1 pct. i 2013. Samtidigt reduceres realvæksten i offentlige investeringer fra 7,5 pct. i 2012 til -11,5 i 2013.
FTF-vurdering
Regeringen risikerer at forlænge krisen ved at stramme for hårdt op i finanspolitikken. Den danske økonomi skal ses i lyset af, at den internationale økonomi er i dårlig forfatning, og det vil påvirke den danske økonomi i årene fremover. Det sætter sig også spor i forventningerne til væksten, hvor der forventes en vækst på 0,9 pct. af BNP i 2012 og 1,7 pct. i 2013, hvilket formentlig er for lidt til, at det for alvor kan sætte gang i beskæftigelsen. Der er desuden tale om en nedjustering af væksten i 2012 fra 1,1 pct. i maj-skønnet til nu kun 0,9 pct. Ganske vist opjusterer regeringen samtidig skønnet om 2013-vækst fra 1,5 pct. i maj-skønnet til nu 1,7 pct. Men spørgsmålet er om regeringen her er for optimistisk i lyset af, at der er tale om finanspolitiske stramninger, som påvirker væksten negativt.
Det er specielt problematisk med det lave offentlige forbrug. Regeringen har tilsyneladende så meget fokus på målsætningerne i 2020-planen, at de ikke helt forholder sig realistisk til dybden af den nuværende økonomiske krise.
2020-målsætningen er en dansk opfindelse ikke pålæg fra EU eller andre. Der kunne være behov for, at regeringen vurderede på, om de generelle økonomiske forudsætninger som 2020-planen bygger på fx i forhold til EUs og den øvrige internationale økonomi, ikke kalder på en justering af planerne.
Fremrykning af skat på kapitalpensioner
Aftalen om skattereformen vil ifølge regeringen forbedre den offentlige saldo med 5 mia. kr. I 2013 tilbydes personer med kapitalpensioner at betale afgiften på deres kapitalpensioner uden at hæve disse og i den sammenhæng reduceres afgiftsprocenten med 2,7 pct. point. Regeringen anfører at det er et højst usikkert skøn og at indtægterne kan blive meget større.
FTF-vurdering
FTF er enig med regeringen i, at det er et højst usikkert skøn. Der er kapitalpension i Danmark i størrelsesordenen 450 mia. kr. Hvis alle vælger tilbuddet om betaling af afgiften i 2013 for at opnå rabat på skattebetalingen vil det give skatteindtægter her og nu i størrelsesordenen 160 mia. kr. Regeringen har således skønnet at under 5 pct. af kapitalpensionerne vil blive omfattet af den fremrykkede beskatning, hvilket må anses for at være grænsende til det urealistiske. Der er derimod mulighed for, at engangsindtægten i 2013 vil blive så stor at underskuddet på de offentlige finanser som regeringen har skønnet til 36,5 mia. kr. kan blive til et overskud. Det vil give et forkert billede af dansk økonomi og de skatteindtægter vil mangle senere, når ejerne af kapitalpensionerne faktisk går på pension og derfor vil trække mere på offentlige ydelser end de gør nu.
Investeringer i vækst og beskæftigelse
Regeringen foreslår en række investeringer i vækst og beskæftigelse. Det drejer sig bl.a. om en ny Storstrømsbro, fremrykning af virksomhedernes investeringer gennem et skattegunstigt investeringsvindue, investeringer i grøn transport og klimatilpasning, og investeringer i supersygehuse og universiteternes forskningsfaciliteter. En del af investeringerne er en konsekvens af allerede indgåede aftaler fra foråret, bl.a. skatteaftalen, kommuneaftalerne og energiaftalen.
I øjeblikket arbejder en række vækstteams med anbefalinger, der kan styrke særlige danske styrkepositioner (bl.a. kreative erhverv, velfærdsløsninger og energi). Regeringen forventer at finansiere anbefalinger fra de forskellige vækstteams ud af den reserve på 400 mio. kr., der er afsat til nye initiativer på FFL13.
Der er også afsat midler til øget konkurrence og offentlig-private partnerskaber, bl.a. vejledning om konkurrenceregler og bedre dokumentation af effekterne af offentlig-privat samarbejde. Der er også afsat 300 mio. kr. til fritagelse af de særlige deponeringsregler ved OPP-projekter.
