? Tilbagetrækningsreformen betyder, at vi alle skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vi har i forvejen udfordringer med at fastholde de mest nedslidte grupper på arbejdsmarkedet, og med udsigt til at de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, så bliver udfordringen kun større, fastslår Ejner K. Holst og fortsætter:
? Tænketanken skulle netop kortlægge udfordringerne og komme med en række anbefalinger til, hvordan vi bedst indretter arbejdsmarkedet til, at vi skal blive til vi er ældre. Nu er tænketankens arbejde nedlagt ? og spørgsmålet er derfor, hvad der så skal stå i stedet, understreget Ejner K. Holst.
Behov for løsninger
? Mange lønmodtagere vil få svært ved at fortsætte i deres job til de fx bliver 68 år. Det kan være på grund af hårde fysiske og psykiske job eller manglende kompetencer. Derfor er det helt afgørende at finde løsninger, så alle får en god afslutning på deres arbejdsliv, siger Ejner K. Holst.
? Regeringens beslutning om at nedlægge tænketanken er beklagelig. Lige nu må vi afvente, hvad regeringen så spiller ud med. En ting er sikkert og det er, at det er nødvendigt få fastlagt en strategi for, hvordan vi sikrer lønmodtagere et ordentligt seniorarbejdsliv.
For yderligere information: Kontakt Stine Luise Hansen på telefon: 2335 8370.