Den samlede ramme
Regeringen og Danske Regioner har indgået aftale om regionernes økonomi for 2013. De økonomiske rammer har udgangspunkt i de regionale budgetter for 2012. Med aftalen løftes aktiviteten med 3 pct., hvoraf de 2 pct. skal findes ved produktivitetsstigninger og det resterende ved et løft på 673 mio. kr. Der prioriteres 200 mio. kr. til det psykiatriske område.
Med aftalen indføres budgetsanktioner overfor regionerne, som det har været kendt i kommunerne gennem de seneste år. Det vil sige, at 1 mia. kr. af regionernes samlede bloktilskud på 84.642 mio. kr., kun kommer til udbetaling, hvis de vedtagne budgetter for 2013 overholder aftalen, og der vil ske modregning i kommende bloktilskud, såfremt regnskaberne for 2013 ikke overholder budgetterne. Det samlede bloktilskud er fordelt på 82.400 mio. kr. til sundhed og 2.242 mio. kr. til regional udvikling.
Der er aftalt et loft for anlægsudgifterne (brutto) på 2.200 mio.kr. på sundhedsområdet i 2013. Der er hertil forudsat investeringer på 3.000 mio. kr. i 2013 vedrørende de nye sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden.
Økonomistyring står centralt i aftalen i lighed med aftalen om økonomien for 2012. Der gennemføres i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner en evaluering af regionernes kvartalsopfølgninger i efteråret 2012, der skal understøtte forbedringer i opfølgningen fra 2013. Samtidig igangsættes i regi af Finansministeriet og Danske Regioner en kortlægning af den konkrete regionale økonomistyring med et initialt fokus på økonomistyringen på enhedsniveau (sygehusene), der omfatter budgetter, opfølgninger, kobling mellem økonomi og aktiviteter mv.
FTF vurdering
Med aftalen øges den stramme økonomiske styring af regionernes økonomi. Det kan ses som en forløber for, at det fra 2014 vil være den netop vedtagne budgetlov, der skal holde den samlede offentlige økonomi i en skruetvinge.
Den demografiske udvikling gør, at der vil komme øget pres på forbruget af sundhedsydelser, et problem som denne aftale ikke løser. Aftalen vil ganske vist løfte aktivitetsniveauet, men det sker på baggrund af, at der i lighed med hvad der har været tilfældet siden starten af nullerne, er krav om produktivitetsstigninger på 2 pct.
FTF frygter, at det vil gå ud over medarbejdernes helbred og arbejdsmiljø. Tre ud af fire FTF’ere i regionerne har oplevet en forøget arbejdsmængde per medarbejder på deres arbejdsplads i de seneste to år. To tredjedele har oplevet, at der er blevet færre medarbejdere på deres arbejdsplads på grund af fyringer, ansættelsesstop, naturlig afgang eller frivillig fratræden. Det viser en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som FTF har foretaget blandt 24.000 af sine medlemmer. Det er absolut nødvendigt, at et øget krav til produktivitetsstigninger følges af, at der for alvor tages hånd om udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø.
Udrednings- og behandlingsgaranti
Med aftalen indføres en udredningsgaranti, der skal sikre at alle patienter skal være udredt eller have en plan for udredning af deres sygdom inden en måned fra henvisning fra praktiserende læge. Garantien skal træde i kraft 1. september 2013. Til gengæld ændres den eksisterende behandlingsgaranti på 1 måned til en differentieret behandlingsgaranti fra 1. januar 2013. Den differentierede ret indebærer, at fristen for patientens udvidede frie sygehusvalg fastsættes til 2 måneder fra patientens samtykke til behandlingstilbud på grundlag af den gennemførte udredning, og 1 måned for patienter med mere alvorlige sygdomme eller tilstande.
FTF vurdering
Det udvidede frie sygehusvalg, som behandlingsgarantien på 1 måned også hedder, har efter FTFs opfattelse hidtil presset sygehusvæsenet unødigt i en tid, hvor ressourcerne er knappe. Det har i realiteten medført at en række sygdomme, som ikke har samme behov for hurtigt behandling som mere livstruende sygdomme, er blevet prioriteret for højt for at kunne overholde behandlingsgarantien. Alternativet har været, at patienterne er blevet behandlet på private sygehuse og klinikker, som har kunnet lukrere på at behandle mindre komplicerede sygdomme på samlebånd efterladende de offentlige sygehuse med mere komplicerede og dyre behandlinger. Med en differentieret behandlingsgaranti forbedres mulighederne for at beslutningerne om behandlingerne træffes efter behandlingsfaglige kriterier og behov.
Mere sundhed for pengene
Øget ledelsesrum og nedbrydelse af overenskomstmæssige barrierer for effektiv sygehusdrift og optimale patientforløb vil blive et vigtigt fokusområde i de kommende overenskomstforhandlinger. Afgørende for optimal ressourceanvendelse og høj kvalitet er fokus på kerneopgaven, ikke mindst i arbejdstilrettelæggelsen. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om at igangsætte en større analyse af effektiv og fleksibel personaleanvendelse.
