Hvis et fagforbund varsler sympatikonflikt, kan medlemmer – selv om de er ansat på en anden og overenskomstdækket virksomhed – blive pålagt ikke at udføre visse dele af deres arbejde.…

Konfliktretten sikrer balance mellem parterne og giver begge sider et stort incitament til at finde løsninger ved forhandlingsbordet. Det er en af grundene til, at Danmark historisk har haft relativt…

Den danske model bygger på, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomster. Det er KUN, hvor parterne ikke kan blive enige, at der er brug for…

Fordi konfliktretten er en del af den balance, som den danske model bygger på. Arbejdsgiverne har stor frihed til at organisere virksomhederne, ansætte medarbejdere og tilpasse arbejdsstyrken efter produktionen, og…

Ja. Organisationer som Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, og alle øvrige arbejdsgiverorganisationer under Dansk Arbejdsgiverforening (DA) samt GLS-A og Dansk Håndværk m.fl. anerkender, at fagforbund har ret til at…

Ja. Retten til at anvende konfliktmidler er ikke ny. Den er fra 1899. Efter en række store arbejdsmarkedskonflikter i slutningen af 1800-tallet indgik arbejdsgivere og fagbevægelse i 1899 det såkaldte…

Hvis ét forbund står alene i en konflikt, kan det være svært at skabe de nødvendige resultater. Derfor kan andre forbund støtte op om konflikten gennem en sympatikonflikt. Tilsvarende kan…

Konflikter bruges som sidste udvej, når forhandlinger ikke fører til en løsning, der giver løn og arbejdsvilkår på linje med brancheoverenskomsten (Se Q&A 18. Hvad er en brancheoverenskomst?) Konflikt er…

En sympatikonflikt er, når et eller flere fagforbund støtter en lovlig konflikt, som de selv eller et andet forbund har iværksat. Formålet er at styrke den oprindelige konflikt og lægge…

Strejker, blokader og sympatikonflikter er ikke noget, fagbevægelsen har fundet på for at genere virksomheder. Det er helt lovlige og anerkendte redskaber, som er en grundlæggende del af den over…