Forhandlingerne om overenskomsterne for ca. 600.000 privatansatte har passeret den vigtige skæringsdato, den 1. marts.
Dagen var i princippet sidste frist for at forny overenskomsterne fra OK17, da der var varslet storkonflikt fra denne dato. Forligsmanden har imidlertid foreløbig udsat konflikten i to uger.
Forinden nåede fagforbund og arbejdsgivere på række fagområder at lande nye aftaler – dels de store aftaler for industrien og transportområdet, dels aftaler for en række mindre områder.
Så var der også en del, der traditionen tro IKKE nåede at blive enige om en aftale inden skæringsdatoen. For de parter styrer Forligsmanden nu slagets gang.
OK-leksikon: Hvad er en forligsmand?
Forligsinstitutionen består af tre forligsmænd, én suppleant og op til 21 mæglingsmænd.
De tre forligsmænd vælger en formand for Forligsinstitutionen; det har siden januar 2019 været Jan Reckendorff. Forligsmænd og mæglingsmænd udpeges af beskæftigelsesministeren.
Læs mere i FH’s OK-leksikon – også om alle de andre OK-begreber.
Han har udsat fristen frem til den 15. marts. Frem til den dato bestemmer Forligsmanden alene, hvordan forhandlingerne skal foregå på hvert enkelt område:
Nogle parter bliver bedt om at forhandle videre selv, andre bliver indkaldt til forhandlinger i Forligsinstitutionen. Her bliver der tilknyttet en forligsmand som mægler mellem parterne.
Så i disse uger forhandles der løs i Forligsinstitutionen hver dag. Nogle dage foregår der måske kun et par forhandlinger på samme tid.
Andre dage kan der være gang i op til 20 forskellige forhandlinger på samme tid i den hvide bygning på Sankt Annæ Plads i København, tæt på Amalienborg – Forligsen.
Forligsen bruger sin magt
Forligsmanden har ikke alene ret til at indkalde parterne – han kan også egenhændigt bestemme, hvor længe parterne skal blive siddende ved bordet. Forhandlerne kan tvinges til at blive siddende ved bordet i rigtig mange timer for at finde en løsning.
Forligsen bruger på den måde, den magt, den har. Når man som forhandler har siddet i den samme stol i det samme jakkesæt i 37 timer, ved man godt, at det er på tide at komme i det konstruktive hjørne.
Forligsmanden har også andre værktøjer: Han kan opfordre parterne til fx at komme med indrømmelser eller til at fremlægge beregninger.
Eller han kan udvælge enkeltpunkter til forhandling eller sætte forhandlere til at sende forslag KUN til ham – forslag som forbliver hemmelige for modparten, hvis forhandlingerne skulle gå på grund.
Tophemmeligt
Hvis forligsinstitutionens regler overtrædes, kan det give en bøde eller fængsel i op til tre måneder.
Det gælder også kravet om fortrolighed: Alle forhandlinger under Forligsmandens kommando er topfortrolige. Intet slipper ud; det er strafbart både at fortælle om forhandlinger direkte og at give oplysninger videre på anden hånd.
Reglerne om fortrolighed gælder også for pressen i tilfælde, hvor journalister har fået tavshedsbelagte oplysninger fra én af forhandlerne.
Varslet konflikt
Når de gamle overenskomster opsiges, varsler fagforbundene konflikt. Det lyder måske konfliktoptrappende – men det er ren Business as usual.
Et konfliktvarsel er nemlig det middel, der tvinger parterne til at blive enige om nye overenskomster, netop fordi de gerne vil undgå storkonflikt med alle dens konsekvenser.
Konfliktretten er en væsentlig del af den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi den betyder, at overenskomster bliver indgået af ligeværdige parter
De fleste forhandlinger ender med en aftale. Men risikoen for konflikt er stadig reel nok, så længe ikke alle er kommet i hus.
Derfor udarbejder Forligsmanden i samråd med DA og FH et mæglingsforslag, som lønmodtagerne til sidst skal stemme om. Stemmer de nej, og kan de to parter ikke lande en ny aftale – så bryder konflikten ud.
Reglerne for afstemning
For at lønmodtagerne kan forkaste et forslag, skal et flertal af dem, der deltager i afstemningen, stemme imod forslaget.
Hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, skal mindst 25 pct. af de stemmeberettigede have stemt imod forslaget.
Hvornår sker hvad?
Foreløbig forhandles der på livet løs. Reelt har parterne helt frem til den 3. april. For hvis der stadig er knaster ved fristen den 15. marts, kan Forligsmanden udskyde konflikten én gang til i yderligere to uger.
Hvilket plejer at være en helt fast del af et OK-forløb. Vi skal faktisk helt tilbage til 1985 for at finde et forløb, hvor Forligsmanden IKKE udsatte konflikten 2. gang.
Efter den 15. marts bliver yderligere forligsmænd og mæglingsmænd knyttet til de forskellige forhandlinger. Mæglingsmændenes eneste mål er at undgå konflikt og finde en løsning, som parterne kan tilslutte sig.
De tager ikke hensyn til indhold, rimelighed osv. De er med andre ord ikke dommere ift. indholdet af aftalerne.
Når hovedparten af områder har haft mulighed for at forhandle og enten har opnået forlig eller sammenbrud, går DA og FH i Forligsen og bistår Forligsmanden med at udarbejde et mæglingsforslag. Hvis Mæglingsforslaget ikke vedtages, kan der udbryde storkonflikt i Danmark den 3. april