I Norge og Sverige har fagbevægelsen fået vendt udviklingen. Nu stiger medlemstallene.
I flere år gik det ellers mest ned af bakke, men nu kan mange fagforeninger fortælle om flere betalende medlemmer. I den norske hovedorganisation Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund (YS) er 2.000 nye medlemmer kommet til siden januar.
Det fortæller Frode Sandberg, international sekretær i YS. Han har fulgt udviklingen i de 21 forbund, der er samlet i den norske udgave af FTF. Der er nu 215.000 aktive medlemmer i forbundene under YS.

Og som i Danmark er hovedorganisationen ikke en del af hvervekampagnen.
"Det er de enkelte forbund, der står for indsatsen. Vi kan se, at forbund i alle sektorer er gået frem," siger Frode Sandberg.
Mange offentligt ansatte er medlem
I Norge er omkring 52 procent medlem af en fagforening. Det er især offentligt ansatte, der vælger fagforeningen til. Blandt offentligt ansatte er organisationsgraden ifølge Frode Sandberg over 75 procent, og han tvivler på, at det går den modsatte vej foreløbig.
"Vi ser ingen tegn på, at udviklingen nu skal stoppe. Norge har ikke de samme høje ledighedstal som i andre lande, så medlemmerne er ikke presset økonomisk til for eksempel at skule vælge medlemskab fra," siger han og peger på hvervekampagner som en del af forklaringen på fremgangen.
"Så har vi også set, at nogle af de mindre og uafhængige organisationer har sluttet sig til forbund i den mere etablerede fagbevægelse," fortsætter Frode Sandberg.
I Sverige er udviklingen også vendt
Medlemmerne vender også tilbage til store dele af fagbevægelsen i Sverige. Her er 15 forbund med cirka 1,2 millioner medlemmer samlet i Tjenestemännens Centralorganisation (TCO).
Men tilslutningen har været en del mindre i løbet af de sidste 6-7 år, forklarer forbundssekretær Ken Bjerregaard. Han peger på, regeringsskiftet i 2006 som en grund til, at mange medlemmer droppede at betale kontingent til en fagforening.
"Vi oplevede en stærk nedgang fra 2006 til 2007, da den borgerlige regering ændrede reglerne for blandt andet arbejdsløshedsforsikring. Det betød, at kontingentet for nogle grupper blev meget højt," siger Ken Bjerregaard.

Han peger også på, at der generelt var en lidt negativ holdning til fagbevægelsen efter regeringsskiftet for seks år siden.
Medlemmer forsvandt frem til 2008
I 2008 mistede de 15 forbund i TCO tilsammen 17.026 medlemmer. En række forbund har forsøgt sig med målrettede kampagner, og i 2011 var billedet vendt. Sidste år kunne de 15 forbund samlet set notere en fremgang på 6.265 aktive medlemmer.
Udviklingen kan ifølge Ken Bjerregaard sagtens fortsætte, men der er allerede nu grund til at smile. For cirka en tredjedel af det tabte er nu vundet tilbage.
"Hvis vi ser ud over hele Europa, så er det gået ret godt i Sverige. Vores økonomi har det bedre end mange andre landes, så vi bør nok kunne få endnu flere medlemmer, men det går den rigtige vej. Vi er blevet bedre til at lytte til folk og har helt sikkert lært af tilbagegangen", siger Ken Bjerregaard.
Samlet set er organisationsgraden faldet fra 85 procent i 1993 til 71 i 2010. TCO og akademikernes hovedorganisation SACO overhalede dog svensk LO allerede i 2008. I dag er organisationsgraden 73 procent i de to hovedorganisationer, mens den er 68 procent i de svenske arbejderes.
I Danmark var den samlede organisationsprocent ved årsskiftet 67,3 procent eller 1.776.000 aktive medlemmer. LO mistede i løbet af 2011 45.000 medlemmer, mens FTF og AC næsten havde et uændret antal medlemmer.