Politifolk, bygningskonstruktører, pædagoger og andre medarbejdere i den offentlige og private sektor har i gennemsnit 7,7 sygedage. Heraf skyldes 1,6 af dagene helt eller delvist det psykiske arbejdsmiljø, svarende til 21 procent af sygedagene. Det viser et delresultat fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som hovedorganisationen FTF har gennemført blandt sine medlemsgrupper.
Det er ikke alene ulykkeligt for den enkelte, at man bliver syg af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det går også hårdt ud over samfundsøkonomien. Det viser FTF’s beregninger af sygefraværets konsekvenser. Hvis man sørger for, at medarbejderne ikke længere bliver syge af det psykiske arbejdsmiljø og dermed eliminerer de 1,6 sygedage, vil arbejdsudbuddet stige med 15.000 fuldtidspersoner. Så i en tid, hvor regeringen ønsker at øge arbejdsudbuddet frem mod 2020, er det helt oplagt at sætte massivt ind mod dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det vil hovedorganisationen FTF kræve til de kommende trepartsforhandlinger.
”Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal ligestilles. Om man bliver syg af en arbejdsulykke eller af stress er lige alvorligt, og derfor bør de to ting selvfølgelig ligestilles i både lov og praksis. Indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø halter gevaldigt efter indsatsen for det fysiske, og det er en skidt prioritering, når dårligt psykisk arbejdsmiljø kan få katastrofale følger for den enkeltes liv og hverdag. At vi samtidig kan øge arbejdsudbuddet ved at minimere sygefraværet, er blot endnu en god grund til at sætte massivt ind”, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
Forskningen fastslår alvoren
FTF’s undersøgelse viser ikke fordelingen mellem alle årsager til sygemeldinger, men FTF’erne svarer, at 1,6 ud af de gennemsnitlige 7,7 sygedage helt eller delvist skyldes det psykiske arbejdsmiljø. De resterende sygedage skyldes fx influenza, fysiske skader og andre former for sygemeldinger.
FTF’s nye undersøgelse står ikke alene med konklusionen om, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er et problem, der skal tages alvorligt. Forskningen har tidligere vist, at dårligt psykisk arbejdsmiljø kan få endnu alvorligere konsekvenser end sygedage. 1.400 dødsfald kan årligt relateres til psykiske belastninger i arbejdet, mens der årligt dør 50 af arbejdsulykker. Det understreger nødvendigheden af en effektiv indsats for både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Indsats nu – gevinsten kommer senere
Regeringen har givet den bundne opgave til trepartsforhandlingerne, at arbejdsudbuddet skal øges. Det vil FTF gerne forhandle om. Men arbejdsudbuddet skal først være større, når ledigheden er faldet, og der reelt er brug for det. Indsatsen for bedre arbejdsmiljø bør dog øges med det samme.
”Arbejdsudbuddet behøver ikke være større nu. Men det betyder ikke, at vi skal vente med at skærpe indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis vi sætter ind nu, får vi sikkert effekten i form af et større arbejdsudbud til den tid, hvor der er brug for det”, siger Bente Sorgenfrey.
Den 28. april er den Internationale Arbejdsmiljødag, og FTF bruger anledningen til at påpege de alvorlige følger af dårligt arbejdsmiljø og nødvendigheden af at ligestille indsatsen for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
14.5.2012: Artiklen er blevet tilføjet nogle mindre rettelser af tal pga. rettelser i den endelige rapport fra TeamArbejdsliv.