Fagbevægelsen

FTF baner vejen for medarbejderindflydelse

Medarbejderne inddrages ikke altid i det strategiske, og det er en af de udfordringer, FTF's arbejdslivsudvalg har arbejdet med. FTF har også sat ligestilling og det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen, fortæller udvalgets formand Grete Christensen i denne video.

Det offentlige og private er sammen om vækst

Det offentlige og private er sammen om at skabe vækst i samfundet, viste FTF med sit store vækstudspil. Det er et af de resultater, formanden for FTF’s udvalg for velfærd, vækst og beskæftigelse Kent Petersen fremhæver i denne video.

Den danske model under pres

Færre og færre danskere er medlem af en fagforening. Det er kernen i den krise, som den danske model er kommet ud i, konkluderer forskere i en ny rapport. En vej frem er øget samarbejde mellem landets tre hovedorganisationer, mener FTF’s formand.

Ny finanslovsaftale mod social dumping rammer plet

Regeringens finanslovsaftale om initiativer mod social dumping skærper kædeansvaret. Nu skal virksomheder selv fx sikre, at udenlandske rengøringsvirksomheder er tilmeldt Registret for Udenlandske Tjenesteydelser. Aftalen indebærer også øget skattekontrol og samarbejde på europæisk plan.

”Er du OK?” – LO og FTF går sammen om oplysningsindsats

Flertallet af lønmodtagerne tror fejlagtigt, at det er Folketinget, der fastsætter mindstelønnen. De ved ikke, at den i virkeligheden forhandles på plads af deres fagforening og arbejdsgiver. Derfor iværksætter LO og FTF fra i dag en storstilet oplysningsindsats. Besøg facebook.com/erduok og hjemmesiden: Erduok.dk.

Europæisk fagbevægelse aktionerer mod sparekurs

Onsdag 14. november vil fagbevægelsen i Europa aktionere for en ny politik, der prioriterer den sociale dimension og igen skaber job. FTF støtter initiativet, men kan ikke bakke op om opfordringen til at nedlægge arbejdet.

Akutpakke får ikke ledige i arbejde

A-kasserne under FTF kontakter i disse dage en masse ledige, som led i regeringens akutpakke. Nogle forsøger at finde job til de ledige i udlandet, men overalt er beskeden den samme: Der mangler job.