Medarbejdere, der råber op om mistænkelige forhold i en virksomhed, gør samfundet en tjeneste. Derfor skal de også beskyttes – og det sker altså ikke i tilstrækkelig grad i den whisteblowerlov, der nu afventer andenbehandling. Loven er et skridt i den rigtige retning, men halter på et par centrale områder.
Det sker særligt i lyset af hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. EU vedtog for nyligt et direktiv om whistleblowing, der skal beskytte personer, som indberetter ulovligheder på en arbejdsplads.
Justitsministeren lover bedre beskyttelse af ansatte, der går til offentligheden med viden om ulovlige eller kritisable forhold på jobbet. ”Positivt! Det har fagbevægelsen arbejdet for i snart 15 år”, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Justitsministeriet har planer om lægge en tung dyne af indviklede forbehold ind i vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det vil gøre endnu flere ansatte utrygge ved at åbne munden om kritiske forhold på jobbet, advarer FH.
En ny udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om whistleblowerdirektivet risikerer at forsinke eller helt afspore forhandlingerne om whistleblowerdirektivet.
Whistleblowere får i 2019 hjælp fra nye EU-regler, der beskytter mod straffeaktioner fra arbejdsgiveren. ”Den beskyttelse har de ansatte manglet meget længe”, siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.