I den danske model handler det ikke kun om, hvorvidt en virksomhed har en overenskomst, men først og fremmest om vilkårene i denne, og at den part, der har overenskomsten, har adgang til at håndhæve den – i sidste ende ved Arbejdsretten, hvis det bliver nødvendigt.
Et fagforbund kan lovligt kræve overenskomst med en virksomhed, selv om virksomheden allerede har en aftale med en anden organisation, der står uden for FH-fællesskabet, eksempelvis Krifa.
Konflikter af denne type opstår typisk, når et fagforbund vurderer, at en eksisterende overenskomst giver medarbejderne dårligere vilkår end de overenskomster, der normalt gælder i branchen, eller når virksomheden står uden for det etablerede forhandlingssystem og/eller ikke bliver håndhævet effektivt.
Set fra fagbevægelsens perspektiv handler sådanne konflikter både om at sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår, effektiv håndhævelse af ovenskomsten og at sikre, at virksomheder i samme branche konkurrerer på lige vilkår., og fx ikke på dårligere løn og arbejdsvilkår end den pågældende overenskomst på området.
Kritikere mener omvendt, at en virksomhed bør være beskyttet mod konflikt, hvis den allerede har indgået en overenskomst med eksempelvis Krifa; at arbejdsgiveren selv må ’vælge overenskomst’
