Efter at have fungeret godt gennem årtier er den danske model kommet under pres, bl.a. på grund af faldende medlemstal, sammenbruddet i trepartsforhandlingerne i foråret, og EU’s stigende indflydelse.
Hovedorganisationen FTF har bedt Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet analysere de væsentligste årsager til, at den danske model er presset. Forskerne konstaterer, at hovedårsagen er, at organisationsgraden i de danske fagforeninger er faldet støt de seneste årtier. I 1995 lå organisationsgraden i Danmark således på ca. 71 procent mod ca. 67 procent i 2012 – heraf er otte procent i dag organiseret i de gule fagforeninger.
Presset som forhandlere
De traditionelle overenskomstbærende organisationer er dermed blevet presset både i forhold til, hvor repræsentative de er som forhandlere, og på deres interne økonomi.
På den baggrund spørger forskerne: Når antallet af uorganiserede og gule medlemmer stiger på stadig flere arbejdspladser, gør det så interesseforskellene på B-siden for store? Så store, at det bliver umuligt for tillidsrepræsentanterne at forhandle holdbare løsninger hjem med ledelsen?
En forklaring på at så mange – særligt de unge – vælger medlemskabet fra, er ikke nødvendigvis idelogisk, påpeger forskerne. Det kan lige så godt være et helt grundlæggende manglende kendskab til a-kassesystemet og overenskomstsystemet.
Dertil kommer, at fordelene ved at være medlem af en a-kasse helt kontant er blevet er blevet mindre: der er blevet skåret i både dagpengeperiode, efterlønnen og genoptjeningsretten er blevet strammet.
Vi er i gang
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, ser øget samarbejde mellem de tre hovedorganisationer i Danmark som én af vejene at gå for at styrke den danske model.
”Vi prøver at arbejde med de aktuelle udfordringer for den danske model ved bl.a. at invitere til samarbejde med både LO og AC. Den største udfordring for den danske model – det faldende medlemstal – svækker ikke kun LO, men er en stor udfordring for hele den samlede fagbevægelse, og risikerer at svække hele den legitimitet, fagbevægelsen generelt har i samfundet”, siger Bente Sorgenfrey.
Op på hesten
Om der findes en ny dansk model, giver forskerne ikke svar på. Men der er håb forude, for som forskerne konstaterer: Den danske model har aldrig været en statisk model – den er løbende blevet forandret og tilpasset med henblik på at møde de udfordringer, der opstod.
Spørgsmålet er, om de problemstillinger, der aktuelt presser modellen, fører til justeringen og tilpasninger? Eller om selve grundlaget for modellen er presset på længere sigt?
International udfordring
Rapporten fra FAOS peger også på den særlige udfordring, der findes på det danske arbejdsmarked, hvor vi udelukkende regulerer mindstelønninger via kollektive overenskomster. Manglende overenskomstdækning kan derfor åbne vejen for meget lave lønninger, påpeger forskerne.
I stort set alle de andre EU-lande har man lagt en lønmæssig bund på arbejdsmarkedet enten via en lovfastsat mindsteløn eller i form af adgangen til at gøre overenskomster almengyldige; dvs. via lovgivning at gøre dem dækkende for hele brancher eller områder. I dansk sammenhæng vil sådanne skridt udgøre et klart brud med den aftaleautonomi, som arbejdsmarkedets parter har i forhold til at fastsætte lønnen.