Ansatte bruger fagforeningen som vidensbank

Mange lærere, pædagoger, finansansatte og konstruktører går til deres fagforening, når de har brug for ny viden om deres fag, viser ny undersøgelse. Det er fordi, vi har unik viden om fag og efter- og videreuddannelse, som kun medlemmer har adgang til, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Langtidsledighed rammer især ledige med videregående uddannelse

Det er en myte, at det mest er ufaglærte, der rammes af langtidsledighed. Faktisk er ledige med en videregående uddannelse den gruppe, der er hårdest ramt af langtidsledighed. 31 procent af de forsikrede ledige med videregående uddannelse var arbejdsløse i mindst 80 procent af tiden det seneste år, mens andelen for forsikrede ufaglærte er 28 procent, viser ny analyse fra FTF.

Lederens fem nye roller

Flere og flere velfærdsopgaver løses på tværs af fagområder og i samarbejde med private virksomheder, frivillige og borgerne. Det stiller nye krav til lederne i den offentlige sektor, men giver også mere frihed til at tænke ud af boksen. Ny rapport giver et bud på lederens nye roller og giver samtidig konkrete redskaber til velfærdsledelse under forandring.

Langt flere påbud på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø

På et år er antallet af strakspåbud på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø mere end fordoblet, mens påbud og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er steget med 74 procent. Trods stigning udgør påbud og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø stadig kun 4,3 procent af alle påbud og afgørelser, viser FTF-analyse. Brug for mere konsekvent indsats overfor arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i bund, mener FTF.

Arbejdsgivere til tillidsfolk: Forny jer – vi har brug for jer

Arbejdsgivere efterspørger tillidsfolk med nye kompetencer: hurtighed, større handlekraft og bedre evne til at færdes uden for de formaliserede møder. Og en anderledes samarbejdende attitude end den, de har med fra den traditionelle kampkultur. Det viser en ny stor, europæisk undersøgelse.

Ny rapport: Offentlige og private samarbejder meget om velfærd

Offentlige og private firmaer samarbejder i stor stil om at levere velfærd til borgerne - også på de bløde områder, viser ny rapport. Offentlig-privat samarbejde og innovation er et godt alternativ til klassisk udbud og udlicitering, da det både gavner velfærd, borgere og private virksomheder, mener FTF.

Kvinder dominerer Christiansborgs ‘bløde’ udvalg

Samtlige medlemmer af Folketingets finansudvalg er mænd, mens de kvindelige politikere har sat sig tungt på udvalg om sundhed, socialpolitik og integration. Tendensen afspejler det kønsopdelte arbejdsmarked, som der stadig er god grund til at bekæmpe, mener FTF.

Uddannelse på højt niveau virker bedst for ledige

Uddannelsestilbud på videregående niveau har størst effekt for ledige - op mod 70 procent kommer i job. Det viser en ny undersøgelse fra FTF. Uddannelse på højt niveau bør opprioriteres væsentligt i den kommende beskæftigelsesreform, mener FTF.