FTF-vurdering
Der er ikke meget nyt i de vækstinvesteringer, der optræder på FFL13, da de fleste stammer fra aftaler i foråret. Det er dog godt, at der er afsat midler til at realisere de handlingsplaner, som kommer ud af de igangværende vækstteams. FTF har selv deltaget i flere dialogmøder med vækstteams, og synes grundlæggende at det er en fornuftig tilgang at satse strategisk på områder, hvor Danmark har særlige globale styrker. Det synes dog noget beskedent, at der kun afsættes en andel af reserven på 400 mio. kr. til nye initiativer. FTF havde gerne set, at man også omprioriterede og målrettede en større del af erhvervsstøtteordningerne til danske styrkepositioner.
FTF ser positivt på initiativerne vedr. offentlig-privat samarbejde og konkurrence. Der har længe manglet ordentlig dokumentation af de fulde effekter, hvilket også fremgik af AKFs store forskningsoversigt sidste år om udlicitering. FTF har tidligere anbefalet bedre rammer for OPP gennem lempeligere deponeringsregler i dag skal det offentlige deponere et beløb svarende til kontraktsummen i OPP-projekter. Det bør nu blive mere attraktivt for både det offentlige og private investorer som fx pensionskasserne at starte nye OPP-projekter inden for byggeri og infrastruktur. De nye initiativer kan også være med til at fremme OPI, som er frivillige, innovative samarbejde mellem offentlig og privat om nye velfærdsløsninger.
Sanering af erhvervsstøtteordninger
Et centralt finansieringselement på FFL13 er sanering af erhvervsstøtteordningerne, som giver ca. 2 mia. kr. (1,3 mia. efter fuld indfasning). Det drejer sig bl.a. om reduktioner i Højteknologifonden, hjemmeserviceordningen og energirenoveringspulje til boliger. I opgørelsen optræder en forhøjelse af lønsumsafgiften på 465 mio. kr. udover den stigning i lønsumsafgiften i den finansielle sektor, som blev aftalt med skatteaftalen i juni. Den nye stigning omfatter andre sektorer, der ikke er momspligtige, men omfattet af lønsumsafgiften såsom aviser, visse sundhedsydelser, taxakørsel, foreninger mv. Det kategoriseres som en reduktion af den erhvervsstøtte, der ydes gennem skattesystemet. Argumentet er åbenbart, at erhvervsstøtte også er nulnorms fratrukket lønsumsafgift.
FTF-vurdering
Erhvervsstøtteordningerne løber op i ca. 21 mia. kr. om året, og FTF har længe ønsket en gennemgribende sanering. I FTFs vækstoplæg foreslog vi fx en international og uvildig evaluering med det formål at målrette ordningerne til danske styrkepositioner og vækstklynger. En sådan er endnu ikke gennemført. Der er fortsat behov for at gennemgå og målrette de mange forskellige erhvervsstøtteordninger grundigt og lade midlerne blive i systemet til gavn for vækst og beskæftigelse.
Uanset om lønsumsafgiften rammer den finansielle sektor eller andre sektorer mener FTF, at det er misforstået, at se den som en del af erhvervsstøttesystemet, og at afgiften er en skat på beskæftigelse, fordi den som udgangspunkt relaterer sig til virksomheders lønudgift.
Flere i uddannelse og højere kvalitet
Det markante højere optag på såvel ungdoms- som de videregående uddannelser udløser et løft i den samlede bevilling til uddannelsestaxametertilskud og SU. Særligt på det gymnasiale område og på professionsbacheloruddannelser, er der tale om en kraftig stigning i optaget. Samlet udgør stigningen i bevillingen fra 2012 til 2013 2,8 mia. kr.
Effektiviseringskravet på alle taxametertilskud fortsættes i FFL 2013. Det betyder, at taxametrene reduceres med 1,9 pct. i 2013 og frem set i forhold til niveauet for 2010.
Også effektiviseringen som følge af AIT projektet (ambitiøs anvendelse af IT) indgår med besparelser – dog først fra 2014 og 2015 og frem. På Uddannelsesministeriets område udgør besparelsen henholdsvis knap 42 og 97 mio. i de nævnte år.
Beslutningen om at oprette en omstillingsreserve fra 2014 fastholdes, således at taksterne reduceres med 2 pct. på hele uddannelsesområdet. For erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne svarer det til en reduktion i 2014 på 94 mio. kr., 203 mio. kr. i 2015 og 313 mio. kr. i 2016.
FTF-vurdering
Det er meget positivt, at flere unge søger videregående uddannelser og at en større andel af de unge forventes at få en videregående uddannelse. Det er forventeligt, at udgifterne til uddannelsesaktiviteter og SU skaber et større samlet finansieringsbehov.
