Uncategorized

Nordisk støtte til finsk fagbevægelse

Den finske regering har svigtet den nordiske tradition for forhandling ved at ville påtvinge og gennemføre nedskæringer og besparelser gennem lovindgreb på arbejdsmarkedet, altså uden om arbejdsmarkedets parter.

Regeringen nedlægger seniortænketank

Regeringen nedlægger seniortænketank, som skulle have fremlagt konkrete forslag til et godt arbejdsliv for seniorer. Når vi i fremtiden skal blive på arbejdsmarkedet, indtil vi er over 70 år, er der brug for en hurtig løsning, mener FTF, der samtidig kritiserer, at regeringen i sit finanslovsforslag skærer i Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøindsatsen. Det vil forværre arbejdsforhold for alle lønmodtagere og koste samfundet dyrt.

Dramatiske nedskæringer på arbejdsmiljøet i regeringens forslag til finanslov for 2016

Arbejdstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, herunder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, forringes kraftigt med det fremlagte finanslovsforslag. Allerede i 2017 har Arbejdstilsynet 87 mio. kr. mindre at føre tilsyn for, end i dag. Også den forebyggende indsats i forhold til bl.a. vold rulles fuldstændig tilbage. FTF finder det kortsigtet og helt uforståeligt i lyset af de stigende udfordringer med psykisk nedslidning.

Alvorlig stress stiger, men regering sparer dramatisk på arbejdsmiljø

Regeringens finanslovsudspil for 2016 lægger op til massive besparelser på Arbejdstilsynet, selv om dårligt arbejdsmiljø årligt koster samfundet 60-80 milliarder kroner. Besparelserne går navnlig ud over de særlige tilsynsindsatser i forhold til bl.a. psykisk arbejdsmiljø på trods af, at disse tilsyn har effekt. Samtidig viser helt nye tal, at stress stiger, så det nu er næsten hver tiende FTF’er, der er udsat for stress i stor eller meget stor grad.

Flere kommer i job – men stadig ledige hænder

Nye tal fra Dansk Statistik viser, at arbejdsløsheden faldt med 2.300 personer fra juli til august. Der er nu i alt 120.800 bruttoarbejdsløse, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er faldet med ca. 8.500 personer i de første otte måneder af 2015. Det er godt nyt, lyder det fra LO, som glæder sig over at flere fortsat kommer i arbejde.

Fejltagelse at seniortænketank nedlægges

Regeringen har valgt at nedlægge Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv. Tænketankens formål var at komme med bud på, hvordan lønmodtagerne får et godt seniorarbejdsliv. Det er en fejltagelse, at tænketanken nedlægges, lyder det fra LO, som efterspørger en strategi for, hvordan udfordringerne så løses.