På et år steg BNP med 0,7 procent i eurozonen og 0,9 procent i de 27 EU-lande.

Væksten trækker imidlertid skævt. I Tyskland gik tempoet ned med 0,2 procent i sidste kvartal, men BNP var øget med 2,0 procent i årets løb. De baltiske lande, Polen og Slovakiet er de lande, der har fået mest gang i hjulene efter krisen. Polen øgede væksten i sidste kvartal, og BNP var steget med 4,3 procent på et år, mens stigningen var på 5,4 procent i Litauen, 5,3 procent i Letland, 4,0 procent i Estland og 3,4 procent i Slovakiet.

Derimod rammer krisen fortsat Grækenland og Portugal hårdt. Det græske BNP faldt med 7,0 procent på et år og det portugisiske med 2,7 procent. Italien oplever også fald i tempoet i væksten de seneste kvartaler, og nationalproduktet var i fjerde kvartal 0,5 procent lavere end året før.

Væksten faldt med 0,3 procent i Spanien i årets sidste måneder, men lå 0,3 procent højere end i fjerde kvartal af 2010.

Den faldende vækst er ikke sød musik i premierminister Mariano Rajoys ører. Den spanske regering mødes med krav om at få balance på budgettet. Efter at have erkendt, at underskuddet sidste år var på 8,5 procent, sætter regeringen nu underskuddet i år til at blive på 5,8 procent og dermed over den tidligere regerings bud på 4,4 procent.

Underskuddet bliver dermed klart over grænsen på tre procent, som hidtil har ligget i vækst- og stabilitetspagten, og er i direkte konfrontation med den ny finanspagt.

Rajoy undlod at fortælle noget om det spanske underskud, da han fredag underskrev finanspagten. Spanien, der også kæmper med den højeste arbejdsløshed i EU, kan dermed blive det første land, der bliver mødt med sektioner, hvis EU-Kommissionen benytter sig af sin ny magt i finanspagten.

Også Holland i knibe
Holland har hidtil været et af de lande, der har klaret sig bedst under krisen. Arbejdsløsheden er blandt de laveste, men de unges ledighed stiger. Nu har landet også fået problemer med væksten. Den faldt med 0,4 procent i tredje kvartal af 2011 i forhold til kvartalet før og med 0,7 procent i det sidste kvartal. Dermed var der tale om et fald på 0,7 procent i forhold til sidste kvartal af 2010.

Det hollandske budget kan senere komme i konflikt med finanspagtens stramme krav til budgetdisciplin. En rapport fra et hollandsk analysebureau, Lombard Street Research til det højreorienterede EU-modstanderparti PVV ser fordele for Holland i at forlade euro-samarbejdet. Rapporten skønner, at de stærkere lande i zonen kommer til at betale mellem 1,3 trillion og 2,4 trillion euro over de kommende fire år for at opretholde euroen.

Forlader Holland zonen, er der 120 milliarder euro at spare, hedder det. Den hollandske regering er afhængig af PVV for at gennemføre en del af sin politik.

Græsk fallit kan koste andre 1.000 milliarder euro
At der er fare for enorme udgifter for eurozonen de kommende år peger også Instituttet for International Finans på. I et dokument, som Reuters er i besiddelse af, hedder det, at det vil koste en trillion euro at undgå, at en eventuel græsk fallit spreder sig. Kommer den, vil Italien og Spanien formentlig blive nødt til at søge hjælp.

Instituttet skønner, at Den Europæiske Bank vil lide store tab, og at Portugal og Irland måtte søge ny hjælp på 380 milliarder euro over fire år, mens en fallit kunne koste Spanien og Italien andre 350 milliarder euro.

Kilde: fagligt.eu