Uddannelser af høj kvalitet og relevans er afgørende for den enkeltes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og for samfundets udvikling og vækst. Derfor er det kortsigtet og en dårlig investering, hvis effektiviseringskrav på uddannelserne sætter kvaliteten under pres. FTF tvivler på, at der kan findes besparelser på uddannelserne i det omfang, der lægges op til her, uden at det går ud over kvaliteten.
Ungdomsuddannelserne
Optaget på ungdomsuddannelserne peger i retning af at flere unge fremover vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Antallet af unge i 9. og 10. klasse, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, er steget til mere end 68.000. Dette afspejler dog et fald i tilmeldingen til erhvervsuddannelserne og en stor stigning i tilgangen til de gymnasiale uddannelser.
Blandt ungdomsuddannelserne har den største udgift- og aktivitetsvækst været på de almengymnasiale uddannelser, hvor udgifterne forventes at vokse med 5 pct. fra 2012 til 2013 og aktiviteten at vokse med 3 pct.
De aktivitetsafhængige tilskud til de gymnasiale uddannelser stiger derfor med 507 mio. kr. fra 2012 til 2012, medens stigningen på erhvervsuddannelserne er på 70 mio. kr.
Der er en række udfordringer på erhvervsuddannelserne. Det gælder bl.a., at der er ca. 11.000 praktikpladssøgende, hvor de 3.700 hverken havde en praktikplads eller var i skolepraktik. Det betyder dæmpet tilgang og et højt frafald på erhvervsuddannelserne, især på grundforløbene, hvor 28 procent falder fra. Ud over det er påbegyndelses- og færdiggørelsesalderen relativ høj på EUD i forhold til de andre ungdomsuddannelser.
For at håndtere disse udfordringer vil regeringen nedsætte et erhvervsuddannelsesudvalg. Udvalget skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man sikrer øget kvalitet og mere grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsproblemet. Udvalget skal også se på muligheden for at målrette EUD mod unge under 25 år. Ved siden af dette vil regeringen styrke tilbuddene til voksne og ufaglærte voksne i VEU-systemet.
Med finanslovsforslaget afsætter regeringen 500 mio. kr. årligt til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Beløbet er en videreførelse af en række bevillinger, der bortfalder med globaliseringsaftalen. Der foreslås endvidere afsat en reserve på 300 mio. kr., hvoraf 180 mio. kr. afsættes til videreførelse af praktikpladssaftalen fra 2012. Den resterende del af reserven afsættes til øvrige initiativer på uddannelsesområdet.
De 180 mio. kr. foreslås tilvejebragt ved en finansieringsomlægning af AER, således at arbejdsgiverne overtager det samlede finansieringsansvar for skolepraktikydelsen (1.1.2013) og de samlede udgifter til VEU-godtgørelse fra 1.1.2014.
Ud over det vil regeringen afskaffe den nuværende præmieringsordning. I stedet foreslås en midlertidig ordning, som kan understøtte oprettelsen af praktikpladser indtil målretningen af erhvervsuddannelserne mod unge under 25 år er igangsat.
FTF-vurdering
Det er positivt, at der med de foreslåede udmøntninger (500 mio.kr.) bliver sikret, at erhvervsuddannelserne ikke oplever et bevillingsmæssigt fald pr. årselev i 2013 som følge af globaliseringsaftalens ophør. Det er også positivt, at der afsættes midler til videreførelse af initiativer i praktikpladsaftalen for 2012.
Det er svært at vurdere, om det foreslåede erhvervsuddannelsesudvalg kan få mulighed for at skabe et nyt dynamisk EUD-system. Udvalget nedsættes øjeblikkeligt og anbefalingerne skal være i slutningen af september. FTF er ikke repræsenteret i udvalget.
Den foreslåede omlægning af AER-systemet og satsningen på at øge andelen af EUD-elever under 25 år virker fornuftig.
AMU
Med udgangen af 2012 udløber Aftale om udmøntning af den afsatte reserve til styrket voksen- og efteruddannelse i perioden 2010-2012 og VEU-puljen. Dette indebærer udløb af takstforhøjelsen på undervisningstaksterne til AMU som følge af efteruddannelse af AMU-lærere. Disse midler er ikke videreført på finanslovsforslaget for 2013, hvilket medfører en reduktion af undervisningstaksterne på 1,1 pct. svarende til 4,3 mio. kr. i 2013 og frem.
