Fagbevægelsen har i flere år råbt op om problemet med det frie fald i søgetallene til professionsuddannelser som fx sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere – ikke at forglemme det store frafald på uddannelserne og fravalg af professionerne i de første år for de nyuddannede.
Derfor hilser formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, det meget velkommen, at regeringen har fremlagt et reformudspil, hvor der nu investeres mærkbart i professions- og erhvervsakademiuddannelserne.
Midlerne skal gå til højere kvalitet, mere fleksibilitet og livslang læring.
”Jeg glæder mig over, at der nu investeres nye penge i erhvervsakademi- og professionsuddannelserne, så vi kan sikre et tiltrængt og markant kvalitetsløft af uddannelserne.
For hvis vi skal have flere unge og voksne til at vælge at blive fx sygeplejerske eller pædagog, er attraktive uddannelser afgørende for flere kolleger til vores fælles velfærd,” siger Morten Skov Christiansen.
I regeringens nye reformudspil er der fuldt indfaset afsat 2,1 mia. kr. årligt til reformen, som skal forhandles politisk i forhold til de enkelte uddannelsesområder.
Finansieringen kommer blandt andet fra universitetsreformen, SU-reformen, råderummet samt færre uddannelsesudgifter som følge af afkortning af en lang række professionsuddannelser.
Og netop afkortning er ifølge Morten Skov Christiansen uheldig:
”Jeg er bekymret for, at regeringen lægger op til at gøre en lang række uddannelser kortere, end de er i dag. For det er afgørende, at de studerende har den nødvendige tid til læring, dannelse og udvikling.”
Kvalitetsløft i uddannelserne – og ny masteruddannelse
Reformudspillet lægger op til at fokusere på at øge kvaliteten gennem blandt andet flere undervisningstimer, mindre hold, øget brug af simulation, vejledning og bedre praktik på professions- og erhvervsakademiuddannelserne.
Samtidig introducerer regeringen en ny professions-masteruddannelse, som skal skabe nye karriereveje inden for fagene, men der også bliver skabt nye merit- og deltidsuddannelser, der giver mulighed for at passe et job ved siden af studiet.
Samtidig vil regeringen sikre fri adgang til efteruddannelse for erhvervsakademi- og professionsuddannede inden for udvalgte områder. En vigtig beslutning ifølge FH’s formand.
”Socialrådgivere og energiteknologers kompetencer skal kunne matche morgendagens behov på arbejdsmarkedet.
Derfor er det vigtigt, at der nu kommer meget bedre muligheder for efter- og videreuddannelse – også senere i arbejdslivet,” siger Morten Skov Christiansen.
På erhvervsakademierne lægges der også op til at skabe nye strukturer for uddannelserne for at sikre en stærk, praktisk faglighed og de rette kompetencer.
Det betyder blandt andet, at der bliver etableret nye treårige erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser, nye deltidsuddannelser samt nye etårige tillægsuddannelser på professionsbachelorniveau, mens de eksisterende overbygningsuddannelser (top-up-uddannelser, red.) efter planen bliver nedlagt.
Herudover kommer der nye tekniske introforløb (praktikum, red.) for studerende med en gymnasial baggrund for at sikre en bedre forberedelse af de kommende studerende.
Reformen implementeres trinvist frem mod 2030.
