Solidt ja blandt lønmodtagerne til OK20
Et stort flertal af lønmodtagerne har stemt ja ved urafstemningen om overenskomsterne for de kommende tre år. 79,8 pct. stemte ja, 20,2 pct. stemte nej og stemmeprocenten blev 57,6. ”Jeg er meget tilfreds med, at lønmodtagerne har stemt ja til de klare forbedringer, der er opnået i OK20”, siger formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.