Med udløbet af aftalen udløber også fra 2013 driftstilskud til VEU-centrene på 13 mio. kr. Endvidere udløber de 32 mio. kr. til VEU-centrenes vejlednings- og rådgivningsindsats, herunder vejledning om forberedende voksenundervisning (FVU). Der er ikke tilvejebragt midler til en videreførelse af disse bevillinger på FFL13.
FTF-vurdering
Det er dybt beklageligt, at der ikke er skaffet driftstilskud til VEU-centrene og deres aktiviteter. Nu er VEU-center konstruktionen kommet op og stå og med gode evalueringsresultater. Det kan ikke være rigtigt, at sådanne positive samarbejdsaktiviteters fremtid ikke er afklaret.
Forskning og udvikling
Det offentlige forskningsbudget ligger på godt 20 mia. kr., svarende til 1,07 pct. af BNP. I forskningsbudgettet indgår bl.a. universiteternes basisforskningsmidler, som videreføres uændret i perioden 2013-2015 på niveauet fra 2012, dvs. 8,4 mia. kr. årligt. Endvidere afsættes som noget nyt en fast 3-årig bevilling på 355 mio. kr. til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler og til forskning i professionsfagene. I bevillingen på 355 mio. kr. indgår knap 30 mio. kr. til videreførelse af Ph.D.-stipendier på læringsprofessionernes praksisfelt, som hidtil har været afholdt af globaliseringsmidler.
De strategiske forskningsmidler samt bevillingen til innovation reduceres fra samlet knap 1,9 mia. kr. til godt 1,3 mia.kr. fra 2012 til 2013 og yderligere i budgetoverslagsårene.
FTF-vurdering
Det er positivt, at forskning og udvikling prioriteres højt som drivkraft for den nødvendige vækst. Det er også positivt, at både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier nu får en længere planlægningshorisont med 3-årige bevillinger.
For professionshøjskoler og erhvervsakademier er det et stort ønske, der går i opfyldelse, når der fra 2013 bliver en flerårig bevilling til udvikling og forskning som institutionerne selv disponerer over. Det forbedrer mulighederne for at kvalificere uddannelsernes videngrundlag og for samarbejde med bl.a. universiteter og virksomheder om forskning, sådan at institutionernes forskningskapacitet styrkes. De nærmere vilkår for bevillingens udmøntning og fordelingen på hhv. erhvervsakademier og professionshøjskoler er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt.
Samtidig med at sektoren tilføres 355 mio. kr. falder en række tilskud bort, der hidtil har været ydet fra globaliseringspuljen. Det drejer sig for professionshøjskoler og erhvervsakademier om i alt knap 330 mio. kr.
Det samlede resultat er altså svagt negativt. Sammenholdt med øvrige besparelser på uddannelserne er der udsigt til at sektoren både i 2013 vil skulle reducere omkostningerne betragteligt. Der skal være meget stor opmærksomhed på at sikre, at det ikke påvirker kvaliteten af uddannelserne negativt.
Det fremhæves, at regeringen i efteråret vil fremlægge en ny innovationsstrategi. FTF har været positiv overfor dette, da en samlet innovationspolitik også indgik som forslag i FTF’s vækstoplæg. Nu udsættes de samlede bevillinger til innovation for et kraftigt fald i årene frem pga. udløb af globaliseringsmidler. Derfor bør der også afsættes nye midler til opbakning af den kommende strategi fra den centrale reserve til nye initiativer.
Omprioriteringen fra strategiske forskningsmidler til basisforskningsmidler må følges med tydelige forventninger til universiteterne om forskning og forskningssamarbejde, der er målrettet professionernes og uddannelsernes behov.
Ungepakke og styrket beskæftigelsesindsats
Regeringen styrker beskæftigelsesområdet med en ungepakke på 193 mio. kr. i 2013. Regeringen afsætter desuden en reserve på 300 mio. kr. i 2013 og 150 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til uddannelsesløft til ledige og til en målrettet indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Uddannelsesløftet skal styrke opkvalificerings- og uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet og styrke omskolingen væk fra områder med dårligt beskæftigelse.
Ungepakken og opkvalificeringsreserven finansieres ved reduktion af driftsloftet over kommunernes aktiveringsudgifter, mindre udgifter til jobsøgningskurser og omprioritering af midler til beskæftigelsesfremmende aktiviteter.
I alt omprioriteres indsatsen således, at eksisterende midler kanaliseres målrettet mod uddannelse, opkvalificering, jobrotation. Fokus er især de unge og ledige med risiko for udfald af dagpengeperioden.
