
Fælles velfærd skal prioriteres
Dansk økonomi er i god form, men den tidligere regerings ubetalte regninger på 3,5 mia. kr. betyder, at det finanspolitiske manøvrerum er indskrænket i de kommende år. Der er til gengæld udsigt til et større råderum frem mod 2025. Sådan lyder regeringens gennemgang af dansk økonomi og statens finanser. ”Vi skal investere i vores fælles velfærd og sikre, at alle får gavn af den økonomiske fremgang”, siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.