Sygefraværet i regionerne ligger på samme måde som andre steder i den offentlige sektor stadig højt. Regionerne vil fortsat arbejde for at nedbringe sygefraværet, herunder rette særligt fokus på de sygehuse og medarbejdergrupper, der har det største fravær.
Danske Regioner vil inden udgangen af 2012 udarbejde og offentliggøre en benchmarking af fravær på sygehusniveau for at få større fokus og indsigt i fraværsproblematikker på de enkelte sygehuse og afdelinger. Parterne vil følge op herpå i foråret 2013.
FTF vurdering
Tiltag vedr. nedbringelse af sygefraværet vil tilsyneladende ikke indgå ved de kommende overenskomstforhandlinger, men være et arbejdsgivertema efter afslutningen på overenskomstforhandlingerne. Det er beklageligt, da der er stort potentiale i en nedbringelse af sygefraværet.
Analysearbejde omkring arbejdstidsregler bør inddrage lønmodtagernes faglige organisationer og ske i respekt for aftalesystemet.
Gebyr for udeblivelse
Med aftalen igangsættes konkrete forsøg med at pålægge patienter gebyr for udeblivelse fra aftalte behandlinger. Forsøgene igangsættes allerede i efteråret 2012.
FTF vurdering
Det kan synes umiddelbart besnærende, at udstrække forsøget på at stramme effektiviteten i sygehusvæsnet til også at omfatte patienterne ved at pålægge gebyr for udeblivelser, der reelt rammer personalets mulighed for effektivitet. Men det bør medregnes, at gebyrer skal administreres og indkræves og dermed let medfører et bureaukrati, der er mere omkostningstungt end de indkrævede gebyrer.
Omprioritering af ressourcer til mere borgernær service
I lighed med aftalen om økonomien for 2012 indeholder aftalen om økonomien for 2013 prioritering i retning af borgernær service. Det betyder:
· Mindre administration på 2 ½ pct. i 2012 og 5 pct. i 2013
· Mindre sygefravær, med fokus på at nedbringe forskellen mellem regionerne
· Effektive indkøb, som skal give en samlet besparelse på 1 mia. kr. årligt frem til 2015
FTF vurdering
Det er positivt, at der sættes fokus på borgernær service, herunder at der skal være plads til at udvikle fagligheden for de ansatte frem for fokus på administration og bureaukrati. FTF mener dog ikke, at afbureaukratisering og effektiviseringer kan stå alene i den moderniserings- og tillidsreform, som regeringen har lovet i regeringsgrundlaget. Der er brug for en ambitiøs tilgang med brede styringspartnerskaber, der involverer medarbejderne og deres organisationer i en målrettet indsats for at forny og forbedre styringen i hele den offentlige sektor.
Digitalisering/sundheds-it/velfærdsteknologi
Der er enighed om at lave en digitaliseringsreform af velfærdsområderne, som kan indgå i næste års økonomiforhandlinger. Fokus vil være på, hvordan digitalisering og velfærdsteknologi kan øge produktiviteten, reducere ressourceforbruget og højne kvaliteten. Der skal også laves en særskilt indsats for udbredelse af telemedicin.
FTF vurdering
Der er tale om en ambitiøs satsning på digitalisering og velfærdsteknologi. Grebet rigtigt an kan det både forbedre kvaliteten og hjælpe med at honorere de stadigt stigende produktivitetskrav i sundhedssektoren. Derudover kan det være med til at befæste Danmarks styreposition på det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger. For at indfri de store potentialer er det imidlertid helt afgørende, at de nye digitale og teknologiske løsninger udvikles i tæt samarbejde med medarbejdere og brugere.
FTF har bl.a. tidligere foreslået, at man opretter velfærdsteknologiske living labs rundt omkring i landet, hvor medarbejdere, brugere og virksomheder kan udvikle og teste nye løsninger sammen. Der er også behov for et nationalt videncenter med fokus på anvendelsen af velfærdsteknologi, så det både fremmer kvalitet, faglighed og effektivitet, herunder hvilke medarbejder- og lederkompetencer, der kræves.
Offentlig-privat samarbejde
Samarbejdet mellem regioner og virksomheder skal styrkes ved bl.a. at indføre en deponeringsfritagelsespulje, som kan fremme OPP-projekter. Desuden skal regionerne have større handlefrihed ved gennemførelse af udbud. Derfor er man enige om at afskaffe lovkravet om, at regionerne skal udarbejde udbudsstrategier.
FTF vurdering
FTF er positivt indstillet overfor mere anvendelse af OPP, herunder med mere inddragelse af pensionskasserne, hvis man kan finde fornuftige modeller, hvor det offentlige og pensionsopsparerne ikke bærer for store risici. En pulje, som kan lempe deponeringskravene (i dag skal det offentlige deponere et beløb svarende til hele kontraktsummen i OPP-projektet), kan derfor være et skridt på vejen.
FTF har også tidligere foreslået, at kravene lempes, så man ikke skal deponere hele kontraktsummen, men fx kun 80 pct. Desuden er det positivt, at regionerne slipper for rigide proceskrav ved udbud.