Finanslovsforslaget øger midlerne til jobrotation for ansatte og ledige med kort og mellemlang videregående uddannelse. Det er oplyst fra Beskæftigelsesministeriet, at der afsættes ekstra 24 mio. i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 til FTF-området. I 2012 er der afsat i alt 30 mio. kr. til jobrotationsydelse på FTF-området.
Det er oplyst fra Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser at ledige med kort og mellemlang videregående uddannelse også får del i videnpilot-ordningen, som er etableret i regi af Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser.
Endeligt skal der etableres partnerskaber lokalt/regionalt for at hjælpe ledige dimittender ind på arbejdsmarkedet på fx. sygehuse og skoler. 500 dimittender skal gives muligheder i job i 2013 gennem partnerskaberne som understøttes med 6 mio. kr.
Som led i ungepakken foreslås det desuden, at der etableres bl.a. brobygning til uddannelse og praktikkonsulenter, 35 mio. kr. i 2013. Brobygningen er indslusningsforløb for uddannelsessvage unge på uddannelsesinstitutionerne. Der foreslås også en bedre voksenlærlingeordning for ledige, en midlertidig regional pulje til kompetenceløft og uddannelse til langtidsledige unge ufaglærte og faglærte, samt en tilskudsordning til små og mellemstøre virksomheder, der ansætter unge med en netop afsluttet
Regeringen foreslår at der spares på danskuddannelse ved en mere målrettet indsats. Der skal iværksættes et bredere analysearbejde af danskundervisningsområdet for at anvise konkrete besparelsesforlag. Der er allerede indregnet en besparelse på 200 mio. kr. i hvert af årene i 2013-2016.
FTF-vurdering
FTF støtter fuldt ud regeringens klare omprioritering af beskæftigelsesmidlerne med sigte på jobrotation, indsats overfor unge, løft til opkvalificering og en særlig indsats overfor de udfaldstruede ledige, Det betyder, at kommunernes anvendelse af midlerne til meningsløse og gentagne jobsøgningskurser og offentlige løntilskudsjob uden beskæftigelsesudsigter begrænses meget betydeligt.
Det er positivt og nødvendigt, at regeringen ønsker at løfte jobrotation for FTFs ledige, især dimittenderne. De 30 mio. kr. som er bevilget til jobrotation i 2012 allerede er beslaglagt.
FTF mener dog, at det er afgørende, at den særlige puljestyring, som er gældende for jobrotation på FTF-området, afskaffes. Puljestyringen giver anledning til unødigt stort tidsforbrug, meget bureaukrati og stor usikkerhed om, hvorvidt der er de fornødne midler, når projekter skal iværksættes.
Styrkelse af videnpilot-ordningen er en god ide. Det er en effektiv måde at få ledige nyuddannede ind på private virksomheder. På FTF-området, vil især ledige bygningskonstruktører, finansuddannede, IT-uddannede, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter etc. kunne få glæde af ordningen.
FTF ser positivt på og vil gerne drøfte det nærmere indhold i dimittendjobbene, som skal skabes i partnerskaber mellem kommuner, a-kasser og offentlige institutioner. Der er stort behov for at sikre, at dimittenderne får omsat deres uddannelse i praksis og får forankring på arbejdsmarkedet. FTF ser initiativet i sammenhæng med de trainee initiativer som flere FTF organisationer og a-kasser er i gang med at realisere overfor ledige dimittender.
Den omtalte brobygningsdel til uddannelsessvage unge bør dog tænkes ind i fleksuddannelsen, når denne skal drøftes i slutningen af året.
FTF er bekymret over den allerede indregnede besparelse på danskuddannelse på 200 mio. kr. Manglende danskfærdigheder er alvorlige barrierer for at indtræde på arbejdsmarkedet og klare sig som samfundsborger.
Indsats for bedre arbejdsmiljø
Regeringen lægger i finanslovsforslaget op til, at målretningen af Forebyggelsesfonden skal sikre et nyt og markant fokus på forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning og på at flere bliver fastholdt på arbejdsmarked.
Derfor målrettes 1 mia. kr. ud af de ca. 1,4 mia. kr., der er tilbage i Forebyggelsesfonden til bl.a. en øget tilsynsindsats, flere midler til forebyggelsespakker og økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning. Indsatserne retter sig primært mod særligt nedslidningstruede brancher.
FTF-vurdering
FTF ser positivt på regeringens forslag om målretning af Forebyggelsesfonden, selv om der ikke er tale om nye penge. Det er et vigtigt signal regeringen sender med ønsket om at styrke forebyggelsen af såvel den fysiske som den psykiske nedslidning. FTF har længe arbejdet for at skabe ligestilling mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøindsatsen herunder også i fordelingen af Forebyggelsesfondens midler.
Det vil dog først vise sig i den endelige udmøntning af Forebyggelsesfondens midler, hvor alvorligt regeringen reelt ser på risikoen for psykisk nedslidning.
FTF ser også positivt på regeringens øgede fokus på at fastholde nedslidningstruede medarbejdere og på de nye seniorinitiativer. Set i lyset af, at arbejdslivet fremover vil være længere for de fleste medarbejdere, vil der også være et større behov for seniorordninger og andre tiltag i arbejdslivet, der kan sikre, at folk kan arbejde helt frem til pensionsalderen.
Udsatte grupper
Fra afsatte reserver på finanslovsforslaget afsætter regeringen midler til en styrket indsats for udsatte grupper. Indsatsen skal have fokus på at styrke myndighedsindsatsen i form af en hurtig og kompetent håndtering af overgreb og omsorgssvigt af børn. Regeringen vil præsentere en ny model for godkendelse og tilsyn med sociale døgntilbud med henblik på at styrke den faglige kvalitet på området. Desuden skal ventetiden på den specialiserede smertebehandling nedbringes. Og tilbud til voldtægtsofre på centrene skal forbedres.
Endelig vil regeringen søge satspuljepartiernes tilslutning til, at midler fra satspuljen prioriteres til opstart og gennemførelse af ressourceforløb og rehabiliteringsteam, der skal etableres ifølge den politiske aftale om reform af fleksjob og førtidspension.
FTF-vurdering
Set i lyset af de mange børnesager, hvor kommunernes kontrol og håndtering af mistanke om overgreb og omsorgssvigt af børn har været utilstrækkelig og kritisabel, er det positivt at regeringen ser nødvendigheden af et kvalitetsløft af området.
Som et led i den indgåede aftale om reform af fleksjob og førtidspension skal der etableres et ressourceforløb og rehabiliteringsteam i alle kommuner for at begrænse adgangen til fleksjob og førtidspension. Indsatsen skal være helhedsorienteret og tværgående mellem forskellige kommunale forvaltninger og regioner med henblik på at igangsætte en hurtig og bedre indsats for de svageste. Det er nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer, hvis disse initiativer skal blive en succes. FTF kan derfor støtte regeringens ønske om finansiering af opstart m.v. via satspuljemidler.
Målrettede velfærdsforbedringer
I regeringens aftale med regionerne for 2013 indgår en række prioriteringer, herunder en styrket psykiatrisk indsat og udrednings- og behandlingsgaranti. En udrednings- og behandlingsret skal indføres i psykiatrien i takt med, at kapacitet og økonomisk råderum kan øges. Der afsættes 200 mio. kr. til kapacitetsudbygning af psykiatrien.
FTF-vurdering
Psykiatriske lidelser som stress, angst og depression er i en foruroligende vækst og giver anledning til langvarige og komplicerede sygefraværsperioder. Men adgangen til tilstrækkelig udredning og behandling er smal og utilstrækkelig. Det er FTFs holdning at adgangen til psykiatrisk udredning og behandling skal ligestilles med de somatiske lidelser således, at egen læge kan henvise til både psykologhjælp og hurtig psykiatrisk udredning og behandling, uanset alder og lidelse.
Styrkelse af udviklingsbistanden
Regeringen tager udgangspunkt i den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, retten til et bedre liv, hvor den overordnede målsætning er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder. Det skal ske indenfor fire strategiske prioritetsområder: Menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt samt stabilitet og beskyttelse.
I 2013 afsætter regeringen 16.045 mio. kr. til dette område. Det er en forøgelse på 371 mio. kr. i forhold til 2012, og udgør i 2013 ca. 0,83 pct. af BNI.
FTF-vurdering
Der er positivt, at regeringen fortsætter genopretningen af Ulandsbistanden, og således kommer nærmere målet på 1 pct.
I de senere år har ILOs arbejde været nedprioriteret, i særdeleshed indenfor social dialog og kapacitetsopbygning. Derfor bør man målrette midler til arbejdsmarkedets parters arbejde i ILO for "anstændigt arbejde" dagsordenen.